Hvordan foregår samarbejdet mellem forfatter og redaktør?

Birgitte Vestergaard: Forfatter og redaktør er et team, der arbejder sammen mod et fælles mål. Redaktøren er altså en medspiller, ikke en modspiller, når det kommer til kritikpunkter, der skal arbejdes med i redigeringen. Helt praktisk foregår arbejdet i en ping-pong, hvor manuskriptet sendes frem og tilbage mellem redaktør og forfatter. Jeg arbejder helst i Words redigeringsprogram med ‘registrer ændringer’ og ‘kommentarer’, da det er enkelt og effektivt og holder det tydeligt for begge parter, hvad der foreslås af ændringer fra gang til gang. 

Mia Rasmussen: Det kan næsten sammenlignes med en træner i en sportgren, hvor der jo altid er mulighed for, at noget kan blive bedre. Redaktøren fungerer som en form for træner, der vurderer produktet og bruger sine evner, erfaring og viden til at hjælpe manuskriptet til en endnu bedre version. 

Line Tørsleff: Jeg kommer helst ind et sted i skriveprocessen, hvor jeg kan læse anslaget og et karakteristisk kapitel – eller flere, hvis der f.eks. er forskellige stemmer eller stile. På den baggrund giver jeg hjælp til selvhjælp, der kan bruges på resten af værket. Og det udløser som oftest fornyet skrivelyst og -glæde. Jeg oplever også jævnligt at blive opsøgt, når en forfatter har skriveblues.

Sally Sharf: Det kan være meget forskelligt – nogle forfattere bruger redaktøren som sparringspartner, betalæser og som konstruktiv kritiker. Andre forfattere har brug for redaktøren til at hjælpe med f.eks. formuleringer og som tovholder i forhold til deadlines.

Miriam Wanner: Redaktørens fornemmeste opgave er at fange alt det, man som forfatter stirrer sig blind på. Forfatteren skal altså være åben for konstruktiv kritik, åben for selv at forholde sig kritisk til sit mesterværk, og rette og ændre hvis det tjener historien. En af mine egne redaktører spurgte mig, efter første gennemlæsning af min bog, om jeg ”hader alle mennesker”. Det gør jeg bestemt ikke, så hendes feedback tvang mig til at stoppe op og revurdere hvordan min tekst virker på andre mennesker, og hvordan jeg rent faktisk ønsker, at den skal virke.

Birgitte Vestergaard: En god redaktør tager ansvar for, at redigeringsarbejdet kommer til at forløbe i en god proces – menneske til menneske og på det faglige plan. Det er vigtigt, at forfatteren føler sig mødt og hørt. Og vigtigt, at redaktøren forklarer de faglige greb, der skal til for at styrke manuskriptets niveau, på en måde, hvor forfatteren kan følge tanken bag. Så der hele vejen igennem kan foregå en ligeværdig diskussion af arbejdet.  

Hvornår kan eller bør redaktøren inddrages i arbejdet?

Line Tørsleff: Jeg tror, der er lige så mange måder at samarbejde på, som der er forfattere, værker og redaktører. Nogle vil tale sammen løbende i skriveprocessen, andre først når manus er så færdigt, som forfatteren synes det kan blive fra egen hånd. Det sidste er jo typisk sådan det foregår ved etablerede forlag, hvor forfattere indsender manus i håb om antagelse. Hvis forlaget selv bestiller et værk, kan redaktøren være med fra tidligere i processen.

Birgitte Vestergaard: En redaktør kan udmærket være med fra start og igennem hele skriveprocessen. Men det kræver meget tid, og bliver derfor også en større økonomisk udgift, og bruges derfor nok primært hos de helt store forlag og ift. etablerede, godt sælgende forfattere. Men forfattere der ikke ”er på forlag” kan sagtens købe sparring undervejs i skriveprocessen, og det kan være godt givet ud, hvis man er kørt fast eller er i tvivl om retningen i sin historie. 

Miriam Wanner: Ja, redaktøren bør ideelt set inddrages forholdsvis tidligt, for historiens form og opbygning defineres allerede ved synopsis og storyboard. Forfatter-redaktør sparring vil være gavnligt for bogen allerede efter de første 50-100 sider i form af en såkaldt betalæsning, der inkluderer synopsis/storyboard. Her kan redaktør og forfatter i samarbejde fange eventuelle huller i historien, mangel på bærende plot, svage karakterer osv. Og det klæder forfatteren på tidligt i forløbet til at se hvor der bør være ekstra fokus. 

