Bogbrancheguidens forfatterinterviews skal især være til inspiration for andre som skriver, driver forlag eller arbejder med forfattere. Vi har fokus på hvordan forfattere arbejder med idéer og tekster, udgiver, markedsfører og lever af og med deres bøger.

Forfatterinterview med
Tanja Lykke Jensen

i forbindelse med udgivelsen hele 3 børnebøger i februar 2024

Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen

Tanja Lykke Jensen, født 1981. Debuterede i 2021 med Lykkesmed, der er en personlig beretning om et indre oprydningsarbejde efter en traumatisk fødsel. Pi-bøgerne er hendes første børnebøger. Som forfatter er Tanja optaget af den personlige udvikling, et menneske gennemgår i en overgangsfase.

Tanja er cand, mag. i læring og forandringsprocesser. Til dagligt arbejder hun som projektleder og organisationsudvikler, hvor hun gør brug af visuelle værktøjer, kendt fra grafisk facilitering, til at understøtte forandringsprocessen.

Her i februar udkommer du med hele tre bøger - fortæl os lidt om den bedrift

Det er en lille serie på tre lærerige højtlæsningsbøger til det skolestartende barn. Jeg kalder dem Pi-bøgerne. De handler om hele den følelsesmæssige rutsjebanetur, som Pi oplever, når hun siger farvel til børnehaven og goddag til forårs-SFO og skole. Det er en skelsættende tid for hende. Hun går fra at være et stort børnehavebarn i en tryg, lille verden til at være den mindste i en stor, ny verden med nye voksne, nye regler og nye venner. Det er en stor forandring, der naturligvis sætter en masse tanker og følelser i gang hos hende. De tre bøger følger Pi fra den dag hun får beskeden om, at hun skal starte i forårs-SFO til afslutningen på børnehaveklassen.

Det er min forhåbning, at Pi-bøgerne kan hjælpe børn til at sætte ord på det sjove, det dumme og alt det, der er anderledes i overgangen fra børnehave til tidlig SFO og skole. At de kan spejle sig i det, som Pi oplever, og dermed selv får lyst til at dele deres egen oplevelse. Ingen børn skal tumle alene med urealistiske forventninger, maveknibende bekymringer eller undrende spørgsmål, hvis du spørger mig.

Er det din faglighed eller erfaringer med egne børn, der vakte idéen?

Egentlig havde jeg aldrig tænkt, at jeg skulle skrive og tegne børnebøger, men i 2022 oplevede jeg et unikt sammentræf. Jeg blev ansat som leder på et projekt, der arbejder for at skabe sammenhængende overgange i et skoledistrikt i Ishøj Kommune. Samtidigt stod min søn, Emil, midt i selv samme overgang. Jeg mærkede på egen krop, hvordan hele dette store skifte påvirkede ham. På den ene side mærkede jeg hans frygt for den store, nye, ukendte verden og på den anden side oplevede jeg en dreng, der ikke kunne lære særligt meget mere i de rammer, som børnehaven tilbyder. Dermed var idéen til den første Pi bog lagt, og historien skrev stort set sig selv.

I starten skrev jeg historien om Pi for at hjælpe min dreng. Jeg ønskede at skabe en karakter og en virkelighedstro verden, som han kunne spejle sig i. Senere i processen tog jeg mod til mig og spurgte Inge Schoug Larsen (Cand. Psych og ekspert i overgangsarbejdet), om hun ville give sparring på børneperspektivet i bøgerne. Det ville hun heldigvis gerne. Hun var svært begejstret. Det gav mig fornyet energi til at skrive videre på den næste bog.

Hvordan arbejder du i praksis med et manuskript?

Da jeg begyndte at skrive, var det som om, at historien om Pi bare havde ventet på, at jeg satte mig til tastaturet. Historien skrev stort set sig selv. Helt sikkert hjulpet godt på vej af Emils undrende spørgsmål, gode kommentarer og oplevelse af det store spring. Mens jeg skrev begyndte tankeprocessen omkring det visuelle univers. Jeg har i mange år arbejdet med grafisk facilitering, så det lå jo lige for, at jeg også skulle illustrere Pi og hendes univers.

Og så var det sjovt og overraskende at opleve, hvordan der opstod en dynamik mellem tekst og tegning i den kreative proces. Nogle gange fik jeg en idé til en tegning som gjorde, at jeg måtte tilbage og rette i teksten.

Spændende. Kan du give et eksempel på, at en tegning gjorde, at teksten måtte revideres?

Det bedste eksempel, jeg lige kan huske, er, fra Pi tager et kvantespring. Her havde jeg skrevet en scene om en lørdag formiddag, hvor Pi var træt efter den første uge i forårs-SFO. Jeg havde vist skrevet noget så kedeligt, som at hun legede på sit værelse. Men da jeg begyndte at skitse tegningen passede settingen slet ikke med den følelse, som Pi havde indeni. Efter en uge i en stor, ny verden, havde Pi brug for at lege i en lille, tryg verden. Derfor tegnede jeg, at hun legede med sin bamse i en hule. Og så skrev jeg teksten om. Jeg ved, at børn er eksperter i at afbilde situationer og stemninger i illustrationer. Derfor er det vigtigt, at de præcist udtrykker det, som er vigtigst i historien.

Hvilken genre vil du sige, at bøgerne hører hjemme i?

