Interview med forfatter Pernille Kim Vørs

af Karsten Pers og Sarah Jacobsen

Pernille Kim Vørs, født 1973, har siden 2014 skrevet og udgivet 25 romaner. De seneste tre år har hun ligget i top 10 over modtagere af bibliotekspenge på e-bøger og net-lydbøger.

Pernille, hvordan kom du i gang med at skrive?

Jeg startede med at skrive allerede som 12-årig. Dengang var det digte, både dem der rimede, og så dem der bare kom fra hjertet, så jeg kunne få luft for min ikke så heldige barndom. Digtene blev langsomt til længere historier, som jeg gemte i mange år. Fordi de handlede om mit eget liv, var det aldrig meningen, at de skulle udgives, så jeg smed dem ud, da jeg flyttede hjemmefra som 18-årig.

Som 19-årig blev jeg mor og måtte lægge skriveriet fra mig, fordi tiden ikke var til det, og livet gik sin gang – i mange år. I 2011 døde min mor, som jeg ikke havde talt med i en del år, og jeg havde brug for at komme af med en masse dumme tanker. Den eneste måde jeg kunne finde ud af det på, var at skrive dem ned.

Omkring 200 sider senere følte jeg mig … fri for den grimme harme, der var ved at æde mig op. Men skrivelysten brændte vildt i mig, og jeg vidste at jeg skulle skrive mere, men ikke hvad.
En nat drømte jeg den vildeste drøm om mænd, der var besatte af dæmoner, og det startede min serie Dæmonerne fra Dybet.

Jeg var sikker på, at Danmark ikke var klar til adult fantasy – altså fantasy med erotik – så jeg ville vente med at udgive den. I dag tror jeg, at det måske mere var mig selv, der ikke var klar til at tage det store skridt, at lade andre læse mine ord.

Jeg gik i gang med nummer 2 i serien, men så en nat drømte jeg noget helt andet og måtte bare skrive om det også. Det var en romance – en erotisk historie uden fantasy. Og så var jeg pludselig i gang med 2 forskellige manuskripter. Og sådan arbejder jeg stadig. Aldrig kun et manus ad gangen.

Siden 2014 har jeg udgivet i alt 25 bøger i romancegenren og der er stadig ideer til flere historier. Jo mere jeg skriver, des flere ideer kommer der. Jo hurtigere jeg skriver, des hurtigere kommer nye ideer.

Hvad udmærker dine bøger sig ved?

Mine faste læsere fortæller, at det de kan lide ved mine bøger, er måden jeg skriver på. Jeg tør at kalde kønsorganer for det de er i stedet for at pakke det ind og skrive f.eks. ”køn” og ”skød”.

Mine læsere vender tilbage med stort set de samme kommentarer, når de har læst en af mine bøger. De kan se handlingen for sig. Personerne, omgivelserne. De kan mærke kærtegnene. Se glimtet i øjnene, solens varme, sorgen der er så tung osv.

Fordi læserne fortæller de ting - at jeg skriver meget levende, så de føler, at de selv er med og kan se hele historien som en film - er jeg glad for, at jeg ingen kurser har taget i forhold til min måde at skrive på. Jeg er bange for, at det ville have ændret på min skrivestil.

Jeg mener ikke, at forfatterkurser er dårlige. Overhovedet ikke. Jeg har vurderet manuskripter, hvor jeg har forslået forfatteren at gøre netop det. Tage kurser for at lære mere, fordi forfatteren har haft fat i noget, men mangler lige det, som et forfatterkursus kan give.

Er det altid fra drømme du finder inspiration til dine bøger?

Det er ikke hver gang, at det er gennem drømme, en scene viser sig. Det sker også gennem sange. Jeg hører rigtig meget musik, både når jeg skriver, men også når jeg går mine lange ture med mine to hunde. Jeg har altid kuglepen og papir med og sidder gerne i rabatten og skriver en scene ned, så den ikke går tabt. Musik hjælper mig til at blive kreativ.

En enkelt sang sætter tit gang i et helt nyt manuskript. F.eks. musikeren Joji, med sangen Glimpse of us. Allerede få sekunder inde i sangen, måtte jeg lukke øjnene og se en helt ny historie udvikle sig. Jeg hørte sangen 10 gange lige efter hinanden, og så havde jeg de første 150 sider i hovedet og kunne sætte mig til at skrive. Bogen er ikke udgivet endnu.

