Artikler m.v. afledt af nedenstående artikel:
Bogbrancheguiden kaster i denne artikel lys over, hvordan de danske streamingtjenester afregner med forlagene. Vi kigger på metoderne til opgørelse, på fastpris- og revenue share-modellerne og på, hvad der faktisk afregnes til forlagene for læste/lyttede bøger. Til sidst forsøger vi at perspektivere denne viden til den debat, der aktuelt raser i bogbranchen om for ringe afregning til forlag og forfattere. Vi mener, at debatten har brug for bedre datagrundlag og betydelig nuancering.
Af Karsten Pers, Bogbrancheguiden
I dette efterår har det helt store tema i bogbranchen været afregningen fra streamingtjenesterne. Mere præcist, den angiveligt alt for ringe afregning af forfatterne og også for ringe økonomi for forlagene.
Gyldendals direktør, Hanne Salomonsen, tændte debatten d. 24. august i Politiken, hvor hun blandt andet sagde:
”Hvis ikke streamingøkonomien bliver bæredygtig for flere led i værdikæden, herunder forlag og forfattere, så ender det med, at der ikke er råd til at geninvestere i udvikling af litteratur og læremidler for både forlag og forfattere. Det vil ikke kunne svare sig, hvis man fremskriver udviklingen. […] Det peger frem mod en udsultning af ånds- og kulturlivet på sigt”.
Streamingafregning blev i en udveksling i medierne mellem Hanne Salomonsen og Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby, betegnet som ”et ræs mod bunden”, og Morten Visby pegede på forlagene som dem, der ikke havde indgået tilstrækkeligt gode aftaler – til skade for både forlag og forfattere.
Mange kendte forfattere har efterfølgende i medierne fortalt, hvordan de og deres kolleger kan blive betalt så lidt som 2-3 kr. for en læst eller lyttet roman. Der har været afholdt fælles stormøde af de to forfatterforeninger, og d. 29. november fortalte Morten Visby på Bogmarkedet, at Dansk Forfatterforening har givet forlagene opbakning til at forhandle bedre afregning med streamingtjenesterne.
Debatten har manglet data
Debatten – og dækningen af den – har dog været frustrerende for mange ved mindst et par forhold.
For det første har ingen kunnet fremlægge konkret viden om, hvordan afregningen for streaming foregår, og hvilke satser og beløb der afregnes til forlagene. De adspurgte forfattere ved det ikke, og hverken forlag eller streamingtjenester har ønsket at oplyse noget. Og selvom der har været opbakning til forfatternes nødråb, så efterlader det andre med tvivl om, hvad der er op og ned, og om der er mere til historien end som så.
For det andet er det ensidigt forfattere af almen skønlitteratur til voksne, og alle med udgivelse på større forlag, som er blevet hørt i medierne. Vi har i vores undersøgelse talt med mange forfattere, der skriver i andre genrer og udkommer på små forlag, og med små forlæggere og adskillige andre branchefolk. Og vi har fået mange andre vinkler – også meget positive – på streaming.
Denne artikel fokuserer på streamingtjenesternes konkrete afregningsmetoder og -satser, men vi vil til slut sætte tallene i forskelligt perspektiv i håb om, at debatten om streaming fremadrettet vil tage højde for mere og flere.
Tavsheden om streamingafregning
Flere streamingtjenester argumenterer for tavsheden med den skarpe konkurrencesituation, og forlagene har naturligvis underskrevet non-disclosure-aftaler med dem. Forfatterne holdes således fra central viden om, hvordan det hurtigt voksende, digitale marked for deres bøger reelt fungerer.
Men der er også rigtig mange, som kender til meget af den viden, der efterspørges. Publizon, som er den danske bogbranches digitale distributør og altså bindeleddet mellem forlag og streamingtjenester, benyttes af i omegnen af 1100 udgivere. Store forlag, mikroforlag, selvudgivere, foreninger, virksomheder osv. Nogle er måske alene på eReolen, men mange har indgået aftaler med én, flere eller alle de kommercielle streamingtjenester. Og hemmeligheder er nu engang vanskelige at holde mellem så mange. Det er derfor også svært at forestille sig, at streamingtjenesterne ikke nogenlunde kender til hinandens afregningsmodeller og -satser.
