Bogbrancheguidens forfatterinterviews skal især være til inspiration for andre som skriver, driver forlag eller arbejder med forfattere. Vi har fokus på hvordan forfattere arbejder med idéer og tekster, udgiver, markedsfører og lever af og med deres bøger.

Forfatterinterview med
Rikke Rose Rasmussen

i forbindelse med udgivelsen af sin første skønlitterære bog i sommeren 2024

Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen

Rikke Rose Rasmussen blev født i 1974 i Odense. Hun er datter af en bogtrykker, har rejst og boet i mange lande og har arbejdet som freelance oversætter på fire sprog i over 20 år. Hun udgav sin første bog – en selvudviklingsbog med visualiseringsrejser og gode spørgsmål til livet – i 2020, og nu præsenterer hun sin første roman, som er en blanding af autobiografi og fiktion.

Rikke er oversætter, musiker, danser og rejsende i både livet og verden, hun er reikibehandler, og hun tilbyder både skrivekurser og et onlineforløb om kommunikation i parforholdet, baseret på sine livserfaringer.

Her i sommer udkommer din nye bog.  Vil du afsløre lidt om, hvad det er for en bog og hvad den handler om?

Ja, det er rigtigt. I juli udkommer min roman om Karen, og jeg glæder mig rigtig meget til at sende Karen og hendes historie ud i verden, for det har hun fortjent. Karen er en kvinde i 40erne, som lever et helt almindeligt liv med mand, hus, børn og arbejde. Indtil den dag, hvor hun pludselig ikke længere gør. Karens stille og rolige hverdag bliver truet af alvorlig sygdom og utroskab på én gang, og hun bliver konfronteret med nogle valg og situationer, som hun helst ikke vil acceptere, og som hun absolut ikke vil bede om hjælp til at håndtere. Hun kæmper alene og gør sit bedste for at skjule, at der er noget galt – ikke mindst over for børnene.

Karens liv bliver vendt op og ned, og læseren er med hele vejen. Både hos lægen, hos mediatoren og i banken. I bilen på motorvejen, hvor hun er tæt på at køre sig selv og Henrik ind i en mur. Den dag, hvor hun besvimer på biblioteket og bliver grebet af en mand med smilehul. Og så selvfølgelig alle de gange, hvor hendes datter, Josefine, stiller de spørgsmål, som Karen helst ikke vil svare på, såsom ”Hvor skal jeg bo, hvis du dør, mor?”.

Mit håb med denne bog er at fortælle læserne en historie, som de kan genkende sig selv i, som de kan relatere til, og som kan inspirere dem til at finde håbet og kraften i sig selv, uanset hvad de kæmper med. Karen stiller mange af livets vigtige spørgsmål undervejs i fortællingen, og jeg tror, at mange læsere vil finde ro og håb i at mærke, at de ikke er alene med deres usikkerhed og søgen. Karen er en af os. En fra vennekredsen. Naboen. Hende nede fra cafeen. Dig og mig. Det er dét, der gør historien så nærværende, fængende og hudløst ærlig.

Hvor kommer inspirationen til dine bøger fra - ikke mindst den nye?

Denne bog er dels inspireret af mine personlige erfaringer, dels fiktion. Det hele begyndte med otte scener, som jeg skrev i forbindelse med et skrivekursus, hvor jeg fik en masse positiv feedback. Nærmest som ”Skriv mere!”. Jeg mærkede, at jeg skrev meget intuitivt og lige ud ad landevejen, når jeg skulle besvare en opgave i skriveskolen, og jeg fornemmede, at jeg havde en masse på hjerte. Det faldt mig meget nemt at skrive scenerne, og jeg tror, at det har noget at gøre med, at mange af dem er scener, som jeg selv har oplevet. Det føltes tit, som om jeg sad og fortalte min egen historie til en god veninde.

Da jeg begyndte at skrive Karens historie, troede jeg, at min eksmand ville komme til at fylde en del i den, men faktisk er den mandlige hovedperson – ham, der er utro, har et alkoholproblem og ikke er så god til at tage ansvar – i langt højere grad inspireret af min far, kan jeg se nu.

Noget af det smukkeste ved at skrive Karens historie var, at jeg kunne skrive de happy endings og de afslutninger på relationer, som aldrig fandt sted i mit eget liv, ind i bogen. Det var rart og meningsfuldt. Ikke, at Karens historie ender med at være lyserød og fuld af evig lykke – slet ikke – men det var givende at kunne lade personer fra det virkelige liv agere på en anden måde, end de gjorde i virkeligheden, så jeg kunne få afsluttet vores relation på en god måde.

Hvornår begyndte du at skrive, og var der nogen eller noget som særligt hjalp dig til at begynde at skrive, og gav dig mod på at vise det du skrev til andre?

