Hvornår i processen med manuskriptet bør grafikeren inddrages?

Isabel Søndergaaard: Ved rene tekstbøger kan grafikeren inddrages, når det færdige manus har været igennem redaktion og grammatisk korrektur.

Anne von Holck: Med fag- og undervisningsbøger kan det til gengæld have stor betydning at inddrage grafikeren tidligere – inden manuskriptet er færdigt. Ud fra uddrag af det foreløbige manuskript kan grafikeren udarbejde forskellige layoutforslag, sådan at forfatter, udgiver og grafiker sammen får sporet sig ind på det endelige layout. Når forfatteren ser sit manus som mulige, konkrete bogsider får han/hun ofte et nyt syn på sin tekst, og layoutforslagene kan bidrage til at give en konstruktiv ping-pong til færdiggørelsen af manuskriptet. Det kan f.eks. være hvordan nye kapitler begynder, vil det være godt med manchetter eller trompeter, skal der flere eller færre rubrikker i teksten osv.

Isabel Søndergaaard: Med bøger med mange billeder eller grafiske elementer er det også ofte sådan, at elementer indsat i Word ikke kan benyttes til tryk, da de er i for lav opløsning. Så her skal grafikeren alligevel ind og sætte de højtopløste billeder ind. Og så skal de også placeres, så det passer ind i layoutet og bogens format. Når du skriver et manus i A4, så skal du tænke på, at når bogen ombrydes til et andet format, så vil al grafik og billedmateriale alligevel skulle omplaceres.

Så har du et manus, hvor der er mange billeder i, så kan det være en fordel at fjerne alle billeder og i stedet lave en note til grafiker de steder i teksten, der ca. skal indsættes et billede. F.eks. med rød skrift notere: “Her indsættes billede xxx”. Og så skal alle billeder samles i én mappe og være navngivet, så grafiker nemt kan finde billedet. Det bør man vende med grafikeren, inden man kommer for langt.

Anne von Holck: Grafikere kan jo have forskellige favorit-arbejdsgange, så det vigtigste er måske at nævne, at man altid skal kontakte den pågældende grafiker om hvordan manus bedst organiseres.

Hvad skal forfatteren levere fra start for at få en god proces med grafikeren?

Anne von Holck: Forfatteren bør have nogle klare forestillinger om bogens målgruppe og bør kunne give nogle eksempler på indholdet. Det er fint, hvis forfatteren har nogle indledende tanker om bogens visuelle udtryk. Evt. nogle andre bøger at kigge i og hente inspiration fra. Og så er det praktisk, at der er gjort nogle realistiske tanker om tidsplan og tids-ressourcer. Og så selvfølgelig hvad der er af overvejelser om trykt og/eller digital udgivelse.

Isabel Søndergaaard: Rent praktisk bør forfatteren allerede fra starten være opmærksom på at sætte sit dokument så hensigtsmæssigt som muligt op i forhold til grafikerens videre bearbejdning. Det vil f.eks. sige, at du opretter typografier i Word, og tildeler al tekst den relevante typografi. Der skal oprettes typografier til overskrifter og brødtekst med og uden indryk. Det sparer både tid og penge, hvis det er gjort, før man overdrager teksten til grafikeren.

Hvis du f.eks. skriver en digtsamling, så sæt dit Word-dokument til samme format som den færdige bog. Altså hvis din bog f.eks. skal være 15 x 15 cm, så sætter du din Word-fil til det format fra start. Så undgår du, at versefødder- og linjer bliver ombrudt og delt uhensigtsmæssigt, når bogen ombrydes fra A4-formatet. Du sparer grafikeren hovedbrud i forhold til at forsøge at finde det bedste sted at dele dine versefødder, og du sparer selv tid og penge på efterfølgende rettelser og korrekturer.

Forfatteren skal også sørge for, at al grafik- og billedmateriale er i høj kvalitet/opløsning, dvs. minimum 300 dpi eller som vektorgrafik. Og forfatteren skal også sørge for, at alt omkring ophavsret til billedmateriale er i orden.