Denne artikels forfatter er selv fagbogsforfatter og en af de efterhånden sjældne, som aldrig har udgivet andet end papirbøger og altså aldrig indgået aftaler med nogen streamingtjeneste.
Hvem er bogstreamingtjenesterne?
I Danmark har vi p.t. ni bogstreamingtjenester, som tilbyder danske titler: Mofibo, Saxo Premium, BookBeat, Bog & Idé, Nextory, Bookmate, Podimo, Tales Premium og bibliotekernes eReolen. Tjenesterne varierer meget i antal titler, nogle har særlig vægt på f.eks. podcasts eller børnebøger, nogle har kun danske titler, andre også mange fremmedsprogede osv. Der er meget at vælge mellem for læsere og lyttere. I Sverige har man til sammenligning kun halvt så mange tjenester.
Nogle af tjenesterne er ejede af forlagsvirksomheder, nogle af boghandlere, nogle er danskejede, andre udenlandske. Tjenesternes forretningsmodeller varierer.
Abonnementspriserne på de kommercielle tjenester går fra ca. 60 kr. til 200 kr. om måneden, hvor de billigste er individuelle abonnementer med læsning/lytning begrænset til to-tre bøger månedligt, og de dyreste er familieabonnementer, hvor hele husstanden kan læse og lytte ubegrænset.
Priserne for bogstreaming er altså ligesom film- og musikstreaming billigere i månedligt abonnement end prisen for et enkelt værk købt i de formater, der kom forud for digitaliseringen.
Streamingtjenesterne udregningsmetoder og afregning
I papirbøgernes verdensorden betaler kunden for hver enkelt bog for derefter måske at læse den, give den som gave, dele den med ægtefællen, låne den til venner, bytte den i et bogskab, sælge den brugt, osv. Streamingtjenester stiller omvendt enorme antal bøger til fri rådighed for deres abonnenter til personlig brug og afregner med bøgernes udgivere i det omfang, bøgerne forbruges – eksklusivt af abonnenten. De gør det på flere forskellige måder, som vi skal søge at redegøre for herunder.
Forbehold
Inden vi begiver os ud i modeller og tal, skal vi tage et par forbehold.
For det første har vi ikke kunnet få information om samtlige tjenester. Dem, vi har fået information om, inkluderer dog de største af tjenesterne, målt på omsætning og afregning.
For det andet er Bogbrancheguidens informationer mest retvisende, hvad angår de mindste forlag. Tallene, vi fremlægger herunder, må derfor nok betragtes som værende i den lave ende af mulig afregning. Vi ved, at større forlag med særligt attraktive titler kan forhandle sig til bedre aftaler end flertallet af udgivere. Ikke unaturligt.
Endelig er det vores opfattelse, at streamingtjenesterne gerne indfører nye typer af aftaler og satser, samtidig med at ældre aftaler kan køre videre. Det mudrer i nogen grad billedet af, hvad der er aktuelle standarder.
eReolen – bibliotekernes streaming
Den kommunalt drevne streamingservice, bibliotekernes eReolen, er den eneste, som har offentligt tilgængelige tal og med sikkerhed lige vilkår for alle. Tjenesten er gratis for brugerne, svarende til de fysiske biblioteker. eReolen rummer primært forlagenes ældre titler.
Teknisk set foregår der for hvert ‘udlån’ det, at eReolen køber retten til at udlåne bogen i en måned. eReolen afregner med forlaget for dette tidsbegrænsede køb, og forlaget afregner royalty til forfatterne på samme vis som ved papirbøger solgt til biblioteker eller boghandler. Salget udløses blot læseren åbner titlen. Forfatterne modtager endvidere digital biblioteksafgift. (Rettet d. 12/12).
For e-bøger er afregningen:
14,50 kroner pr. udlån de første 6 måneder efter udgivelsesdatoen.
13,00 kroner pr. udlån op til 24 måneder efter udgivelsesdatoen.
