Hvad er redaktørens arbejde og hvordan tjener det forfatter og manuskript?

Miriam Wanner: Grundlæggende er det sådan, at uanset hvor gudsbenådet en skribent forfatteren måtte være, er skriveprocessen som regel en lang og ensom boksen med en uendelighed af muligheder. Utallige omskrivninger og gennemskrivninger. Og forfatteren bliver undervejs, helt naturligt, blind for de mangler, udeladelser, forkerte rækkefølger osv. som sniger sig ind i teksten.

Sally Sharf: Redaktøren er forfatterens “højre hånd” i forhold til at fange uklarheder i handlingsforløb og holde fast i “den røde tråd”. Der kan f.eks. være brug for at udbygge forklaringer, skære i gentagelser eller skabe en bedre spændingskurve i et forløb. Alt sammen for at sikre det ypperst mulige færdige resultat.

Mia Rasmussen: I forfatterens arbejde fra idé til noter, til tekst, til manuskript, frem mod en bog, hænger der f.eks også let passager, der har været vigtige i skriveprocessen, men som ikke har værdi for læseren.

Birgitte Vestergaard: Redaktørens opgave er at hjælpe manuskriptet frem til at være sin bedste udgave af sig selv. Listen over, hvad der kan gøres, er lang, og det varierer naturligvis fra manuskript til manuskript, hvad der er relevant. Det vigtige er at lytte til, hvad forfatteren ønsker at udtrykke/fortælle med sin tekst og styrke det. Og få det til at lykkes på en måde, hvor det kommer til at stemme overens med den oplevelse, læseren får, når hun sidder med den færdige bog. Der kan f.eks. også arbejdes med troværdige dialoger, nuancerede karaktertegninger, stemningsbeskrivelser, miljø og worldbuilding.

Miriam Wanner: Redaktøren forholder sig først og fremmest til historien som helhed. Feks. historiens opbygning, flow og plot. Føler man sig som læser fanget af historien? Er der et eller flere plots, der driver historien? Hvilken følelse sidder læseren med, når man læser historien etc. Og så fokuserer redaktøren på f.eks. karaktererne – kommer læseren ind under huden på de enkelte karakterer, og stemmer beskrivelserne af karaktererne overens med de handlinger, de foretager? Og redaktøren forholder sig naturligvis til sproget – er der mange gentagelser, er sproget varieret, flyder det, og passer det valgte sprogbrug til den genre, forfatteren har valgt? Og så er det jo redaktørens fornemmeste opgave at sikre et godt samarbejde med forfatteren, så forfatteren får mod på og lyst til at foretage ændringer i sit hjerteblod og også udvikle sig som forfatter.

Line Tørsleff: Jeg arbejder freelance og har valgt at have forfattere som kunder, ikke forlag. Jeg fungerer som kvalitetstjekker før forfatteren sender ind til forlag eller selv publicerer.
Der er voldsom konkurrence om at komme gennem nåleøjet og få gode omtaler, derfor bør alle manuskripter få en gennemlæsning hos en redaktør, så risikoen for at blive valgt fra mindskes. Mange forlag er travle, så ikke alle værker får lige meget kærlighed. Derfor kan det også være en fordel at have rettet op på så meget som muligt på forhånd, hvis man søger at få manuskrpitet antaget af et forlag.

Sally Sharf: Men det er jo vigtigt at være klar på, at freelanceredaktøren, der hyres af en forfatter, IKKE er garant for, at manus antages hos et forlag. Redaktørens arbejde er at gøre manus så “spiseligt” som muligt.

Mia Rasmussen: En redaktør har jo normalt også en professionel viden om bogbranchen og markedet for bøger. Kendskab til hvad der er vigtigt for forskellige forlag og i de forskellige genrer. Bogen og skriveprocessen bliver ofte et meget personligt projekt for forfatteren, og her kan redaktørens ’kommercielle’ blik og viden være en nødvendig brobygning til de behov, der er hos forlag og læsere. Og det kan også give lidt udfordringer i samarbejdet …

Rune Stefansson: Redaktøren er en slags fødselshjælper, ikke smagsdommer eller overdommer. I sidste ende er det forfatteren, der bestemmer alt. Og forfatteren vil ikke nødvendigvis være enig i alle redaktørens råd. Hvis det skulle ske, at man ikke føler dig på bølgelængde med redaktøren, vil det være en fordel kun at have lavet aftale om at give feedback på f.eks de første 50 sider. Så kan forfatteren vælge at finde en ny redaktør til det færdigskrevne manus.

Line Tørsleff: Redigering er et kvalitetsløft, man skylder sine læsere, og i høj grad også sig selv. Det er meget udviklende for ens skrivetalent og sikrer at dét, du vil fortælle, faktisk fanges og forstås. Det er usundt at blive selvtilstrækkelig, uanset hvilken genre man arbejder i. Også selv om man er professionel skribent/forfatter.

Hvad er forskellene på redaktion af skøn- og faglitteratur?

