.

Af Karsten Pers – marts 2025

.

Dette en en af vores længere artikler/guides. Artiklen vil være af særlig interesse for dig som af et forlag bliver bedt om f.eks. at bidrage kontant, købe en del af førsteoplaget, finansiere illustrationer eller finde fondsmidler til udgivelsen, og dig som overvejer selvudgivelse, assisteret selvudgivelse eller medudgiverforlag.

Artiklen omhandler udgivelse af alle typer bøger og henvender sig i lige grad til etablerede forfattere og helt nye skrivende, og vil have relevans for forlæggere af alle slags.

Begrebsforvirring vedr. udgivelsesmodeller

Før vi kigger på de forskellige udgivelsesformer – og særligt dem der kræver kontant betaling, er det nødvendigt at betone, at udgiverbranchen er i rivende udvikling og præget af omfattende begrebsforvirring. Det er derfor nødvendigt for mig, at tage det indledende forbehold, at de udgivelsesmodeller jeg omtaler her, kan hedde noget helt andet når du kontakter forskellige forlag, og omvendt, at det samme begreb reelt kan dække over meget forskellige ydelser.

Termerne forlag, traditionelt forlag, medudgiverforlag, selvudgiverforlag, assisteret udgivelse, assisteret selvudgivelse m.fl. bruges reelt i flæng. Der er ingen nagelfaste definitioner. Du kan ikke engang regne med at et angiveligt traditionelt forlag tilbyder ret traditionelle forlagskontrakter. Men jeg skal forsøge at klargøre hvordan ordene bør bruges og forstås.

Tre centrale begreber vil jeg fra start forklare hvordan jeg bruger:

Forlag – benytter jeg i denne artikel om alle former for udgivervirksomheder. Hvor jeg taler om det man i almindelighed betegner som traditionelle forlag, benytter jeg denne fulde betegnelse.

Traditionel forlagsaftale – er en aftale mellem forfatter og forlag, hvor forfatteren afgiver rettigheder og kontrol til forlaget, og forlaget til gengæld tager den fulde økonomiske investering og risiko ved produktion, udgivelse og markedsføring af bogen.

Selvudgivelse – betyder, at forfatteren bevarer alle sine rettigheder og fuld kontrol, selv sørger for at få løst (tilkøbt) alle nødvendige forlagsmæssige ydelser og selv tager den fulde økonomiske investering og risiko ved produktion, udgivelse og markedsføring af bogen.

Mellem de to i økonomisk forstand rene yderpunkter traditionel forlagsaftale og selvudgivelse, er der en vifte af modeller, hvor forfatteren ofte både bidrager til finansieringen og afgiver rettigheder. Det er dem vi især skal kigge nærmere på her.

Alle forfattere betaler for at udgive

Forfattere kan have udmærkede grunde til at ønske at udkomme på et såkaldt traditionelt forlag, men lad mig slå fast: Det er ikke en gratis model. Alle forfattere betaler for at få udgivet deres bøger. Forfattere med traditionelle forlagsaftaler betaler blot ikke kontant, men ved at afgive udnyttelsesrettigheder, kontrol og potentielt også indtægter til forlaget. Ofte meget omfattende og i mange år, hvis ikke for altid. Og tendensen i disse år er at mange forlag kræver flere og flere udnyttelsesrettigheder – ikke bare til værket, men til alle både tænkelige og endnu utænkelige formater inkl. alle tekst- og lydformater, podcasts, video, teater, film, osv.

Bogudgivelse der kræver finansiering med både rettigheder og kontant betaling

Nye muligheder

Ved at blande forfatterens betaling på forskellig vis imellem kontant finansiering og afståelse af rettigheder, gives der muligheder for at flere forfattere kan tilbydes en udgivelsesform som passer netop dem og deres pengepung – når de enten ikke kan eller ikke ønsker at blive ’antaget’ på en traditionel forlagskontrakt, men på den anden side heller ikke er klædt på til eller orker at udgive helt selv.

Nye risici

Men opløsningen af at enten forlag eller forfatter tager den fulde risiko ved udgivelsen, åbner også for mange muligheder og risici for at blandingsøkonomien ikke udmøntes i en fair balancering af rettigheder, indflydelse og afregning. Og det er i praksis altid forfatteren der bliver sorteper.