Hvis der skal forfatterfoto på omslaget, skal vi have et opdateret og højtopløseligt portrætfoto med – gerne med navn på fotografen, så der kan krediteres i kolofonen eller under fotoet. Og så er skal vi jo også have korrekturlæste tekster til bagside og eventuelle flapper.

Hvordan finder forfatteren sin grafiske designer?

Isabel Søndergaaard: Når forfatteren har spurgt sig frem eller f.eks. kigget profilerne igennem på Bogbrancheguiden.dk, så kan forfatteren enten via mail eller telefon tage kontakt og forklare om bogen. Det bedste er en mail, der i detaljer forklarer dit projekt, for ellers har grafikeren svært ved at udregne en pris til dig. Vi skal bruge oplysning om alt fra bogens genre, format, estimeret sidetal eller antal A4 Word-sider, til om det er hardcover eller softcover, ren tekst eller med billeder, deadline, evt. trykkeri osv.
Grafikerne kan så udregne en pris og måske skrive lidt om, hvornår de har plads i kalenderen og om deres generelle forretningsbetingelser. Rent praktisk vil nogle udarbejde en kontrakt, nogle ordner det over mail, hvor de aftalte priser og retningslinjer er trukket op og bekræftes af kunden.
Men et samarbejde om en bog handler jo heller ikke kun om prisen, for mange er det vigtigt med en freelancer, som man føler, man har god kemi med og som føles rigtig i forhold til sit bogprojekt både menneskeligt og fagligt.

Mons René Andersen: Find en grafiker, der er god til at lytte, og som har god erfaring med bogens genre. Og kig på hans/hendes portfolio. Af erfaring vil jeg sige, at det kan give store problemer at bruge en grafiker, der ikke normalt laver bøger. For det er en særlig måde at kommunikere på. Forsyn grafikeren med så meget baggrundsviden som muligt. Lad ham/hende læse noget af bogen. Vær åben overfor forslag, der er anderledes, end du havde forventet og vær åben og ærlig.

Hvordan arbejder forfatteren konkret med den grafiske designer?

Isabel Søndergaaard: Man kan have kontakt kun pr. mail, eller også med telefonsamtaler. Nogle foretrækker at mødes for at få tilrettelagt bogen. Det er op til forfatteren, hvad de har det bedst med. Man kan f.eks. starte med at have en snak over telefonen eller et opstartsmøde, og herefter kan man have korrespondancen på mail og telefon efter behov. Send også gerne et eksemplar af den færdige bog til grafikeren. Som grafiker er halvdelen af oplevelsen ved bogdesign nemlig at stå med den færdige bog i hånden.

Mons René Andersen: For mig er det vigtigste at lytte. Hvad er det egentlig, der udtrykkes her? Jeg skal være i stand til at sætte alle mine egne dagsordner til side – også ambitionen om at det skal være “lækkert”.

Er processen anderledes når det foregår på et forlag?

Mons René Andersen: Det er min erfaring, at redaktøren ofte tager mange af beslutningerne omkring æstetikken. Forfatteren har ikke direkte kontakt med grafikeren. På den ene side har redaktøren en bedre fornemmelse af, hvad der fungerer og hvad der sælger bogen end forfatteren, det er jo også et håndværk. Men nuancer og intentioner kan gå tabt, når der er et ekstra led mellem forfatter og grafiker. Jeg har dog bestemt arbejdet sammen med meget dygtige redaktører, der har været gode til at koreografere det hele.

Isabel Søndergaaard: Ved traditionelle forlag, hvor de betaler for udgivelsen, skal du måske belave dig på at forlaget har det sidste ord, hvad designet af din bog angår. De har de kommercielle briller på og tænker på, hvad der sælger.

Hvor lang tid tager den grafiske opsætning af bogen?

Isabel Søndergaaard: Det afhænger af bogens art og omfang. En roman på 200 sider tager ikke lang tid. Der kan ombrydningen måske klares på 5-8 timer inkl. slutkorrektur.