Line Tørsleff: Redaktøren kan hjælpe til at se, hvor noget skal foldes ud og hvor noget afsporer handlingen. Redaktøren kan sørge for at din beretning faktisk forvandles til en historie, at den får en rammefortælling, et mini- eller arkeplot eller hvad det nu er, der befordrer dit skrivefokus. Du kan komme til at spoile dit eget plot på tekstnært niveau uden at opdage det. Derfor kan det være godt at tale med en redaktør løbende. Gerne helt fra start. 

Annie Hagel: Med fagbøger bør redaktøren inddrages så tidligt som muligt – redaktøren kan hjælpe med at afklare forfatterens mål og målgruppe. På den måde kan forfatteren undgå at spilde meget tid på tekst, der må kasseres.

Mia Rasmussen: Det kan være en stor fordel at inddrage redaktøren tidligt i processen. For så får du løbende gennem skriveprocessen hjælp og retning i forhold til at bruge din skrivetid tilpasset og målrettet udgivelse. Og undgår at have brugt en masse tid på tekst, der – ifølge din redaktør – ikke kan bruges i det færdige produkt.

Rune Stefansson: Forfatteren tænker måske, at det vil koste ekstra at få redaktøren til at kigge på teksten i flere runder. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Sikkert er det, at jo tidligere du får professionelle øjne på din tekst, desto hurtigere kommer du i mål. For det er normalt meget nemmere og rarere at implementere ændringer i et manuskript, som du måske kun har skrevet 50 sider af, end hvis du har skrevet 300 sider.

Hvis nu f.eks. du har valgt at skrive din roman i nutid, men redaktøren foreslår dig at ændre det til datid. Efter overvejelse er du enig, og nu du skal du ændre alle nutidsverber til datidsverber på enten 50 sider eller 300 sider. Hvad foretrækker du?

Betragt det også som en del af en læreproces at få redaktøren ind tidligt i processen, især hvis du ikke tidligere har arbejdet med bøger – eller hvis du f.eks. har skrevet faglitteratur, men nu kaster dig over skønlitteratur.

Er der noget man som redaktør ønsker, at flere forfattere gjorde sig klart før samarbejdet starter?

Miriam Wanner: Forfattere bør altid spørge sig selv hvorfor de vælger at indgå et samarbejde med en redaktør, inden de gør det. Redaktøren er ikke korrekturlæser, men historielæser- og analytiker. Som forfatter siger man altså ja til at ens værk bliver nøje gennemlæst og vurderet kritisk, ligesom man siger ja til at modtage konstruktiv kritik. 

Annie Hagel: Ja, samarbejdet skal foregå i gensidig respekt for hinandens forskellige faglighed, og man kan risikere at få råd, man ikke umiddelbart er enig i. Omvendt skal man selvfølgelig ikke bare rette sig efter redaktøren. I sidste ende er det forfatteren som bestemmer.

Sally Sharf: Det er måske meget godt at få på det rene, at det at en redaktør har gennemarbejdet et manus, ikke er en totalforsikring for en efterfølgende aftale om udgivelse hos et forlag.  

Miriam Wanner: Forfatteren bør altid have overvejet hvem målgruppen for bogen er. Det er så vigtigt i forhold til det redaktionelle samarbejde, fordi historien skal tilpasses målgruppen i emne, sprog, layout osv. Og udarbejdelse af cover bør også indgå i den proces, for coveret er altafgørende for den visuelle præsentation af bogen. En præsentation, der skal afspejle både bogens kerne og fange målgruppen, i ét udtryk.

Mia Rasmussen: Forfatteren har måske fået indtryk fra sine egne testlæsere, at bogen nærmest må være klar til udgivelse, og så kan det være svært at forstå at redaktøren måske vurderer det meget anderledes. Forfatteren skal være klar og åben for at teksten læses professionelt med et markedsperspektiv.

Line Tørsleff: Der er en myte om den lidende kunstner, og at talent nærmest skal pines frem. Det er jeg lodret imod, for man kan ødelægge skribentens selvværd. En redaktør skal bakke op og motivere og øge skriveglæden. Denne glæde kommer dog ofte af ’benspænd’ og bevidstgørelse om det dybere og større i ens stof, hvilket kan generere hårdt arbejde – også følelsesmæssigt f.eks. hvis det bygger på personlige oplevelser. At dele tekst er sårbart og fortroligt, selv erfarne skribenter kan blive usikre og føle sig ramt. Men man skal som skribent være indstillet på at få kærlig og konstruktiv kritik og noget at arbejde med. Ros gør det ikke alene.