Der findes blandt alle typer forlag og forfatterservices primært professionelle virksomheder med fair modeller og kontrakter. Men fra traditionelle forlag ses hyppigt mindre attraktive varianter af aftaler med betaling, og der findes desværre blandt alle typer forlag eksempler på at forfatteren kan være nemmere at tjene penge på end bogsalget. Enkelte excellerer i skamløs udnyttelse af godtroende forfattere og håbefulde skrivende.

Formålet med denne artikel er dels at guide dig som er forfatter til at vælge den rigtige løsning og partner til netop din bog og dine kompetencer og ressourcer, og at vise dig hvad du har at forhandle med. Dels ønsker jeg at gøre branche og forlag opmærksom på at nogle af de modeller der udbydes, bør kigges efter for om de er fair – og i længden konkurrencedygtige.

De fire hovedgrupper vi ser på er:

1) Traditionelle forlag der kræver medfinansiering
2) Assisteret selvudgivelse
3) Medudgiverforlag
4) Udgiverfabrikker

.

.

1) Når traditionelle forlag kræver betaling 

Ovenfor definerede jeg traditionelle forlagsaftaler som aftaler hvor forlaget tager den fulde økonomiske risiko ved produktion og markedsføring af bogen. Det er på basis af denne finansieringsmodel af man overhovedet taler om ’traditionelle forlag’ – nemlig dem som ’lægger ud for’ – er forlæggere. Men det er slet ikke ualmindeligt, at såkaldt traditionelle forlag stiller krav til forfatteren om at finansiere eller medfinansiere udgivelsen. Det er et almindeligt fænomen, at forlag i forbindelse med relativt kostbare værker, beder forfatteren søge fondsstøtte til udgivelsen. Men ikke sjældent, kan forfatteren også ved almindelige udgivelser blive bedt om at betale et kontant bidrag til udgivelsen, eller – mere elegant – bidrage til at finansiere illustrationer eller forlods at købe et større parti af første oplag.

Det vil i realiteten sige, at de ellers traditionelle forlag i disse tilfælde agerer som medudgiverforlag. Forfatteren finansierer mere eller mindre sin egen udgivelse.

Som vi skal se, så vil forfatteren på et medudgiverforlag få en kompensation for at tage en stor del af risikoen ved udgivelsen, typisk med en blanding af bedre royalties og afgivelse af færre rettigheder end ved en traditionel forlagsaftale. Som rådgiver for mange forfattere vedr. forlagskontrakter, har jeg til gode at se et traditionelt forlag give tilsvarende fordele. Forfatterne er, i alle de tilfælde jeg kender, blevet tilbudt en helt traditionel forlagsaftale.

Har forfatteren skaffet f.eks. 300.000 kr. i fondsmidler til udgivelsen, er der sandsynlighed for, at forlaget kan være home safe og have overskud allerede før bogens udgivelse – også ved en ganske stor og flot illustreret bog i smukt udstyr og et større oplag. Og har forfatteren afkøbt eksemplarer for 30.000 kr. at sin fagbog – inden forlagsarbejdet går i gang, så har denne bestemt også taget en stor del af den risiko, som et traditionelt forlag ellers er defineret ved at tage. Altså betalt både en betydelig del af forlagets lønninger, trykomkostninger, markedsføring, osv. i relation til udgivelsen.

Hvis du er et ubeskrevet blad, er det muligt, at fondsstøtte også udløses, af at der er et anerkendt forlag, som er interesseret i at udgive bogen. Og som fagforfatter er det også muligt, at det er betydningsfuldt for dig at udkomme på et bestemt forlag – som så tillader sig at sætte en pris. Men så snart du er etableret forfatter, ekspert, har mange følgere eller andet, bør du have noget at forhandle med. Højere royalties, større forskud, færre krav i rettigheder, osv. Og du bør blive betragtet som forretningspartner og få ret til indblik i budgetter, timesatser m.v., hvis du skal være med til at finansiere udgivelsen.