Jeg kunne læse og skrive, inden jeg kom i skole, og jeg fik min første dagbog, da jeg var syv år. Den skrev jeg flittigt i. Jeg skrev meget lange danske stile, og det var mig, der skrev sangene til konfirmationerne og sølvbryllupperne i familien. Jeg fik altid megen ros for mine skriverier og tjente mine første 100 kroner på at skrive en sang til en rund fødselsdag på bestilling, da jeg var 11. Jeg tilbragte det meste af min fritid på biblioteket, da jeg gik i folkeskolen. Måske var det også, fordi min far var bogtrykker, og jeg voksede op på hans trykkeri. Jeg ved det ikke. I hvert fald har jeg været omgivet af ord hele mit liv. Jeg har altid været god til sprog, så jeg endte med at blive autodidakt oversætter.

Jeg begyndte at skrive min første bog, som hedder ”Selvrefleksion: Om at finde ro, livsglæde og kærlighed – og finde hjem”, i forbindelse med min skilsmisse. Jeg kunne ikke sove om natten, fordi mit hoved var fuldt af spørgsmål og forvirrende tanker. Jeg begyndte at skrive hver aften, og da jeg havde en halv meter høj stak A4-papir i forskellige farver, som var fyldt med ord, tænkte jeg, at det lignede en bog eller en blog. Stakken blev til en samling af positive visualiseringsrejser og gode spørgsmål til livet – og til selvrefleksion – i bogform.

Faktisk er der en fin forbindelse mellem min bog om selvrefleksion og Karens historie. Hvis man samlede alle sætningerne i Karens bog, som afsluttes med et spørgsmålstegn, så har man en liste over nogle vigtige og store spørgsmål i livet. Jeg kan give dig et par eksempler: ”Hvornår tager man egentlig sin vielsesring af, når man skal skilles? Og gemmer man den?” Eller ”Hvornår er det i orden at mærke glæde igen, når man har haft det hårdt?” Karen tænker også meget over, hvorfor det er så svært at være i stue med glade mennesker, når man selv er ked af det. Og hvorfor det tit er den, der er syg, der ender med at trøste de andre.

Hvordan arbejder du i praksis med et manuskript?

Jeg skrev historien om Karen i scener, altså ikke fra start til slut. Det var en meget intuitiv proces, der var styret af mit humør, mine erindringer og min lyst til at skrive om noget svært eller dejligt. Det fungerede godt for mig. Udfordringen var at sætte scenerne sammen i en rækkefølge, der gav mening, og at skrive de overgange mellem nogle af scenerne, der manglede. Jeg skrev et stikord for hver scene på en post-It og hængte mine post-Its op på bagsiden af et stort maleri med en træramme. Der var 12 felter i rammen, og det passede faktisk meget godt med, at jeg kunne dele historien op i 12 kapitler. Derefter rykkede jeg rundt på mine post-Its på bagsiden af maleriet, indtil det hele gav mening, og så samlede jeg puslespillet på samme måde i et dokument på min computer.

Jeg har mange ideer til manuskripter men skriver kun én bog ad gangen. Jeg kan godt lide at fordybe mig i mit manuskript, og jeg har tit haft følelsen af at sidde over for Karen og lytte til hende, når hun fortalte mig sin historie. Det eneste, jeg skulle gøre, var at skrive den ned…

Når jeg har skrevet en bog færdig, får jeg fire eller fem betalæsere til at læse den og give mig feedback for at få en fornemmelse af, om det, som jeg synes, er en logisk opbygning og en fængende historie, også transporteres til mine læsere. Den proces er meget lærerig for mig, og det er selvfølgelig dejligt og motiverende at få at vide, at mine betalæsere har siddet oppe hele natten, fordi de ikke kunne lægge bogen fra sig. En af dem sagde endda, at han er klar til bog nummer 2 om Karen. Den idé må jeg lige overveje!

Er der noget der særligt kendetegner dine bøger?

Jeg skriver fra hjertet og baseret på mit liv, min historie og mine håb. Jeg skriver ærligt og modigt, og jeg får tit at vide, at mine læsere har fornemmelsen af, at jeg tager dem i hånden og går igennem historien eller rejsen sammen med dem. De føler sig i trygge hænder. Jeg kan godt lide at stille de spørgsmål, som vi alle sammen godt ved, at vi burde beskæftige os med i livet, men som vi er bange for at svare på. Jeg vil gerne provokere mine læsere kærligt og inspirere dem til at blive mere modige. Sige tingene højt. Favne og elske livet…

Hvordan arbejder du med produktion og udgivelse?

Jeg er professionel oversætter og korrekturlæser, så jeg har ordnet meget af det praktiske arbejde, som et forlag ellers ville udføre, selv. I forhold til redigering af indholdet, så har jeg tillid til, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og mine betalæsere har heldigvis bekræftet, at det, jeg har skrevet, giver mening og er sammenhængende. Jeg fik hjælp til at lave omslaget til min første bog men har selv lavet omslaget til romanen om Karen. Der er gode og letanvendelige værktøjer hos Books on Demand til grafisk tilrettelæggelse og udformningen af omslaget, og jeg er meget tilfreds med mit grønne omslag med valmuen på. Det udstråler både ro, livsglæde og håb og passer dermed godt til romanens budskab, synes jeg.