10,50 kroner pr. udlån senere end 24 måneder efter udgivelsesdatoen.
Småskrifter, som er udgivelser med få antal sider (under 54 ved voksenindhold og under 14 sider ved børneindhold) eller en nettopris på under 30 kroner, afregnes med 5,25 kroner pr. udlån.
For lydbøger afhænger afregningen af lydbogens minuttal, samt om det er voksenindhold eller børneindhold. Beløbene varierer fra 4,50 kroner for lydbøger under 30 minutter og stiger gradvist til 19,00 kroner for lydbøger på over 20 timers varighed.
De kommercielle streamingtjenester afregner pr. faktisk forbrug
Afregningen fra de kommercielle streamingtjenester beregnes på baggrund af optalt forbrug af hver forfatters bøger, og de anvender alle én af to metoder: Taxameter-beregning af tegn/timer læst eller lyttet eller ’chunk’-beregning (bidder af værket).
1. Beregning med chunk-metoden
Med chunk-beregning inddeler tjenesterne først alle titler i grupper efter længde/varighed og med en maksimumpris til afregning for hver gruppering. Typisk opdeles der i 5-7 grupperinger.
De fem grupperinger i nedenstående eksempel er et afrundet gennemsnit af opdelinger, vi har fået oplyst. Beløbene ud for hver er det omtrentlige spænd i afregningerne. Nogle tjenester og aftaler afregner altså markant bedre end andre, og som nævnt er det meget tænkeligt, at der er større forlag, som forhandler sig til bedre aftaler:
E-bøger op til 20.000 tegn* / lydbøger op til 20 minutter = 1-5 kroner pr. bog.
E-bøger 20.001-120.000 tegn / lydbøger 20 minutter til 2 timer = 5-10 kroner pr. bog.
E-bøger 120.001-360.000 tegn / lydbøger 2 til 6 timer = 12-20 kroner pr. bog.
E-bøger 360.001-900.000 tegn / lydbøger 6 til 15 timer = 15-30 kroner pr. bog.
E-bøger over 900.000 tegn / lydbøger over 15 timer = 20-40 kroner pr. bog.
*) En normalside i en roman sættes som regel til 1800-2000 anslag.
I vores eksempel korrelerer 1000 tegn for nemheds skyld et minuts lyttetid. Det er ikke langt fra normen, men forholdet mellem læse- og lyttetid er dog ikke det samme i alle aftaler eller hos alle tjenester, der benytter metoden.
Alle værker afregnes nu efter, hvor mange ’chunks’ (bidder af bogen) der er blevet benyttet. Det er almindeligt at opdele alle værker i fem femtedele. For hver fem gennemførte ’chunks’ afregnes for en læst bog. Og det er, uanset om f.eks. fem læsere hver har læst/lyttet hver én femtedel af bogen, eller én læser har gennemført hele bogen.
Der afregnes for gennemførte ’chunks’, ikke for påbegyndte ’chunks’, hvilket betyder, at der ingen afregning vil være for læsere/lyttere, der ikke gennemfører 20 % af bogen. Og går en læser f.eks. i stå efter 21-39 % læsning eller lytning af bogen, så afregnes der stadig kun for én chunk (1/5). De næste 1-19 % lægges ikke sammen med ’overskydende’ procenter brugt af andre læsere. Med chunk-beregningsmetoden kan man altså sige, at der er et økonomisk spild for forlag og forfatter.
Tekstfattige værker synes dårligt tjent med denne model. Mange billedbøger til børn vil antagelig ligge til afregning på 1-2 kr. Og der er næppe megen lyrik, som sniger sig op over to timers læse-/lyttetid. Inger Christensens hovedværker ’alfabet’ og ’Sommerfugledalen’, som er samlet i én lydbog, varer tilsammen 1t 20m og udløser (alt andet lige) 5-10 kr. for en fuldt læst/lyttet bog (eller 5 chunks).
Meget tekstrige værker rammer som hovedregel et loft for afregning ved ca. 400-450 ’romansider’ / 15 timers lytning. Det kan altså – groft sagt – ikke betale sig, at skrive længere bøger end det. Hos nogle tjenester ligger (eller lå) loftet helt nede omkring 300 sider.