Møder du ikke forståelse for dette, må du gøre op med dig selv, om du vil betale ekstra for at udkomme på netop dette forlag, eller om du er bedre tjent med at finde et andet traditionelt forlag, medudgiverforlag eller selvudgive. Der er masser af eksempler på selvudgivere, som har fået fondsstøtte. (Læs f.eks. interviewet her med operaekspert, Henrik Engelbrecht)

50/50 aftaler

Nogle traditionelle forlag tilbyder også det der kaldes en fifty-fifty-aftale. Idéen er her, at forfatteren hverken modtager forskud eller royalties, men i stedet indgår en aftale om 50/50 overskudsdeling. Det betyder, at alle indtægter på bogsalget – indtil omkostningerne er dækket – går til forlaget, hvorefter overskud deles ligeligt mellem forfatter og forlag.

Fordelene i denne model skulle være, at forlaget med større sikkerhed og hurtigere får sin risiko dækket ind og at forfatteren til gengæld derefter kan forvente indtægter der er bedre end traditionelle royalties – forudsat at bogen sælger relativt godt.

For at sådan en aftale kan fungere fair, er forfatteren nødt til at få forelagt både budget og timesatser for alle aktiviteter til godkendelse. Ellers er ’omkostninger’ elastik i metermål, for en forlægger uden et stramt moralsk kompas.

Som hovedregel er det, som ved traditionelle forlagsaftaler, forlaget der tager den fulde økonomiske investering og risiko i 50/50-aftaler. Skulle du møde en aftale, der pålægger forfatteren også at deltage i omkostningerne med 50/50, så er der reelt tale om at du er medudgiver, og så skal du stille dig selv alle de spørgsmål jeg gennemgår i afsnittet om medudgiverforlag.

Royalty kun af overskud

Noget at det nyeste jeg har mødt er en aftale hvor forlaget tilbyder forfatteren en traditionel forlagsaftale uden forskud – men også uden royalty, før alle ’omkostninger’ er tjent hjem.

For trykte bøger, lydbøger samt udgivelse i andre digitale formater udbetales der ikke royalties, før trykomkostningerne, andre produktionsomkostninger og forlagets eventuelle udgifter til billedmateriale, herunder forlagets udgifter til fotograf og illustrator, er indtjent. Dette er ligeledes gældende ved nye oplag og udgaver.

Forlaget tager sig altså rigeligt samme fordele som ved 50/50-aftaler, men uden at kompensere forfatteren i form af øget andel i et eventuelt overskud. Og uden at tilbyde at fremlægge et budget. Det er alt andet lige en rigtig dårlig aftale.

.

.

2) Assisteret selvudgivelse

Indledningsvist definerede jeg selvudgivelse ved at forfatteren selv tager den fulde økonomiske investering og risiko ved sin bogs udgivelse. Hidtil har selvudgivelse for de fleste ’seriøse forfattere’ også krævet en meget betydelig investering af tid i at sætte sig ind i bogproduktion, udgivelse, distribution og bogmarkedsføring – for at udgivelsen skulle kunne konkurrere på nogenlunde lige fod med bøger fra forlag.

Mange har erkendt, at det er en stor mundfuld, og så i stedet valgt hybridformen medudgivelse, hvor man stadig betaler den væsenligste del af af omkostningerne, og også afgiver et mål af rettigheder og indtægter for at få professionel hjælp til hele forlagsarbejdet.

Men der er en anden model som jeg vil foretrække at kalde assisteret selvudgivelse. Det er virksomheder (som regel medudgiverforlag), hvor professionelle forlagsfolk tilbyder hele paletten af forlagsydelser og kan guide dig fuldstændig som på et traditionelt forlag. Du kan – med nogen variation mellem de enkelte udbydere – enten plukke de enkeltydelser ned fra hylderne, som du mener du har brug for eller vælge ’hele forlagsturen’, og du kan få hjælp med at oprette dit eget forlag inkl. distributionsaftaler, og altså fastholde selvudgiverens fulde kontrol – mod fuld betaling. Bogen udkommer i sidste ende på dit eget forlag.

Det der tilbydes er altså reelt at gøre debuten eller livet som selvudgiver markant enklere og tryggere, end hvis forfatteren selv skal sætte sig ind i alle aspekter og udfordringer i produktion, udgivelse og markedsføring af bøger.

Du bør med denne løsning som udgangspunkt bevare samtlige dine rettigheder og alle indtægter fra bogens salg – fuldstændig som ved egendrevet selvudgivelse.