Den sang er langsom og fyldt med følelser, og det er normalt ikke den slags, jeg lytter til. Jeg kan godt lide lidt hårdere musik som blandt andet Five finger death punch, som er heavy. Jeg har skrevet bogen ”Tag mig med” ved kun at lytte til den gruppe. Teksten passer rigtig meget til den mandlige hovedrolle, som skulle være lidt rå og med en ødelagt personlighed.

Nu hvor jeg tænker over det, så hørte jeg faktisk klassisk til min første serie ”Dominic". Jeg er ikke vild med klassisk, men det var deri historien lå.

Jeg har aldrig påstået, at jeg er helt normalt i hovedet, og det får mig til at tænke på de udfordringer, jeg giver mig selv.

Jeg har stadig ikke fundet ud af om det er et minus eller et plus ved mig, men når tingene kører fint med at skrive, udgive, salg osv. … så har jeg brug for ændringer. Det kan skyldes ADHD’en i mig. Så når tingene fungerer, ændrer jeg på dem, fordi jeg har brug for forandring – alt for tit.

Et godt eksempel er mine første bøger. De er langt over 400 sider. Og det kørte fint med de tykke bøger, men så er det at jeg får lyst til at ændre på det hele og udfordre mig selv. Så jeg ville skrive en bog, der ikke måtte fylde mere end 300 sider. Det var svært og det krævede disciplin, men det lykkedes mig. Så blev jeg i den bane og skrev bøger med omkring 300 sider.
Det gik fint og til sidst var det nemt at lande deromkring. Såå … hvorfor ikke ændre det? Og det er virkelig en tanke, der kan få min mand til at sukke tungt over mig - ha, ha. Jeg gør det nemlig ikke kun i mit forfatterskab. Det er bare mig, der ikke kan få det svært nok, plejer han at sige.

Så ny udfordring. Jeg ville skrive en enkeltstående bog, for alle mine bøger havde hidtil været serier. Idéen til den enkeltstående bog kom på det mest besynderlige tidspunkt. Jeg var midt i en telefonsamtale med en af mine forfattere. Hun havde brug for sparring. Hun sad fast i en bestemt scene, som jeg havde bedt hende om at omskrive. Hun kunne ikke se den for sig.

Jeg bad hende slette den først fra sit manus, dernæst fra sit indre øje. Så fik jeg hende til at lukke øjnene, og jeg gjorde det selvfølgelig også. Langsomt så jeg hendes hovedpersoner for mig, og så viste jeg hende den scene, jeg så, ved at sige ordene højt. Simpelthen bare lade som om det var en fortælling, hvor jeg både var fortælleren og personerne, der talte.
Bare for at lave lidt sjov til sidst smed jeg en endnu en person ind. Jeg bad min forfatter om navngive personen, men da hun sagde navnet, bad jeg hende finde på et nyt, for det navn passede ikke ind.

Så gik jeg i gang med en ny historie om en kvinde med lige netop det navn. Midt i min beskrivelse af denne person, sprang der flere personer op for mit indre og en scene dukkede. Endnu en scene og sådan blev jeg bombarderet.Det startede som sjov, men blev til en historie for sig selv.

Vi måtte afslutte samtalen hurtigt, så jeg kunne skrive det hele ned. Min forfatter var glad, hun havde en hel scene, hun skulle skrive, for nu kunne hun mærke den, og jeg var fyldt med en historie, som jeg selv skulle skrive. Det er succes! At hjælpe andre på den måde giver mig så meget retur.

Hvordan arbejder du i praksis med et manuskript?

Jeg skriver bedst, hvis jeg har høj musik i ørerne og kan få lov til at leve mig ind i historien de dage, det nu tager. Ingen mad og drikke andet end det min kære mand serverer.
Når jeg er midt i en skriveproces, aflyser jeg samtlige aftaler uden at blinke og bliver en rigtig eneboer til skrivelysten lægger sig igen. Det er ikke altid, at jeg får skrevet et manuskript færdig, før jeg ”vågner” og er i stand til at være social igen.

Jeg kan ikke arbejde på bestemte måder – hvilket nok skyldes min ADHD. Nogle gange skriver jeg et manuskript på 10 dage. Andre gange skriver jeg 4 manuskripter på 1 gang og er færdig med alle fire efter et års tid. Det er meget forskelligt. Hvis jeg laver regler, retningslinjer eller lignende for mig selv, bremser jeg min hjerne, når den er mest kreativ.