2. Pris pr. læst time
Chunk-metoden var tidligere den almindeligste, men flere og flere overgår til den enklere og, kan man mene, mere rimelige taxameter-metode; at tælle alle tegn/minutter/timer forbrugt.
Vi har fået oplyst afregningssatser, der spænder helt fra 1,49 kr. til 2,70 kr. pr. time læst/lyttet. Og typisk med 10-15% reduktion, når titlerne er fra 6-12 måneder gamle.
Nogle aftaler opererer med en minimumsafregning på ca. 3 kr. for, at bogen blot påbegyndes. Dette skyldes, at mange bøger – målt i tegn eller almindeligt læsetempo – kan vare ned til få minutter. Så bundproppen er sat i for, at f.eks. lyrik og børnebøger skal opnå mere end ørebeløb ved fuld læsning. Men ikke alle aftaler har denne bundprop. Vi har til gengæld fået oplyst, at i hvert fald én tjeneste både har højere minut-afregning for børnebøger og tillader forbruget af disse at tælle op til 400 % – altså afregninger for op til fire fulde læsninger inden for en given periode. Hvordan ’børnebøger’ er defineret, har vi ikke detaljer om.
De tjenester, vi har viden om, med denne type afregning, har ligesom ved chunk-metoden et loft på afregning pr. fuldt læst eller lyttet bog. Så uanset hvor mange anslag (sider) en bog er, eller hvor mange timer afspilningen af lydbogen varer, så afregnes aldrig mere end det i kontrakten angivne maksimum for den fuldt læste titel. Loftet er streamingtjenesternes kompensation for at have en ’bundprop’. Maksimum ligger også i her i et spænd fra ca. 20 kr. til 40 kr.
For at ramme loftet og måtte ’nøjes’ med den maksimale afregning skal en bog have en længde/varighed på mellem 10 og 20 timers læsning/lytning (alt efter maksimumsatsen). Flertallet af bøger er ikke så lange, at disse maksimumbeløb vil komme i spil, og det er altså timesatsen, der for mange vil være relevant at forholde sig til. En fuldt aflyttet lydbog med en varighed på omkring 8 timer udløser således gerne ca. 15-20 kroner til forlaget.
Fastpris-modellen vs revenue share-modellen
Man taler i streaming om to forskellige afregnings-modeller: Fastpris-modellen og revenue share-modellen. De tjenester, der benytter fastpris-modellen, oplyser i deres aftaler, præcis hvor mange kroner og øre hvert lån eller hver time eller chunk læst eller lyttet afregnes til hver gang. Modellen og aftalerne er, efter hvad vi hører, lette at forstå.
Mere kompliceret er det tydeligvis at forstå revenue share-modellen, hvor der er flere variabler, og værdien af en time eller chunk udregnes fra afregningsperiode til afregningsperiode.
I revenue share-modellen afregnes der med samme måleenheder som hos tjenester med fastpris-model, men den konkrete afregning afhænger af tjenestens indtægter i den pågældende periode. Ud af indtægterne går en fast (sikker) procentdel til at dække tjenestens drift og udvikling, og en anden procentdel til at udbetale til leverandørerne efter forbruget af deres titler.
Musikstreamingtjenesten Spotify benytter f.eks. revenue share-modellen, og her går ca. 30 % angiveligt til Spotify selv og 70 % til musikforlagene/musikerne. Vi kender ikke til detaljer om Spotify, men det er ikke nødvendigvis sådan i revenue share-modeller, at alle forlag, kunstnere m.fl. har andel i hele udbetalingspuljen. Store forlag og topnavne vil kunne forhandle sig til andel i hele udbetalingspuljen, lad os sige på 70 %, hvor små og ukendte navne måske kun kan få udbetaling beregnet ud af f.eks. 50 % af indtægterne. Der kan altså være en eller flere premium-puljer til de, som har forhandlingsstyrke. Dette må antageligt ses som en parallel til de muligheder, der er under fastpris-modellen for at tillade store forlag/navne premium-aftaler i kroner og øre-satser.