Mia Rasmussen: Redaktion af skønlitterære tekster kræver stor viden om den pågældende genre og markedet for det. Redaktion af faglitteratur derimod kræver et større fokus på, hvordan tingene bliver fortalt i forhold til bogens målgruppe. Den slags litteratur er ofte skrevet af fagpersoner – og her er redaktionen væsentlig i forhold til et formidlingsperspektiv, så vigtige informationer f.eks. ikke drukner i uforståeligt fagsprog.

Annie Hagel: Når det gælder faglitteratur er det vigtigt at afklare målgruppen og planlægge form, sprog og struktur efter målgruppens viden og interesse. Det kan være svært for forfatteren selv, fordi man som fagperson ikke altid gør sig klart, hvor meget man selv ved i forhold til hvilke forudsætninger og interesser læseren har.

Line Tørsleff: Skøn- og faglitterært sprog er ganske forskelligt. Jeg har specialiseret mig i at hjælpe folk til at se forskel og være bevidste om dét i deres skriveproces, uanset den genre de skriver. Hos den skønlitterære forfatter kan jeg gennemskue faglitterære vaner og således frigøre en masse kreativitet hos forfatteren, der fremkommer med en langt skønnere roman. Hvis jeg redigerer faglitteratur, vil jeg gerne være med fra starten, da det er vigtigt at få f.eks. definitioner fuldkommen skarpe, fordi resten af værket bygger på dem. Det er også afgørende at lægge sig fast på et klart sprog og en stil, samt niveau der passer til målgruppen (børn, fagfolk, lægmand, osv). Her har jeg enkle tips til skrivningen, der gør det lettere for forfatteren at flytte kapitler og afsnit rundt uden at forkludre det samlede værk. Redaktøren kan hjælpe til at også en fagbog eller f.eks. en selvbiografi bliver en velkomponeret pageturner. Man må gerne bruge tricks fra skønlitteratur og dramaturgi til fagtekster.

Hvad er forlagsredaktørens særlige rolle i forhold til freelanceren, som er hyret direkte af forfatteren?

Sally Sharf: Redaktøren er forlagets forlængede arm i forhold til kvalitetssikring af manuskriptet – at få det bedst mulige færdige produkt.

Birgitte Vestergaard: Redaktør og forlag taler gerne sammen om en målsætning for en kommende bog, og derefter tager redaktøren den opgave på sig i samarbejdet med forfatteren. Redaktøren har desuden ansvaret for, at deadline overholdes, og viser det sig umuligt, varetager redaktøren kommunikationen med hhv. forfatter og forlag, så forventningerne er afstemt. Redaktøren må i sit arbejde være respektfuld, da det som oftest er en meget følsom proces for forfatteren at lade sin tekst gennemgå redigering. Samtidig må redaktøren også borge for det litterære niveau og i arbejdet sigte mod, hvad der er bedst for bogen og forlaget.

Redaktion spares på mange forlagsudgivelser

Forfatter Sidsel Bergfjord – der har været tilknyttet Gyldendal, men i 2023 har valgt at blive “selvudgiver” – gav for nylig et stort og åbenhjertigt interview om den beslutning, hvor hun bl.a. beklager at redaktion på de store forlag ofte er sparet på i en grad, så det næsten er ligemeget. “Hvad skal man egentlig med en redaktør, hvis det redaktionelle arbejde består i at læse et manuskript igennem, der er stort set færdigt, og som forfatteren måske allerede har fået kollegaer og andre professionelle til at læse igennem for egen regning?”. “At have en tillidsfuld relation til sin redaktør – er noget som ikke længere er givet på de store forlag.” – siger hun og fortsætter, “jeg synes selv, at jeg har en skarpere og bedre redaktionel læser (nu) end jeg havde før – en jeg selv har valgt.”

Læs interviewet her på bloggen fiktioner.dk 

Flere af de interviewede redaktører nævner, at de oplever, at mange kendisser bliver svigtet med redigering, fordi navnet alene sælger stort. Og at det samme ofte er tilfældet med de populæreste genrer som krimi, romance, selvhjælpsbøger og biografier. “De er oftest ramt af sparsom redigering, især hvis man ser tekstnært på det”.

Det er fleres indtryk, at inden for nyere skønlitteratur, er det de ukendte og debutanterne, der bliver bedst redigeret – “så der ikke er noget at komme efter”. Og også niche og ’skæve kunstnere’ med små oplag, hvis læsere er trofaste feinschmeckere, f.eks. en digter, der fungerer som forlagets flagskib, siger en redaktør.

Hovedindtrykket er, at det typisk er de små forlag, som giver størst kærlighed til værkerne.

Find og kontakt Sally Sharf, Mia Rasmussen, Annie Hagel, Miriam Wanner, Line Tørsleff, Birgitte Vestregaard , Rune Stefansson og mange andre redaktører – her på Bogbrancheguiden. 

Den næste artikel i serien – om det konkrete samarbejde melllem forfatter og redaktør – kan du læse her.