Jeg har før forsøgt med bokse og punkter og tidslinjer, og det virker ikke for mig. Jeg går i stå hele tiden. Det betyder ikke, at jeg ikke går i stå nogle gange og har brug for at lave en tidslinje for at fange huller, men så snart jeg er tilbage på sporet, er det frit løb for hjernen.

Når jeg arbejder på en bog, er det en meget rodet proces. Mine manuskripter er fyldt med forskellige scener, der slet ikke hører sammen, og så handler det bare om at ”strikke” det hele sammen til en sammenhængende historie. Jeg skynder mig nemlig at skrive den pågældende scene ned, når den viser sig for mig. På den måde går intet tabt. Når jeg har måtte vente med at tage noter, f.eks. når jeg kører bil, er rigtig gode små ting gået tabt, og nogle gange har jeg bare slettet scenen igen.

Men der er nogle arbejdspunkter jeg ikke viger fra. De har deres faste rækkefølge, ellers kan jeg ikke huske, hvad jeg er nået til.

Mine betalæsere ligger i bestemt rækkefølge. Jeg sender aldrig ud til alle mine betalæsere på samme tid. Jeg tager en ad gangen. Når jeg har indarbejdet de rettelser, som første betalæser er kommet med – som jeg er enige i, selvfølgelig – sender jeg til den næste.

Jeg bruger 3-4 betallæsere, og den proces tager hurtigt flere måneder, men min erfaring siger mig, at det giver det bedste resultat.

Når processen med mine betalæsere er færdig, printer jeg manus ud og læser det. I den proces har jeg aldrig musik i ørerne, fordi jeg skal kunne høre mine ord og sætninger i hovedet. Så er det tid til redaktøren og til sidst korrekturlæser. Imens korrekturlæseren er i gang, har jeg sat designeren i gang med omslag og lyttet mig frem til en indlæser. Så er der opsætning af manus og så sender jeg det til tryk efter jeg har læst hele manus igennem igen.

Og så skal indlæseren sættes i gang. Jeg udgiver altid både hard back, ebog og lydbog. Lydbogen er meget vigtig, for det er den, der er det største salg i. Jeg betaler for indlæsningen gennem et lydforlag, og det er dyrt. Men man kan også lave en aftale, så man modtager royalty, og det er lydforlaget, der står for det økonomiske.

Har du altid brugt selvudgivelse …?

I 2013 sendte jeg mit første manuskript, og selvom forlagene ikke er glade for det, sendte jeg alligevel til tre på samme tid. Allerede to dage efter fik jeg svar fra forlaget Mellemgaard (medudgiverforlag, red.). Dengang vidste jeg jo ikke, at de udgiver næsten hvad som helst, he, he. Så jeg skrev til Gyldendal og Rosinante – I kid you not – og bad dem se bort fra min indsendelse.
I dag kan jeg godt se, at jeg måske skulle have haft is i maven og vente på de andre forlag og høre deres svar, men for fanden … jeg fik ja efter kun 2 dage!

Jeg udgav tre bøger, Dominic serien, hos Mellemgaard, og de 2 sidste kom der lektørudtalelse på. En lektørudtalelse kan gøre så meget for en forfatter. Det er en udtalelse, der guider indkøberne på diverse biblioteker. En vejledning om de skal købe bogen hjem til biblioteket til udlån. Om det skal være i et større omfang, eller bare få eksemplarer. Uden en lektørudtalelse er det meget svært som forfatter at få bibliotekerne til at købe din bog hjem.
Jeg var så heldig!

Der var for mange gnidninger med forlaget Mellemgaard, og så var jeg samtidig sikker på, at jeg kunne gøre det bedre uden dem. Og det kunne jeg.
Selvom Dominic serien var et hit og solgte rigtig fint, solgte mine næste selvudgivelser lige så fint. Og der kom endnu en udtalelse! Og næste udgivelse endnu en udtalelse!
Jeg er så velsignet, at det kun er min første udgivelse, der ikke har fået en lektørudtalelse – siger jeg meget stolt.

I nogle år udgav jeg selv mine bøger, mens jeg på samme tid passede min fuldtidsstilling som leder i et inkassofirma. Jeps, det var hårdt. Så hårdt, at jeg blev syg med stress – tre gange i alt. To gange på samme år, og fordi den sidste gang gik ud over min korttidshukommelse, var jeg nødt til at handle, for hvad ville jeg miste næste gang? Evnen til at skrive?

