Site logo
Byg din egen forfatter-hjemmeside
Byg din egen forfatter-hjemmeside

Hvorfor skal jeg have en hjemmeside som forfatter?

Det er et spørgsmål, som de fleste forfattere stiller sig selv, når de har færdiggjort en udgivelse og er i gang med at overveje, hvordan udgivelsen kan markedsføres.

Og så kommer tvivlen om, hvorvidt det rent faktisk er nødvendigt med en hjemmeside. Måske har du allerede godt gang i de Sociale Medier,  hvor man kan finde al information om dine tidligere bøger – og hvem gider så at kigge på en hjemmeside?

Svaret er, at det er der mange, der gør!

Som man så ofte har hørt, er en hjemmeside ‘dit visitkort udadtil’, og det gælder stadigvæk. Det er langt mere professionelt at have en flot forfatterhjemmeside med alle dine udgivelser, end det er at henvise interesserede læsere til f.eks. en Facebookside.

Og hvad der er endnu mere vigtigt: Hvis man søger på Google efter et forfatternavn, er der meget større chance for, at din forfatterhjemmeside dukker op som første forslag, end forskellige andre online profiler.

De to nemmeste (og billigste) måder at få en forfatterhjemmeside

Med en baggrund i webdesign er jeg vant til at arbejde med hjemmesider i forskellige programmer, og kort sagt er der to forskellige løsninger, som jeg vil anbefale dig, der gerne selv vil sætte din hjemmeside op.

Den nemme løsning – der slet ikke kræver noget teknisk arbejde – er at oprette en forfatterprofil her på Bogbrancheguiden.dk.

Den avancerede løsning – der kræver mere teknisk snilde/opsætningsarbejde – er at oprette din egen forfatterhjemmeside, hvor du så kan udnytte de ekstra muligheder, dette giver.

Nedenfor vil jeg opliste fordelene ved disse to forskellige løsninger.

1 – Få en forfatterhjemmeside/forfatterprofil på Bogbrancheguiden.dk

Dette er den absolut nemmeste måde at komme online med sit forfatterskab, da det ikke kræver nogen tekniske forudsætninger, og på kun 20 minutter er man i gang.

Bogbrancheguiden.dk er en hastigt voksende platform, hvor der hele tiden kommer nyt indhold til. Her finder du ekspertartikler om at skrive/udgive, litterære events, forlagsservices, forfatterinterviews og meget mere.

Og en central del af Bogbrancheguiden er forfatterprofilerne.

Her kan alle forfattere, uanset om man udgiver på traditionelt forlag, medudgiverforlag eller eget forlag, oprette en profil.

Idéen er, at det skal være den absolut nemmeste måde at få en forfatterhjemmeside, som man kan henvise til. Og som andre forfatterhjemmesider har man mulighed for at fortælle om sig selv, vise sine bøger i et galleri, linke til andre hjemmesider osv. Og herudover kan man også fortælle hvad man evt. kan bookes til, så forskellige arrangører nemt kan finde forfatteren til foredrag, oplæsning m.v.

Fordele ved at have en forfatterhjemmeside via Bogbrancheguiden.dk:

– Det koster kun 100,- + moms om året
– Du skal ikke selv stå for noget af det tekniske
– Det tager kun 20 minutter at oprette en profil
– Din profil bliver synlig overfor folk, der søger efter dig
– Du bliver en del af Danmarks største og mest opdaterede oversigt over danske forfattere

En anden bonus er, at man for det lille gebyr for at have en forfatterprofil på Bogbrancheguiden også får lov at vise sine nye udgivelser på oversigten, at have 3 aktive events i eventkalenderen samt at få publiceret et forfatter-interview.

Sådan gør du:

  1. Klik på dette link
  2. Klik på “Forfatter-pakken”
  3. Opret din profil (brug den grundige guide)
  4. Udfyld dine betalingsoplysninger

Når betalingen er gennemført (og administratorteamet har godkendt profilen), er den online!

2 – Opret din egen forfatterhjemmeside

Ønsker du at have ekstra funktioner på din forfatterhjemmeside, f.eks. indsamling af e-mails til et nyhedsbrev eller salg af egne bøger, så vil jeg i stedet anbefale, at du selv køber et domæne (eks. forfatterjens.dk) og får opsat en hjemmeside med præcis de funktioner, du ønsker.