For mange forfattere med blot en enkelt eller nogle få titler er det dog for meget mas, at skulle drive eget forlag og distribution, og derfor vælger mange i sidste ende enten at udgive som medudgiver under forlagets navn, eller at indgå en administrationsaftale med samme. Dette koster så en administrationsafgift eller afgivelse af en andel af bogens indtægter og udgivelsesret for en periode. Bare meget mindre og lempeligere end ved en traditionel forlagsaftale.

Du får, ligesom den selvkørende selvudgiver, den produktion og løsning du kan betale for, men virksomheden kan hjælpe dig professionelt med at afstemme dine ambitioner med hvad du har at investere. Du kan givetvis få en bog af beskedent omfang produceret og trykt for 10-15.000 kr., og det kan være helt fint, hvis det er til privat brug eller uden meget større ambitioner. Har du forventninger om at sælge bogen, få den på bibliotekerne osv., må du forvente noget større omkostninger. Typisk 30-50.000 kr. når der både skal professionel redaktion, korrektur, grafisk arbejde, tryk osv. til. Er det en grafisk kompliceret bog, skal der købes mange illustrationer, skal bogen produceres i særlig flot udstyr eller trykkes i stort oplag, kan prisen blive langt højere.

Den aftale du indgår omkring samarbejdet, vil beskrive hvordan ansvar for indhold og produktion fordeler sig mellem dig og virksomheden, og den bør beskrive at forfatteren ejer og bevarer alle rettigheder. Kun med undtagelse af hvor der evt. for en klart afgrænset periode afgives udgivelsesret til den specifikke udgivelse og version af værket til servicevirksomheden (medudgiverforlaget). Aftalen bør også tydeligt sige, at virksomheden er forpligtet på at levere en færdig bog, for så vidt at forfatteren godkender og betaler posterne i det fremlagte budget.

Aftalen fungerer altså væsentligst til at beskrive og sikre dig dine omfattende rettigheder – i modsætning til den traditionelle forlagsaftale der i al væsentlighed beskriver hvad du afgiver af rettigheder til forlaget.

.

.

3) Medudgiverforlag / medudgivelse

Nu kommer vi så til den model, hvor forfatterens officielt betaler med en blanding af kontant betaling og rettigheder.

Et medudgiverforlag (også kaldet hybridforlag), fungerer langt ad vejen som et traditionelt forlag, men altså med den forskel at forfatteren her helt officielt påtager sig den væsentligste del af finansieringen og risikoen. Bogen udgives her – modsat ved assisteret selvudgivelse – af forlaget. Men forfatteren er de facto medudgiver, og den aftale forfatteren indgår bør afspejle dette i mere kontrol, mere indsigt, bedre afregning og ret begrænset afgivelse af rettigheder i forhold til en traditionel forlagsaftale. Det går vi i detaljer med om et øjeblik.

Medudgiverforlag kommer bortset fra ovennævnte fællestræk i mange variationer. Nogle tilbyder en fuldt professionel forlagshåndtering af manuskripter, som skal kunne konkurrere med de bedste forlagsudgivelser, og afviser manuskripter der ikke passer i deres program eller holder kvalitet med det. Andre tilbyder f.eks. at hjælpe med erindringer og selvbiografier beregnet alene til familie og venner – bøger som ikke tillægges store krav og ambitioner, og ikke må koste ret meget.

Mulige fordele ved medudgivelse og assisteret selvudgivelse

De fleste forfattere der benytter enten medudgivelse eller assisteret selvudgivelse ønsker i sidste ende ikke at starte eget forlag, men at udkomme på medudgiverforlaget. Så er du forfatter, som mere eller mindre ønsker hele forlagspakken, kan du se dig om efter begge modeller (betegnelser). Og de følgende overvejelser om fordele og ulemper gælder også begge disse modeller, som jeg i det følgende vil kalde medudgivelse.

Mange forfattere vil ikke have andet valg end at selvudgive (evt. assisteret) eller benytte medudgiverforlag. De traditionelle forlag tager ikke mange debutanter eller smalle titler ind, og har ikke som før i tiden råd til at pusle og pleje et talent frem gennem et antal udgivelser. Og så er der grundlæggende mange manuskripter som slet ikke har kvalitet til at traditionelle forlag vil røre ved dem. (Ønsker du feedback på dit manuskript, kan du finde dygtige freelancere her).