Et eksempel: Har streamingtjenesten for eksempel indtægter for 10 mio. kr. i en given periode, så udregnes afregning relativt i forhold til forbruget af forfatternes og forlagets bøger ud af de puljer, de indgår i, ud af en samlet pulje på 7 mio. kr. Bliver streamingtjenestens indtægter i den følgende periode 11 mio. kr., så vil der være 7,7 mio. kr. i den samlede pulje til udbetalinger, og der afregnes så til en tilsvarende højere enhedspris.
Den faktiske afregning pr. time læst/lyttet afhænger således både af den anvendte beregningsmetode og den givne procentandel i indtægterne, det enkelte forlag har indgået aftale om under en revenue share-aftale.
Fordele og ulemper for tjenesterne
Revenue share-modellen siges at tillade tjenesterne at tage chancer og f.eks. udbyde ’all-you-can-eat’-abonnementer uden begrænsninger. Med fastpris-modellen må man ’balancere’ forbruget for, at udgifter ikke risikerer at overstige indtægter. Med fastpris-modellen kan tjenesterne altså være nødsaget til at begrænse brug af meget attraktive titler. F.eks. ved at sætte et maksimalt antal udlån pr. periode af bestemte titler eller ved at gemme de samme titler væk fra forsiden.
Revenue share-modellen benyttes, så vidt vi ved, kun af Mofibo. Vores oplysninger tyder på, at Mofibos indtægter må være ganske stabile, da udsvingene i enhedsprisen, Mofibo afregner, siges at være ganske små fra gang til gang.
Beregningsperiode
Det er vores indtryk, at det generelt for streamingtjenesterne gælder, at beregning af forbrug tælles fra bogen åbnes og 30 dage frem. Benyttes hele bogen flere gange af den samme læser/lytter inden for denne periode, vil det ikke udløse mere end den angivne maksimumbetaling. Lytter man fx til den samme fortælling, hver gang man lægger sig til at sove, bliver forlag og forfatter ikke forgyldt af det. Om der afregnes måned efter måned, hvis en bruger benytter den samme bog, har vi ikke oplysninger om.
Hvor tjener forlagene så deres streamingindtægter?
Som beskrevet har streamingtjenesterne både forskellige profiler, forskellige afregningsmodeller og -satser. Forskellige typer litteratur vil derfor blive benyttet mere flittigt på nogle tjenester end på andre. Og tjenesternes afregningsmetoder og aftaler vil være til større fordel for længere værker det ene sted og kortere værker det andet. Så teoretisk burde der være ret stor variation i, hvor forskellige typer forlag/forfattere tjener mest.
Det billede vi generelt får er, at størstedelen af forlagenes indtægter (og lad os bare gentage, at vi har vores sikreste viden fra små forlag) stammer fra Mofibo, eReolen og Saxo Premium. Tilsammen står de i vores undersøgelse for 70-85 % af forlagenes streamingindtægter.
Ikke alle genrer og forfattere er lige
Papirbøger afregnes ved køb i boghandlen typisk til priser fra 150-300 kr. – uanset stort eller lille sidetal. Denne relative ensartethed i pris / afregningsniveau er sat ud af kraft med streamingtjenesternes modeller. Børnebøger, lyrik og andre tekstfattige bøger vil hos de fleste tjenester ikke udløse mere end 2-5 kr. for en fuldt læst bog. En større roman eller fagbog på 400-500 sider kan derimod udløse op til ca. 40 kr. Murstensromaner, der overstiger dette sidetal eller mere end ca. 15 timers lyttetid, får i mange aftaler ikke yderligere afregning for fuldt gennemført læsning/lytning. En roman på 180-400 sider vil typisk indtjene 20-30 kr. – fuldt læst.
Det er set mange gange rundt om i verden, at forskellige typer bøgers længde bliver tilpasset til, hvad der er mest rentabelt efter de gældende aftaler. Og der er næppe tvivl om, at også streamingafregning vil få indflydelse på bøgernes længde i en række genrer. Vi fandt i vores undersøgelse flere udgivere og forfattere, som var helt bevidste om at ramme sidetal, der gav bedst mulig streamingafregning.
