Forlag – opret eller overtag profilside

– og bliv fundet smartere af forfattere, bogfolk og branche

Tak fordi du vil bidrage med informationer om dit forlag! 

Det er vores håb at alle “traditionelle” forlag – store som små* – vil oprette og vedligeholde en profil – til gavn for alle i brancen. 
Bogbrancheguidens Find Forlag-oversigt er og forbliver en 100 % gratis tjeneste, og vi modtager gerne idéer til at udvikle den sammen med alle forlag. 

*) Bemærk at vi driver tre forlagslister:  Forlag, Mikroforlag og Medudgivere. Se betingelserne for at deltage under Forlag nederst på siden.

Formålene er bl.a.:

  • at forfattere nemmere kan søge relevante forlag at kontakte med manuskripter og idéer
  • at mange forlag kan blive mere synlige for forfatterne
  • at oversættere, illustratorer og andre nemmere kan tilbyde assistance
  • at hjælpe medier, som har brug for at finde forlag ud fra f.eks. genrer, udgivelsestal eller beliggenhed i landet.

Sådan gør du:

I forlagsprofilen kan forlaget tagge en lang række standardfelter og selv tilføje kontaktinfo, tekster, nøgleord, billeder og links.

Profilen vil – når den er fuldt opbygget og har fået sit eget cover – få tildelt prioriteret søgestatus. 

Prøv gerne selv Forlagssøgning for at se mulighederne (klik her for at åbne i nyt vindue)

Her kan du tjekke, om vi allerede har oprettet en profil for dit forlag (vi har indtil nu lagt ca. 130 forlag ind med basis-data), og så kan du vælge den videre fremgangsmåde herunder – A) eller B)

A ) Overtag profil, hvis forlaget ér oprettet:

Hvis dit forlag allerede har en basis-profil (brunt cover med forlagets navn), klikker du ind på profilen og derefter på knappen ‘Tag ejerskab over forlagsprofil’ lige under cover-grafikken.

Du vil nu blive bedt om at registrere dig med din mailadresse på forlaget, og du vil kort efter få en mail i din inbox med videre instruktioner. Du er meget snart i gang!

B) Opret selv forlagsprofil 

Findes dit forlag ikke på listen over dem, vi allerede har nået at oprette, kan du nemt selv oprette en profil fra bunden ved at klikke på knappen nedenfor. 

Tak og god fornøjelse!

Betingelser for optagelse på forlagslisten

For at kunne optages på oversigten over “traditionelle” forlag skal følgende betingelser som udgangspunkt være opfyldt:

– Forlaget skal være registreret og have distribution i Danmark.
– Forlaget skal varetage alle almindelige forlagsydelser.
– Forlagets udgivelser skal ske uden medfinansiering fra forfatterne.
– Forlaget skal som minimum udgive to nye titler om året (dansk/oversat).
– Forlaget skal mindst have udgivet 20 titler.
– Højst 30 % af forlagets udgivelser må være genudgivelse af rettighedsfri litteratur.
– Højst 20 % må være titler af forlæggeren eller dennes familie.

Bogbrancheguiden forbeholder sig retten til at afvise forlag, der ikke opfylder disse kriterier, og til at justere betingelserne.