Men der er også en række grunde til, at mange forfattere foretrækker en form for medudgivelse både fremfor traditionelt forlag og fremfor at selvudgive, som for mange vil være for kompliceret og/eller tidskrævende en operation at påtage sig.

Mere kontrol

Med medudgivelse får forfatteren mere indflydelse og kontrol over udgivelsesprocessen, herunder redigering, design og markedsføring. Det kan være vigtigt for forfattere, der har erfaring og en klar vision for deres bog, og som ønsker at have indflydelse på alle aspekter af udgivelsen.

Det kan dog også være en risiko, hvis man ikke er erfaren forfatter, for man får måske ikke alle steder helt det nøgternt professionelle feedback og modspil, som ved et forlag, som skal tage den fulde økonomiske risiko ved udgivelsen

Større ambitioner

Nogle forfattere vil opleve, at de selv har større vilje og risikovillighed til at investere i f.eks. bogens produktion, udstyr og oplag end de kan få et traditionelt forlag til at påtage sig.

Hurtigere udgivelse

Medudgiverforlag kan ofte udgive bøger hurtigere end traditionelle forlag, som skal bruge længere tid på at vurdere manus (interesse, økonomisk potentiale, risiko m.m.), finde tid hos faste medarbejdere og passe lanceringen ind i en større udgivelsesplan.

Hastighed kan være vigtigt for forfattere, der f.eks. ønsker at få deres bog på markedet i tide til en messe, konference eller mærkedag, eller fordi den handler om forhold der er aktuelle i samfundet lige nu og her. Der ligger dog også en risiko for at haste en bog i markedet, før både den og markedsføringen er på plads. (Jeg kan anbefale Peter Reismers glimrende artikel om netop dette).

Bedre rettighedsforhold

Medudgiverforlag bør tilbyde forfatteren væsentligt bedre vilkår end de fleste traditionelle forlag omkring bevarelse og/eller tilbagegang af rettigheder til værket.

Andel i indtjening

Forfatteren har mulighed for at opnå en betydeligt større andel af bogens indtjening – forudsat at bogen sælger noget mere end til at tjene omkostningerne hjem.

Ved traditionel forlagsudgivelse bør forfatteren få afregnet royalties fra første solgte bog og gerne også et forskud i det forventede salg af første oplag.

Det skal du være opmærksom på når du vælger medudgivelse

Hvad koster det at lave din bog med det ambitionsniveau du har?

Skriver du f.eks. erindringer eller lokalhistorie med ambition om at få din bog til salg på lokale museer og i lokale boghandler, så vil sådan en smal titel næppe have økonomisk potentiale til at være interessant for et traditionelt forlag. Og din bog behøver måske heller ikke være så gennemarbejdet, at den kan konkurrere med udgivelser fra Nationalmuseet. Det er naturligt at afstemme sådan et con amore projekts budget med hvad der opleves rimeligt og muligt i en privatøkonomi.

Har du til gengæld et manuskript, du drømmer om skal blive en bog, der kommer ud i alle boghandler og biblioteker og håber kan få anmeldelser i større medier, så kan du næppe forvente, at det kan gøres på et budget under 30-50.000 kr. – alt efter typen af bog. Og det kan nemt være mange gange dyrere.

Gør dig selv den tjeneste at tale med medudgiverforlaget om en realistisk afstemning af ambitioner og budget. Hvis medudgiveren/forlaget mener de kan producere f.eks. en fagbog med illustrationer, omslagsdesign, redaktion, korrektur, grafisk opsætning, tryk og markedsføring for 10-15.000 kr., så bør du sætte dig og regne på hvad deres professionelle medarbejdere får i timen! Og så gå et andet sted hen.

Hvad bør du få i bytte for den andel du betaler af bogproduktionen?

Hvis du betaler en andel af bogens produktion, skal du have forelagt et budget til godkendelse. Basta. Hvad der er afsat af timer til redaktion, korrektur, grafisk arbejde, tryk, markedsføring osv. Jo mere forfatteren betaler af de faktiske omkostninger, jo mindre krav bør medudgiveren naturligvis have til rettigheder og salgsindtægter. Er der ikke balance i tingene, så kig dig om efter et andet medudgiverforlag.