Her plejer jeg at anbefale at opbygge hjemmesiden i WordPress, der er verdens mest udbredte hjemmesidesystem, og som endda er gratis at installere og bruge. Det eneste, dette vil koste dig, er et webhotel (hvor hjemmesiden skal ligge) samt det domæne, du ønsker. 

Fordele ved at have en forfatterhjemmeside via dit eget webhotel og WordPress

– Mulighed for ekstra funktioner via plugins til WordPress
– F.eks. tilmeldingsformular til dit nyhedsbrev, hvor du kan opfordre de besøgende til at tilmelde sig
– F.eks. en blog, hvor du skriver artikler om dit fag (helt oplagt hvis du skriver fagbøger) eller om f.eks. din skriveproces og inspiration (hvis du skriver skønlitteratur)
– Mulighed for at sælge sine bøger fra egen webshop
– Mulighed for at designe siden, som man har lyst til.

Sådan kommer du i gang:

Webhotel og domæne: Første skridt er at købe et sted, hvor din hjemmeside kan ligge. Det er det, der hedder et webhotel. Her er f.eks. www.simply.com eller www.one.com rimelig billige hostingfirmaer, og deres mindste pakker passer fint til en lille forfatterhjemmeside. Når du gennemgår bestillingsprocessen vil de spørge, om du også ønsker at købe et domæne. Et domæne er selve url’en (Du vil måske også gerne have dit navn som domæne. Eller hvis du selvudgiver under et andet forlagsnavn, kunne det være dette.) Det er en fin idé at købe domænet når du bestiller webhotel, for så har du tingene samlet.

Installation af WordPress: Når du så har bestilt dette, vil du i dit kontrolpanel få mulighed for at lave en “WordPress – 1 click installation”. Så installerer webhotellet WordPress for dig og giver dig et link til at logge ind på dit WordPress-site, hvor du kan begynde at bygge selve designet.

Det er selvfølgelig nemmest at opbygge en hjemmeside, når man har prøvet det før, men hvis man er villig til at læse nogle vejledninger og sætte sig lidt ind i det, kan man godt få et udmærket resultat som nybegynder.

Der er et par ting, som man skal installere/købe:

Tema: Et WordPress-tema er selve designet af hjemmesiden. Man kan købe forskellige betalte temaer (med flere funktioner), eller man kan vælge et gratis tema eller standard-temaer, der kommer, når du opretter siden. Jeg anbefaler dog ikke at benytte standard-temaet. Kig i stedet på www.themeforest.com og find et flot tema, du kan lide (gerne med mange downloads og gode anmeldelser), som du køber og benytter til dit website.

Herefter skal temaet uploades til din hjemmeside. Det gør du under Udseeende – Temaer.

Plugins: Et plugin er et lille stykke kode, du kan installere, som giver en ekstra funktion på din hjemmeside.

Et par gode plugins, som jeg er glad for at bruge er:

– Yoast SEO (gør det nemt for dig at SEO-optimere dine sider)
– Wordfence (beskytter dit website mod hackere og bots)
– WP Forms (indsætter en kontaktformular på din hjemmeside)
– Woocommerce (hvis du gerne vil sælge dine bøger direkte fra hjemmesiden kan du bruge pluginnet ‘Woocommerce’, som du skal opsætte med moms, leveringsudgifter osv.). Læs mere om at opsætte en webshop i denne artikel.

Husk altid at tænke på, at det gerne må være meget visuelt. Jovist er dine besøgende måske læsere, men når man besøger en hjemmeside vil man gerne have informationerne serveret hurtigt og i et overskueligt design.

Så et godt tip er at holde tekstafsnittende små og at have store overskrifter og tydelig tekst-opdeling. En masse fotos er også altid godt på en hjemmeside.

Få professionel hjælp til din hjemmeside

Hvis du ikke har mod på selv at gå i gang med at opbygge din forfatterhjemmeside, så har vi nogle dygtige webdesignere her på Bogbrancheguiden, der til en fornuftig pris kan opsætte en flot hjemmeside til dig, som du selv kan køre videre. Ønsker du at sælge bøger via din hjemmeside (hvilket er en smule mere kompliceret), så kan du også få hjælp til dette.

Du finder vores webdesignere via dette link.

Del artiklen

artiklens
forfatter