Dato for interview
1/3 2024
Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen
Kay Kristine Stauenberg var barn dengang der ikke var seler på bagsædet i en bil, og man kunne ligge i bagagerummet, mens de voksne kørte. Hun er cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser og folkeskolelærer i dansk, har tidligere undervist på diverse privatskoler og lavet projekter til foreninger. Nu arbejder hun hovedsageligt som forfatter og kunstner ved siden af sit nye studie indenfor religion og sprog. Kay skriver skønlitteratur og udgav sin første bog i 2018. Dette er den syvende bog. Hun
Ja, det kan du tro jeg vil. Det er bog der henvender sig til teenagere eller unge kvinder. Måske nogle der er på sabbatår mellem uddannelser, men den kan også læses af andre. Det er en form for spirituel krimi. Det er en genre, jeg aldrig har prøvet før.
Bogens titel er ”Farligt Lys”. Den handler om en ung kvinde, som studerer på universitetet. Der møder hun en underviser, hvis undervisning er meget utraditionel. Hans måde at være på og de emner han gennemgår får sat nogle usædvanlige processer i gang hos den unge kvinde. Hun bliver pludselig involveret i en mystisk sag, som viser sig at være en overset mordsag. Uden at tænke over det, bruger kvinden redskaber og teorier fra studiet for bedre at kunne forstå situationen og opklare, hvad der i virkeligheden er sket. Hun finder dog ud af, at morderen absolut ikke var en, hun kunne forestille sig, hvorfor hun må spørge sig selv: Hvad er egentlig den rigtige handling? Er hævn nogle gange bedre end tilgivelse?
Så i bund og grund handler bogen om at lytte til sig selv og finde ud af, hvad man i virkeligheden tror på.
Mine forhåbninger til bogen... som forfatter er en del af det at skrive jo at blive læst. Det er som om, bogen først lever, når den bliver læst. Når en anden person lægger sine sanser i den og skaber sit eget univers, og der skabes en stille stund med ro og glæde. Når bogen bliver læst, så opnår man målet. Nemlig at dele sin fortælling.
Inspirationen kommer fra mit eget liv. Jeg mødte en underviser, som jævnligt talte om, hvordan det mon ville være, hvis man kunne se spøgelser. Jeg boede samtidig i en midlertidig lejlighed, hvor jeg ikke kunne holde ud at være, fordi den var på så dårlige vilkår. Så min undren over underviserens udtalelse (jeg havde aldrig tænkt over, hvordan det mon ville være, hvis man kunne se spøgelser) og min frustration over at være i en træls boligsituation, blev med lidt fantasi omdannet til en skønlitterær fortælling. At skrive en bog er selvfølgelig ikke helt så simpelt, men at omdanne sin forvirring og frustrationer til noget kreativt, går ofte igen, når jeg udtrykker mig litterært.
Jeg får en idé. Måske er det en følelse eller en stærk oplevelse. Den skriver jeg ned, måske i stil med at skrive dagbog, men bare med et twist. Hvis der ikke kommer flere ideer, så bliver det ikke til noget. Derfor har jeg generelt mange manuskripter i gang samtidig. Det er ikke sikkert, at manuskripterne nogensinde bliver færdige, men det gør ikke så meget.
Jeg researcher en hel del, før jeg går i gang med at skrive og også undervejs. Jules Verne har beskrevet højderne på bjerge og kratere på Månen over flere sider og deler i sin bog ”Fra Jorden Til Månen” generelt mange sjove fakta. Det, jeg laver, er ikke ren Jules Verne, men indimellem kan det godt blive lidt derhenad... Jeg kan godt lide mange fakta og reelle informationer i det skønlitterære.
Mine bøger er nok generelt positive. Jeg synes ikke altid, at der behøver være udpenslede beskrivelser af grusomheder for at fortælle en historie. Men ikke nok med det, nogle gange synes jeg ikke engang at man behøver have et problem, for at beskrive en indre udviklingsrejse. Make love not war. Jeg kan selv godt lide bøger, hvor man efter at have læst den sidder tilbage med en god følelse i kroppen. Det er også den slags litteratur jeg gerne vil skrive. Om det kendetegner mine bøger, det ved jeg ikke. Det håber jeg.
Jeg har meget få gange sendt et manuskript til et forlag, men det føltes ret forkert. Jeg ønskede ikke at få noget udgivet gennem et andet forlag. Mine største litterære idealer er selvudgivere, så jeg besluttede mig for at udgive selv. Muligheden for at selvudgive gav mig følelsen af at processen med udgivelsen kunne være grundig og fra bunden. Det var enormt befriende at få lov til at stå med alt selv, men jeg er også typen, der holder af at kende alle steps i et forløb.
Jeg har gået nogle år på kunstskole, hvilket har givet mig et æstetisk touch i forhold til forsider og opsætning af bogen. Jeg opsætter hele bogen selv. Derefter tager andre fagpersoner over. Jeg får hjælp til redaktion, korrekturlæsning, testlæsning osv. Jeg synes, det er en nødvendighed at have andres øjne på. Det er svært at se sine egne fejl. En bog kræver på en måde at blive spejlet i andre for, at man ser fejlene.
Jeg har stort set kun udgivet trykte bøger. I forbindelse med illustrationer har jeg brugt lang tid på at finde ud af hvordan man går fra håndtegning til digital opsætning til tryk på en måde, så den oprindelige idé kan ses i det færdige produkt. Der er mange led undervejs, og man risikerer farveændringer, pixelering, uklarhed, ikke centrering osv. Så et råd er at have tålmodighed. Det kan blive en langsommelig proces fra start til slut.
Jeg tror, jeg prøver mange forskellige ting af. Noget virker, noget virker ikke. Generelt synes jeg, at det er en langsom proces at nå nye læsere. Nogle gange sker det gennem salg, men ofte er det bare en tilfældighed. Jeg så engang, at en venlig bibliotekar (antager jeg) havde stillet min nye bog hen til bøger, man kunne stemme på til en litteraturpris. Det gjorde jo, at man lagde mærke til den. Sådan en ting, kan sagtens spille ind for at udvide læserskaren.
Der er allerede presale for tidligere købere af mine bøger. Men derudover følger jeg bare den sædvanlige procedure med registrering, pligteksemplarer, salg osv. Der er ikke nogle planlagte tiltag for at gøre læserne særligt opmærksomme på bogen.
Jeg lever delvist af at skrive og som kunstner. Jeg tjener mere end halvdelen af min løn på det kreative. Derudover arbejder jeg indenfor uddannelse og undervisning. Og så studerer jeg.
Jeg starter med det værste: Jeg bryder mig virkelig ikke om at sælge. Det er et ironisk, men ikke ukendt, problem blandt personer, der vælger at arbejde kreativt. Salg og kunst virker indimellem som to uforenelige modsætninger. Men det er det jo ikke.
Det bedste er nok fordybelsen. Muligheden for at fordybe sig i noget og arbejde på det samme i længere tid. Det er en god følelse. Man kan lige kravle ind i sit eget litterære univers og skabe forskellige karakterer og oplevelser, man aldrig ville kunne opleve i livet. Det er sjovt. Måske endda healende.
Jeg arbejder allerede lidt som forlægger og vil gerne udvide den del af min beskæftigelse på et tidspunkt. Måske vil jeg i fremtiden bruge mere tid på den del end på at skrive.
1/3 2024
Fiktion
4-10
NewPub