Så fandt jeg et nyt arbejde med mindre ansvar og gik ned på deltid, så jeg stadig kunne skrive og udgive mine bøger selv. Det gik bare heller ikke. Jeg kunne ikke følge med i alle de ideer, der kom om natten, og det administrative i mit selvudgiverforlag voksede mig over hovedet.

Jeg besluttede mig for igen at forsøge udgivelse gennem eksternt forlag, og fordi mit hjerte altid har banket lidt ekstra for Tellerup, sagde jeg ja til at udgive gennem dem, da de kontaktede mig og spurgte, om jeg havde lyst til at prøve kræfter med dem.

Jeg udgav tre bøger i en serie hos dem. Men Tellerup var ikke et forlag med andre erotiske udgivelser andet end en adult fantasy serie, så mine tre udgivelser druknede i børnebøger og YA bøger. Salgstallene var dårligere, end når jeg selv udgav, så jeg gik tilbage til at udgive selv.

I 2019 var der så meget gang i mine udgivelser både med salg og skriveri, at jeg tog det vilde spring og sagde mit rådgiverjob op. Normalt går jeg med livrem og seler, så det var virkelig nervepirrende, men også fedt at kunne kalde mig selv for fuldtidsforfatter.

Jeg siger ikke, at jeg ikke vil udgive gennem et andet forlag igen, men som tingene er nu, nyder jeg at styre det hele selv.

Ulempen ved at udgive gennem eksternt forlag kan være, at din bog kan drukne i mængden, ligesom min gjorde hos Tellerup, som ikke var klar til den genre.

Min løn som selvudgver er meget beskeden. Det koster jo en halv bondegård at udgive, men det er meget svært at leve som fuldtidsforfatter gennem eksternt forlag, medmindre man rammer rigtigt med en titel og rammer salgstal som er skyhøje. Og stadig vil lønnen ikke være stor, fordi royalties er små.

På den anden side er der også rigtig gode fordele ved at udgive gennem andet forlag. Man skal ikke spekulere på økonomien i udgivelsen, lydbog, tryk, reklamer - hvis forlaget altså gør det … Man har både redaktør og korrekturlæser uden selv at skulle betale for det.
Og så er der tiden. Udgiver man gennem eksternt forlag, kan man kaste sig over næste manuskript allerede samme dag, man har sendt sit manus til redaktør. Det kan man ikke som selvudgiver, for der skal der findes indlæser, ideer til omslag, laves en bunke reklame, for ja reklamen skal være på plads mange måneder før udgivelse. Og det er noget jeg er virkelig dårlig til. Så der er fordele og ulemper ved begge dele.

Hvad gør du for salg og markedsføring af bøgerne?

Mens der trykkes og der indlæses, sætter jeg ebog op og forsøger at lave en masse planlagte opslag til Facebook og instagram. Jeg prøver at lave til en måned ad gangen, så jeg ikke føler mig presset på det punkt, for jeg er virkelig dårlig til at gøre reklame. Så snart jeg har udgivet, er jeg jo tit videre med næste manus, så er det svært at lave reklame for noget, som ligger bag mig. Igen er det min ADHD, der driller. Jeg er allerede videre, før noget er endeligt afsluttet. Havde jeg pengene til det, ville jeg ansætte en til at styre kun den ting. Reklame og god omtale.

Lydbogen er de seneste år eksploderet i salg. Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi har så travl en hverdag, og hvem kan ikke lytte til en bog, mens man kører til og fra arbejde, eller mens man gør rent?

Måske ville den trykte udgave være den, der lå højst i salg, hvis jeg udgav gennem et stort forlag. Boghandlerne ønsker ikke at have bøger fra små forlag som mit stående. Heller ikke de boghandlere, der har masser af den genre på hylderne. Jeg har endda forsøgt at lave en aftale med Salling Group, men de var ærlige og sagde, at jeg var for lille. Jeg forklarede, at jeg allerede havde talt med trykkeriet, og de stod klar. Salling skulle bare fortælle, hvor mange tryk de ville have og i hvilken form og hvad de ville give for bøgerne. Der var ingen hindring. Jeg ved godt, at det ikke er der, man tjener de store penge, men jeg søger hele tiden nye veje. At komme i supermarkederne betyder, at man kommer ud til et endnu større publikum. Og fanger du flere læsere på den måde, vil de læsere oså vende tilbage og købe/streame dine bøger.