Skal man udvælge sine streamingtjenester med omhu?
Det er åbenlyst, når man studerer ovenstående beregningsmetoder og satser, at bøger af forskellig genre og omfang afregnes bedre nogle steder end andre. Men vi har hørt om meget få forlag, der af den grund har valgt tjenester til eller fra. Det generelle billede er, at man har sine bøger på alle tilgængelige streamingtjenester, da indtrykket er, at brugerne højest abonnerer på én kommerciel streamingtjeneste hver, og at man er nødt til at være hvor læserne/lytterne er.
Vi har også viden om forfattere og forlag, som slet ikke tilvælger streaming, men alene ønsker at udgive og sælge papirudgaver.
Hvad tjener forfatterne så på streaming?
Forlagsforfatteres royalties af streaming
Forfattere, der udgiver på forlag (ikke ejet af dem selv), afregnes med royalties af forlaget – både for papirbøger solgt i boghandlen og e-bøger og lydbøger streamet på diverse tjenester. Typisk vil royalties for både e-bøger og lydbøger begynde omkring 15-25%. Nogle forfatteres kontrakter rummer en sats-trappe, sådan at hvis bogen/bøgerne (enheder af den/dem) streames, så der samlet nås et antal enheder svarende til x tusinde streaminger, så stiger royalty for efterfølgende streaminger. Royaltytrapperne, vi kender til, gælder primært e-bøger, hvor man kan opnå et maksimum på 50%. Vi kender ikke til så fordelagtig en sats-trappe i relation til lydbøger – som har overhalet e-bøgerne i forbrug.
Et eksempel på endelig afregning til forfatteren for en streamet roman
Tager vi en gennemsnitlig afregning for en streamet og fuldt læst/lyttet roman med varighed på 10 timer, så vil afregningen fra streamingtjenesterne til forlagene, på baggrund af ovenstående gennemgang, ligge i et spænd fra ca. 15 til 30 kroner. Har forfatteren så i sin forlagsaftale, at der afregnes 20 % for streaming af lydbogen, vil royaltyafregningen ligge i et spænd fra 3 til 6 kroner. Vi har dog som nævnt indtryk af, at større forlag kan have noget bedre afregninger, end dem vi kender til fra primært små forlag.
Selvstændige forfatteres indtjening på streaming
Flere forfattere har de seneste år valgt at udgive på eget forlag. Disse forfattere vil formodentlig modtage ’forlagsafregninger’ på eller under de niveauer, vi har skitseret her i artiklen. Da disse forfattere/selvudgivere selv afholder alle forlagsomkostninger, er deres endelige fortjeneste formodentlig ikke væsentligt forskellig fra tilsvarende forlagsforfatteres.
Når vi nævner denne gruppe, er det, fordi de er en del af en brancheudvikling, vi straks skal vende tilbage til.
Perspektivering af debatten om streamingafregning
I ovenstående gennemgang har vi – afledt af den pågående debat i branchen – kigget isoleret på streamingtjenesternes afregninger. På modeller og tal, vi mener forfattere og alle i og omkring bogbranchen bør have betydelig indsigt i for at kunne forholde sig til moderne bog-økonomi og for at indgå med saglighed i debatten om den.
Lad os til sidst sætte tallene i forskelligt perspektiv.
Noget stikker i øjnene
Man kan ved læsning af mediernes gengivelse af diverse forfatteres udtalelser nemt få det indtryk, at forfatternes samlede royaltyafregninger er styrtdykket. Hvor royalty på salget af en roman i papirudgave kan ligge i omegnen af 30 kr., så modtager forfatterne nu kun 3 kr. for samme bog, når den streames, siges det. Og det er tal, som lyder dramatiske.
Men ser vi på omsætningstallene i forlagsbranchen, er der ikke noget, der indikerer nogen aktuel krise. Af Bogpanelets årsrapport 2023 fremgår, at den samlede omsætning i bogbranchen godt nok lå 6,6 % lavere i 2022 i forhold til jubelåret 2021 under Corona-pandemien, men at der samlet set er fremgang i forhold til årene før pandemien.