Et omslag, hvor grafikeren modtager færdigt billede, som skal layoutes med rette typografi og sættes op, det tager måske omkring to-tre timer. Skal der udarbejdes grafik eller et koncept til omslaget, så kan det tage noget længere tid.

Er det en fagbog kan processen tage 3 til 5 uger afhængig af bogens længde, og hvor komplekst materialet til bogen er. Her har man ofte også mere dialog frem og tilbage omkring opsætningen og kapitler, som måske korrekturlæses løbende.

Korrekturprocessen, efter at bogen er sat op, tager som regel også noget længere tid ved en fagbog end ved skønlitteratur. Når du læser korrektur på bogen, så brug det gratis korrekturværktøj i Adobe Acrobat Reader. Det er nemt at sætte rettelser ind i, og det er hurtigt for grafikeren at implementere rettelser sat ind på den måde fremfor i en mail, hvor der er angivet sidetal, linje og rettelse. Der kan spares meget tid.

Mons René Andersen: Jeg synes, det er meget forskelligt. Min egen del af processen kan tage få dage eller to uger. Men ofte er der jo en deadline, hvis opgaven udføres for et forlag. Processen skal disciplineres, så man nogenlunde kan tænde og slukke og beslutte hvornår man vil gå videre fra idé-stadiet til håndværket og færdiggørelsen.

Hvad koster grafisk tilrettelægning af en bog?

Anne von Holck: Prisen vil afhænge af det pågældende materiale – og hvordan materialet leveres. Det er altid en fordel af have set lidt eksempler på manus, illustrationer m.v. inden man fastsætter prisen. Hvad er omfanget af bogen? Er indholdet ren tekst, primært tekst eller grafisk mangfoldigt med tekst, bokse, billeder, figurer, grafer og lignende? Hvordan er manus sat op? Er eventuelt billedmateriale klar og i tryk-kvalitet? Hvor langt er forfatter/redaktør i processen omkring udtrykket? Hvilke forventninger er der til mødeaktivitet? Der er mange faktorer.

Isabel Søndergaaard: Den typiske timepris for en grafiker ligger mellem 650 og 1200 kr. i timen ekskl. moms. Men grafikeren udregner normalt gerne en fast pris. Det er også almindeligt at udregne en pris pr. side, hvor tekstbøger klart har den billigste sidepris og bøger med grafik, som kræver individuelt layout, har en højere sidepris. Så et eksempel kunne være en ren tekstbog på ca. 250 sider med en sidepris på 25 kr. pr. side. Den vil altså koste omkring 6.000 kr. eksklusiv moms.

I øvrigt kan forfattere over 67 år søge Velux-fonden om tilskud til udgivelse af deres bog, f.eks. til trykomkostninger. Muligvis også grafisk tilrettelæggelse. Det kan du høre fonden nærmere om. Fonden har omkring 1-2 måneders svartid på ansøgninger, så ansøg gerne inden du får bogen sat professionelt op. Ved tilsagn om tilskud skal det nemlig skrives i bogens kolofon.
https://veluxfoundations.dk/da/ansoeger/start-en-ansoegning#/form/step2

Laver man kontrakt med en freelance grafisk designer?

Isabel Søndergaaard: Som nævnt før vil nogle udarbejde en kontrakt, nogle ordner det over mail, hvor de aftalte priser og retningslinjer er trukket op og bekræftes af kunden. Men for at du er sikret bedst som kunde, og der er rene linjer, så kan det være en god idé med en skriftlig aftale.

Anne von Holck: Man laver som regel en aftale – gerne pr. mail – der indeholder priser og aftaler om, hvordan og hvornår tingene leveres. Den bør bl.a. indeholde aftaler om opstart/briefing, antal møder, sidepris, layout, sats, omslag, trykkeri-kontakt, antal korrektur-runder, evt. figurer/grafer/illustrationer, evt. billedredaktion, klargøring af billeder til tryk, justering til e-bog. Aftalen er vigtig i forhold til at forventningsafstemme, inden man går rigtigt i gang.

Find og kontakt Anne von Holck, Isabel Søndergaard og Mons René Andersen og mange andre grafiske designere – her på Bogbrancheguiden.