Jeg har prøvet lidt forskelligt med promoveringer. Jeg har været bag på en bus. Det var møgdyrt og gav ikke særlig meget. Jeg har også haft en annonce i Politiken på deres digitale del. Den var ikke så dyr, og gav forholdsvis godt.

Instagram og Facebook er de steder, jeg benytter mest. Og også TikTok men mest Facebook og instagram. Her laver jeg reklame for mine bøger. Nogle promoverer jeg ekstra ved at lægge penge i, så reklamen kommer ud til mange Facebookbruger. Andre deler jeg uden at det koster mig noget.

Bogbloggeres anmeldelser bliver også delt der. Og teasere på mine bøger. Jeg er ved at lære at vise lidt mere af min private side, fordi en klog ven har sagt, at det er det, læserne vil have. Men det er endnu en ting, jeg ikke er god til. Jeg kan ikke lide at være i rampelyset.

Jeg benytter bookbrush.com hvor jeg kan lave de mest lækre billeder til mine opslag, og capcut.com hvor man lynhurtigt kan lave små videoer. Den app er endda gratis. Og nem! Det er vigtigt, at det er nemt.

Jeg forsøger at sætte en hel dag af, hvor jeg laver reklamer for en måned ad gangen. Det giver mig frihed til at skrive. At der så kommer et ekstra opslag en gang imellem, f.eks. når der suser en anmeldelse ind, eller en læser har skrevet privat til mig for at fortælle, hvad min bog har gjort ved hende, det gør ikke noget.

Og så er der bogmessen i november i Bellacentret. Der ligger så meget god reklame i den weekend. Det handler ikke kun om salg. Det handler lige så meget om at møde sine læsere og om at få nye kontakter og måske starte nye samarbejde op.

De første år havde jeg stand gennem NewPub. Alle årerne var med stor succes for mig. Jeg glædede mig til at stå der en hel weekend allerede dagen efter messen var slut. Men så skulle NewPub ikke med længere, og jeg måtte stå ”på egne ben”, vil jeg kalde det og sikken en skuffelse.

Igen kom den der irriterende ting op, at når man er lille i branchen er man ikke noget særligt, og der sker jo ikke noget ved, at man sylter de små. Jeg blev syltet og fik en virkelig dårlig stand, så succesen røg sammen med NewPub. Det var så dårlig en weekend, at jeg har besluttet, jeg ikke skal med i år, og det er en begivenhed som rigtig mange af mine læser ellers allerede taler om. At de skal møde mig igen og vi skal tale bøger.

Måske skal jeg med i 2024. Det kommer an på så meget. Men for mig er bogmessen desværre ikke den del, jeg tænker på med smil længere.

Oplever du særlige udfordringer for de genrer du skriver i?

Jeg tror ikke, at det har noget med genren at gøre, at eksterne forhandlere ikke vil lege med, ikke ud fra de svar jeg har fra de forskellige forhandlere. Det har simpelthen noget med størrelsen af forlag at gøre. Det er ærgerligt.

Normalt ville man kalde det jeg skriver for erotik, men jeg er begyndt at kalde det for romance. Lige det lille ord erotik gør et eller andet negativt. Der bliver ikke talt lige så stolt om erotikken som om krimien. Romancegenren er ”godkendt”. Den kommer i det mindste med i f.eks. Mofibo Awards, hvilket den erotiske genre ikke gør. Jeg har selv været nomineret med to titler i 2022. Der havde jeg lagt dem i romancegenren i stedet for erotik.

De to der var shortlistet til nomineringen, havde mange og gode anmeldelser, men hvis man så på min erotiske bestseller serie ”Feisty ladies”, der havde flere tusinde bedømmelser og lå højere i bedømmelserne end de to romancebøger, der var nominerede, så hang det ikke sammen. Hertil vil jeg lige tilføje, at jeg er mega stolt over at være shortlistet til Mofibo Awards, men jeg kan stadig ikke lade være med at stille spørgsmålstegn til, at den erotiske genre ikke er med.

Det samme gælder på det internationale marked. Jeg forsøgte selv at udgive en enkelt bog på engelsk via Amazon. Det var en meget for stor verden for mig, og jeg havde ingen ide om, hvordan jeg skulle forsøge at få succes. Man kunne nemlig ikke få lov til at være med i de betalte reklamer, når der er erotik i bogen.