Pi-bøgerne var fra start tænkt som højtlæsningsbøger, men de udviklede sig til at give et børneperspektiv på faserne i overgangen fra børnehave til SFO og skole, som kunne hjælpe børn til at tale om egne oplevelser. Den erkendelse gjorde, at jeg arbejdede mere i retning af at udvikle et pædagogisk materiale. Jeg fik brugbar sparring fra en fagekspert – en SFO-ansvarlig, der med sin pædagogfaglige viden og kendskab til praksis kunne sætte fingeren på de ting, som ikke ville give mening for hendes børnegruppe. Med hendes hjælp er Pi-bøgerne blevet til meget mere end blot højtlæsningsbøger.

Du har selv udgivet bøgerne – vil du dele dine erfaringer?

Ja, jeg har valgt at udgive bøgerne selv. Det var langt fra ønskescenariet, men jeg har haft svært ved at sælge idéen om Pi-bøgerne til etablerede børnebogsforlag, netop fordi de ikke kun er højtlæsningsbøger. Jeg har selverkendelse nok til at vide, at jeg ikke er nogen Jacob Martin Strid, og at Pi-bøgerne langt fra kommer til at måle sig med Sallys far-bøgerne på en kommerciel skala. Ikke desto mindre tror jeg på, at bøgerne kan gøre en forskel for mange kommende skolebørn og deres forældre. Det blev drivkraften bag beslutningen om at selvudgive. Men det er en kæmpestor opgave at stå for alting selv og være alene om det hele. Der har også været perioder, hvor jeg har haft lyst til at opgive projektet. Heldigvis har jeg været selvstændig før, så jeg ved, at jeg har kastet mig ud i et maraton. Ikke en sprint.

Den største hjælp har været mit netværk på LinkedIn. Det er relativt stort og mangfoldigt fra min tid som selvstændig. Her har gode folk guidet mig til en dygtig freelance redaktør, der grundigt har gennemgået de tre manuskripter. Hun gav en hård og detaljeret tilbagemelding. Men det var det, der skulle til på det tidspunkt. Jeg var selv gået i stå. Heldigvis var der gået tilpas lang tid fra den første version, så jeg kunne sagtens omskrive manus. Hun kan tage æren for, at hver bog har fået et tydeligt plot. Derudover har jeg fået hjælp til korrekturlæsning. Den del er vigtig. Det ved jeg. Og så har jeg selv stået for grafisk tilrettelæggelse med sparring fra en bekendt. Mit netværk har været utroligt hjælpsomt i processen.

Jeg udgiver kun Pi-bøgerne i papirudgave. Det er det bedste format til dialogisk højtlæsning, synes jeg.

Hvad gør du i forbindelse med udgivelsen for at gøre læserne opmærksom på bøgerne?

Tilbage i oktober 2023 lancerede jeg en crowdfundingkampagne på COOP´s crowdfundingplatform med det formål at udbrede budskabet om Pi-bøgerne og få finansiering til udgivelsen. Kampagnen var en succes og nåede sit mål i december 2023. Næste skridt er de helt store trommehvirvler op til udgivelsesdatoen. Her vil jeg gøre brug af pressemeddelelser, SoMe og personlig kontakt til biblioteker og boghandlere.

Kan du fortælle lidt om hvordan du arbejdede med den kampagne, og hvor mange støtter og penge du fik fra den?

Jeg fik gode råd af min søster. Hun var en del af en crowdfundingkampagne for nogle år siden, så hun havde gode erfaringer at dele ud af. "Dine støttere skal have noget særligt, sagde hun". Med det in mente lavede jeg en ekstraordinær kampagnepris for en bogpakke med alle tre bøger, mens en anden reward indholdt en personlig hilsen i Pi-bøgerne. Jeg havde vist 6 forskellige rewards, som støttene kunne vælge imellem. Selvfølgelig var min familie og venner blandt dem, men der er også navne på listen, så jeg slet ikke kendte Så al mit hårde arbejde bar frugt. I 40 dage var jeg ekstra meget synlig på de sociale medier og jeg delte små portkort ud, hvor end jeg var. Alt i alt sendte jeg over 30 bogpakker afsted lige inden jul og indsamlede tæt på 18.000 kr. Det er for mig en succes.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg arbejder stadig som leder på projektet i Ishøj Kommune på deltid. Det giver mig to dage om ugen, hvor jeg kan arbejde med Pi-bøgerne, mens jeg kan bidrage til indkøb af havregryn og rugbrød. Heldigvis er min kæreste en god, stabil støtte og bidragsyder – på alle leder og kanter.

Hvad synes du er det bedste og det værste ved at skrive bøger / være forfatter?

Det bedste ved at skrive er, når historien stort set skriver sig selv. I momentet af flow, hvor fingrene ikke kan følge med billederne og dialogen inde i hovedet. Min skriveproces er indefra-ud. Derfor er det sværeste for mig at omskrive historien, så den passer ind i en god plotskabelon. Det kræver, at projektet ligger stille i et stykke tid. Jeg kan først omskrive, når jeg kan se på manuskriptet med friske øjne og skrive mine yndlingspassager ud – hvis der er behov for det.

Men det allerbedste er at se Pi-bøgerne blive til virkelighed. Det er altså noget helt særligt, at stå med de fysiske bøger i hånden. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle skrive og udgive børnebøger, så det er en gave at være nået her til.