Og når økonomien samlet set er i fremgang i forlagsbranchen, hvordan kan man så forklare, at forfatterne angiveligt mister store royaltyindtægter?
Der er ingen tvivl om, at nogle slags litteratur og dens skabere er pressede og truede af digitalisering, streaming, piratkopiering, kunstig intelligens og meget andet. Men for mange skønlitterære forfattere kommer indtægterne måske nu fra nye typer anvendelse. Og titler fra stribevis af mindre forlag og selvudgivere står nu side om side med de store forlags bøger på streamingtjenesternes hylder, hvad de kun sjældent har gjort i boghandlerne. Så måske der også sker en omfordeling fra en hidtil ’privilegeret’ gruppe forlag og forlagsforfattere til andre forlag og forfattere.
To kendte branchefolk har ytret kritik af streamingdebatten og givet deres bud på økonomierne i nutidens bogmarked. De ser begge mange positive sider af digitaliseringen – for forfattere, litteratur, og udvidelse af læserskaren. Der er mange betragtninger i deres kommentarer, som kunne være interessante og vigtige at få yderligere belyst.
Rikki Jørgensen, forlægger, Superlux, i en kommentar i Bogmarkedet d. 30. oktober:
”De store forfattere får genoplivet bagkataloger, de får genlytninger og forbrug, de aldrig havde været i nærheden af med den trykte bog. Og forlagene bag de store forfattere har allerede sikret store oplag på tryk og har både karensperioder og bedre afregningsmodeller. Så også de er økonomisk sikret. […] Forfatternes synd i denne diskussion er, at de forholder sig til en læsning/lytning som værende direkte overførbar til en købt trykt bog. Det er en fejl, for sandheden er, at forfatterne udvider deres potentielle læserskare mangefold vha. streamingtjenesterne.
Forbruget af litteratur er steget, og læsernes villighed til at prøve nye titler og ukendte forfattere er meget større på en streamingtjeneste. Ad libitum-forbruget er derfor en entydig fordel for litteraturen, idet smalle genrer, debutanter, små kvalitetsforlag og skæve titler pludselig kan få et publikum. Det kan kun betyde en større diversitet i litteraturen og dermed FLERE gode bøger”.
Tom Ahlberg, forlægger og ansv. redaktør på Søndag Aften kommer vidt omkring:
”Der kan være ganske mange forklaringer på de mindskede forfatterindtægter. I sig selv kan sammenligningen mellem forfatterindtægterne ved salg af fysiske bøger og indtægter gennem streaming være præget af mange fejlkilder.
Det kan godt være, at streamingvirksomhederne udbetaler “passende” royalties i forhold til det begrænsede overskud, man kan præstere. Men så burde forfatterne måske have en ordentlig luns af den salgssum, selskaberne senere kan glæde sig over.
Indtægten fra streaming er mindre, men langt mere sammenlignelig med indtægten fra billigbogsudgaver. Ja, måske erstatter streaming simpelthen væsentlige dele af billigbogsmarkedet?”
Konklusioner
Vi håber, at forfattere og mange mindre forlag med denne gennemgang vil være bedre klædt på til at indgå streamingaftaler og forstå, hvordan de afregnes. Og vi håber, at den igangværende debat kan fortsætte på et bedre oplyst og mere helhedsansvarligt grundlag og få nogle af de mange vigtige aspekter med, som vi og andre mener er blevet overset.
Vi har set i musikbranchen, hvordan afregningsprincipperne fra bl.a. Spotify har gjort nogle genrer og ‘kunstnere’ rige og efterladt andre aldeles brødløse. Og de der spekulerer i at udnytte modellerne vinder over dem, der arbejder ud fra et rent kunstnerisk eller fagligt udgangspunkt. Vi er nødt til skabe åbenhed omkring bogstreaming, og som branche arbejde for at undgå tilsvarende spekulation og skævvridninger til skade for genrer, forlag og forfattere.
Skulle du have fanget os i upræcise eller urigtige oplysninger, modtager vi meget gerne korrektioner til info@bogbrancheguiden.dk.