Hvad er forlagets omdømme?

Inden du skriver under med både forlag og medudgiverforlag, som vil have dig til at betale, så tjek deres omdømme! Der findes desværre dem som, når de har solgt dig en pakke, senere vil fortælle dig, at du er nødt til at tilkøbe mere for at nå i mål. Og der er enkelte som er så berygtede for deres mange ringe/sjuskede udgivelser og ubehagelige metoder, at udgivelser fra dem – uanset at nogen kan have fin kvalitet – så godt som aldrig får anmeldelser og kun yderst sjældent bliver indkøbt af boghandlere og biblioteker.

Kan du regne med professionel feedback – og er du klar til det?

Der lyder af og til kritiske stemmer, som siger at man ikke kan forvente professionel kritik og bearbejdning, når man som forfatter kommer til sit forlag med penge i hånden. Men altså din VVS’er, din tandlæge og alle andre får kontant betaling af dig for deres arbejde, og du må med rette også forvente fuldt professionelt arbejde fra ethvert forlags side.

Og så alligevel. Et manus er hjerteblod, og som det f.eks. udstilles i X-factor, så kan mange af os nemt overvurdere vores eget talent og vores materiales kvalitet. Forlag ser det generelt ikke som deres opgave eller lyst at gøre ’håbefulde forfattere’ kede af det. Traditionelle forlag kan bare sende et standardafslag, og fuldt professionelle medudgivere vil bestemt fortælle dig, deres ærlige og professionelle vurdering af om din bog kan sælges. Men står du med 10 eller 20.000 kr. i hånden, kan det friste mindre empatiske udgivere til at give en hjælpende hånd, uden at være helt oprigtige om hvor usælgelig din bog evt. bliver. Det er dit valg om du vil bede om oprigtig feedback, og din vurdering om du får den – og vil tage den ind.

.

.

4) Udgiverfabrikker

En undersøgelse Saxo.com lavede i 2016 viste, at hver tredje dansker drømmer om at skrive en bog. Det betyder potentielt en hulens masse bøger af skribenter, som intet kendskab eller netværk har til bogbranchen. Og når vi drømmer om at forløse hjerteblod, er mange af os som regel også mere ivrige – og godtroende – end godt er. I den slags boomende markeder er der altid nogen som står på spring for at tjene en nem skilling.

Det kan være udmarvende at sende sit manuskript til forlag og vente måneder, måske helt forgæves, på at høre tilbage med afslag på afslag. Og for nogen kan det virke for dyrt, at betale hvad det koster hos seriøse medudgivere. Men bliver dit manus lynhurtigt ’antaget’ på noget der giver sig ud for at være et forlag, og bliver du derefter bedt om at betale et beløb til udgivelsen, som er dejligt meget mindre end på medudgiverforlagene, så er du antagelig på vej i kløerne på en ’udgiverfabrik’, som har meget beskedne ambitioner for din bog, andet end at få betaling for at frembringe en tryksag at give dig i hånden. Godt forlagsarbejde koster. Bed om et budget for bogen. Se dig for.

Konklusion

Se dig for, når du vil udgive. Tillad dig selv at undersøge flere muligheder. Overvej om der er udnyttelsesrettigheder du kan få problemer ved at afgive. Tjek udgiverens omdømme. Få nogen til at gå din forlagsaftale igennem sammen med dig.

… og få den glade oplevelse af at betale og udgive, som du og din bog fortjener.

Nordisk Råds Litteraturpris er ikke længere forbeholdt forfattere på en bestemt type forlag.

***

Nyttige links:

Du kan finde et udvalg af medudgiverforlag inkl. assisteret selvudgivelse her

Du kan finde vores store søgedatabase til danske forlag her

Du kan finde masser af dygtige freelancere her

Du kan læse vores andre artikler om forlagsaftaler her

***

Feedback og Spørgmål:

Har du kommentarer eller idéer, hører jeg gerne fra dig på karsten@bogbrancheguiden.dk

Er du medlem af NewPublishing fællesskabet kan du deltage i artiklens tråd her.

På LinkedIn kan du spørge til og diskutere artiklen her (på vej).