Hvor lang tid tager det at redigere?

Mia Rasmussen: Det er umuligt at give et entydigt svar på, men de to parametre der afgør det er antal ord og kvaliteten af teksten. 

Miriam Wanner: Ja, det er umuligt at sætte timeantal på redigeringsprocessen. Det afhænger af typen af bog og hvor meget, der skal arbejdes med. Nogle bøger står skarpt inden redigering, andre skal igennem et større redigeringsarbejde, hvor hele kapitler skrives om etc. Jeg har personligt to redaktører på mine egne bøger, som typisk kører igennem redigeringsmøllen 3-4 gange før alle parter er tilfredse.

Line Tørsleff: Det er også en temperamentssag, hvor meget, hvor tit og hvordan man vil bruge med sin redaktør. Og alt efter hvad ens behov er – f.eks. sparring ved skrivekrise, konceptundfangelse, plot eller gennemlæsning af et helt manus.

Hvad koster redaktion på freelancebasis?

Sally Sharf: Hvis spørgsmålet skal forstås sådan, at det er en forfatter, der selvugiver eller hyrer en redaktør før manuskriptet sendes til forlag, så vil honorar aftales ud fra omfanget af manus. I første omgang vil man aftale honorar for en gennemlæsning af manus – evt. to-tre kapitler som minimum – og et bud på, hvor meget redigeringshjælp etc. der er brug for. Der kan enten aftales en timepris eller et fast honorar. Honorar for redigering af et manus afhænger af manuskriptets omfang. Og om der er behov for decideret rewriting af hele eller dele af manus. 

Annie Hagel: Det kommer helt an på, hvor i processen redaktøren inddrages og hvad forfatteren ønsker. Min erfaring er alt fra 5.000 til 30.000 kr.

Birgitte Vestergaard: Det er der ikke en fast pris på, men man kan altid kontakte en redaktør for en uforpligtende snak om manuskriptet og få en pris, man kan overveje. Det kommer an på opgavens omfang, ikke kun antal ord, men også hvor stort et arbejde, der skal gøres for at nå det niveau, der tilstræbes. 

Når jeg giver priser til forfattere, giver jeg helst en fast pris, hvis jeg vurderer det muligt. Det gør jeg, fordi det kan være rart for forfatteren at have et overblik over beløbet med det samme, frem for at dette kan ende et sted, man ikke havde forestillet sig. 

Flere redaktører har oplyst os deres honorering fra større forlag til at ligge omkring 10-12.000 kr. for 1. runde og  ca. 3000 kr. for 2. runde ved redaktion af en roman/krimi på 300 sider. 

Laver man kontrakt med en freelance redaktør?

Sally Sharf: Ja, man bør i al fald lave en skriftlig aftale, der sikrer gensidig tillid og fortrolighed. Og det er vigtigt at få nedfældet og forventningsafstemt, hvad og hvor meget arbejde der skal udføres. Man kan f.eks. aftale et honorar, der forfalder i flere tempi samt datoer for afslutning.

Line Tørsleff: Jeg kører med timebetaling og aftaler fra gang til gang, alt efter behov. Der kan også laves pakketilbud med fast pris for et antal sider – f.eks. en læsning og et tidsberammet møde/skriftlig feedback. For gennemlæsning af et helt manus tager jeg dog honorarbetaling, hvor prisen fastsættes efter tekstens sværhedsgrad, problematikker og længde. Det honorar vi aftaler vil som minimum fremgå af en mailkorrespondance. Det er vigtigt at have tingene på skrift, så begge parter kan henvise til det.

Jeg vil tro, at mange redaktørkollegaer udfærdiger en kontrakt i forbindelse med en større sammenhængende opgave.

Rune Stefansson: Efter en indledende dialog laver jeg en kort skriftlig aftale med forfatteren, der definerer opgavens omfang og deadline. Jeg anslår et tidsforbrug og giver en pris.

Find og kontakt Sally Sharf, Mia Rasmussen, Annie Hagel, Miriam Wanner, Line Tørsleff, Birgitte Vestergaard , Rune Stefansson og mange andre redaktører – her på Bogbrancheguiden.

Den tredje artikel i serien – om hvordan du finder den rigtige rigtige redaktør for dig – kan du læse her.