Hvilke formater har du udgivet i - papir, ebog, lydbog?

Som datter af en bogtrykker er jeg nok meget gammeldags, men jeg elsker altså duften af en ny bog i papirformat, og jeg elsker at bladre i en bog. Derfor har det altid været klart for mig, at mine bøger skal udgives i papirform. Derudover kan de købes som e-bog hos BoD. Jeg vil meget gerne udgive begge mine bøger som lydbøger, men jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har fundet tiden til det. Jeg har allerede en idé til næste bogprojekt, og jeg savner faktisk at skrive, så hvis jeg kender mig selv ret, bliver det skriveriet, der vinder igen.

Oplever du at særlige muligheder eller udfordringer gør sig gældende for de genrer du arbejder i?

Jeg skriver, fordi jeg gerne vil skrive, og fordi jeg har et budskab til verden. Jeg deler ud af mit hjerte, min livserfaring og mit positive sind, fordi jeg kan, og fordi jeg har lyst. Jeg er opfinder, idémaskine og kreativiteten bag processen, og jeg elsker den del af forfatterskabet. Min udfordring består i salg og marketing, for det interesserer mig desværre ikke lige så meget som at skrive. Og så bor jeg ikke i Danmark men i Østrig, hvilket betyder, at jeg ikke lige kan smutte ned og gøre reklame for min bog hos den lokale boghandler eller arrangere en læsning fredag i næste uge. Det er en praktisk udfordring, som jeg endnu ikke har fundet en god løsning på.

Udgiver du også dine bøger internationalt?

Jeg oversatte selv min første bog til tysk med hjælp fra min mand og mine østrigske forfatterveninder, og jeg er i fuld gang med at oversætte Karens historie til tysk. Mit netværk her i Østrig vil gerne følge med i mit forfatterskab, så selvom jeg synes, at det kan være svært at høre Karen tale tysk, så vil jeg selvfølgelig gerne oversætte min roman, så de kan læse den. Jeg udgav min første bog hos Books on Demand i Tyskland, og det fungerede fint.

Jeg vil prøve at finde et forlag, der vil udgive Karens historie på tysk, men hvis det ikke lykkes, så udgiver jeg den gerne hos Books on Demand. Og så glæder jeg mig meget til at gøre mere reklame for min roman hernede, end jeg har gjort for min første bog. Jeg tror, at det er nemmere at sælge en roman end en bog om selvrefleksion, for der er automatisk et større publikum, når bogen kan sælges som underholdning, ikke som en selvudviklingsbog.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Jeg bruger de sociale medier, de lokale butikker og bogfora. Og så vil jeg prøve at arrangere læsninger med Karens historie – både hjemme hos mig i stuen, hos venner og veninder og i boghandlere, cafeer og lignende i Wien, andre steder i Østrig og måske endda i Danmark. Det ville glæde mig meget.

Udgivelsen af min roman på dansk bliver markeret på mine sociale medier. Udgivelsen af romanen på tysk vil blive markeret på en festligere måde med en bogreception hos mig i Wien, når jeg er klar.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg har en skriveveninde, som jeg mødes med online hver anden uge. Hun holder mig til ilden i denne tid, hvor jeg har brug for et kærligt skub for at få gjort oversættelsen til tysk færdig. Det er nemlig sjovere at skrive et manuskript end at oversætte det…
Jeg har levet af at oversætte i over 20 år, og det er et job, som jeg er glad for, og som jeg nemt kan kombinere med mine personlige skriveprojekter. Jeg skriver, når jeg har lyst – nogle gange 4-8 timer om ugen, i andre perioder kan der gå uger imellem, at jeg skriver. Det er vigtigt for mig, at mine skriverier er afslappende, givende og positive stunder for mig, og jeg lader mig hverken stresse af tidsfrister, mål eller andet, der kan begrænse min kreativitet og min glæde ved at skrive.

Hvad synes du er det bedste og det værste ved at skrive bøger/være forfatter?

Det bedste ved at være forfatter er, at jeg kan skabe mit eget univers af personer, steder og oplevelser. Og, som jeg nævnte før, at jeg kan få lov til at opleve det, som aldrig skete i det virkelige liv, igennem mine bøger. Jeg kan simpelthen skrive min egen livshistorie om igennem en autobiografisk eller fiktiv fortælling, og det er en både terapeutisk og spændende proces.

Jeg ved ikke, om der er noget dumt ved at være forfatter... ud over at jeg ikke kan leve af det endnu (smiler) og derfor ikke bare kan tillade mig at skrive skønne romaner og interessante fagbøger dagen lang.