Ud over lige det problem, så er det det internationale marked vidt forskelligt fra det danske. Tiden det kostede mig at forsøge at forstå bare Amazon … Jeg opgav til sidst. Det er første gang det er sket i mit forfatterskab.

I dag har Saga Egmont udgivet flere af mine bøger på fem sprog, og Tellerup har udgivet en enkelt på engelsk og er ved at få oversat den til flere sprog. Hvordan det går med dem, ved jeg ikke endnu, da man kun modtager opgørelse og royalty én gang årligt.

Men jeg tror ikke salget er så vildt – endnu altså. Jeg er i hvert fald ikke stødt ind i udenlandske følgere på min Facebook eller Instagram, der har skrevet direkte til mig.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig - og hvorfor?

Den der enkeltstående bog betyder meget for mig, og jeg tror, at det er fordi det var så svært for mig at få det hele med i kun en enkelt bog. Derfor har jeg taget den udfordring op igen og er ved at skrive endnu en enkeltstående. Det var jo så svært, så jeg er nødt til at gøre det igen, til det bliver nemmere.

Ellers vil jeg sige at det er min adult fantasy serie, der betyder mest for mig. Den har dårlige salgstal, men der er bare noget ved at skrive i fantasygenren. Alt er tilladt i den genre. Følelserne er vildere, magten større, volden mere rå og dominansen så intens. Det er en vild genre.

Er du er engageret i litteratur og bøger på andre måder end som skrivende?

Ja, altså mit forfatterskab kørte upåklageligt. Jeg kunne leve af det, og jeg havde gang i fire manus på samme tid, såå … hvorfor ikke ændre det?

Jeg havde leget med en ide i nogle år, men ikke turdet at springe ud i det – nemlig at åbne mit forlag for at tage eksterne forfattere ind. Det var min største udfordring til dato. Og det er der, jeg er i dag. Jeg åbnede mit forlag for andre romanceforfattere i 2022 og knokler med udgivelser, som ikke er mine. Det har taget meget af min tid, men nu har jeg endelig fundet en god rytme og et par eksterne redaktører, korrekturlæsere, designere og hvad dertil hører.

Hvis ikke jeg er midt i mit eget manuskript, er jeg selv redaktør på den pågældende opgave, men ellers bruger jeg andre redaktører til opgaven. Det er meget få manuskripter jeg siger ja til, for jeg vil ikke gå for hurtigt frem, og jeg vil heller ikke være en ny Mellemgaard, der siger ja til stort set det alt. Hellere få udgivelser med få eksterne forfattere og så kræse ekstra om dem. Jeg ønsker ikke at blive et stort forlag.

Selvfølgelig håber jeg på lidt ekstra indtjening, men jeg gør det stort set, fordi jeg ønsker at hjælpe andre til at udleve deres drøm. Derfor får jeg også de eksterne forfattere med ind i hele processen, så de kan se, hvad pokker der sker bag scenen. På den måde er de bedre rustet, hvis de selv en dag ønsker at udgive på egen hånd.

Nu hvor jeg selv har åbnet forlag og kan se, hvilken slags manuskripter der sendes, vil jeg gerne give et par råd til alle håbefulde forfattere. Måske kan det øge deres chancer for et ja.

Hvis man vælger at sende sit manuskript til et forlag så sørg for at manuskriptet har været igennem flere betalæsere, der tør at kritisere det. Rygklapperne kan ikke bruges til andet end at booste egoet. Det er ikke dem, der gør forfatteren bedre. Og sørg for at manuskriptet er helt færdigt. Læs det igennem flere gange, før det slippes fri.

Hvis det er selvudgiver-delen, man sigter efter, skal man være forberedt på, at der er rigtig meget administrativt, og lønnen vil være så lav, at man ikke kan lade være med at grine af den.

Kan du selv leve af dine bøger? Og hvordan måler eller oplever du succes?

Det er en succes i mine øjne, når en læser skriver, at hun og hendes mand er over 70 år og gik i den tro, at deres sexliv var slut. Men da de sammen begyndte at læse mine bøger, kom der nyt liv i den erotiske del i deres over 40 års ægteskab. Deres ægteskab blomstrede og de fandt hinanden igen.

Eller når en læser fortæller, at hun følte sig ”tom” indeni, da hun havde læst sidste side af min bog. At en anden fik en mindre form for depression, fordi hun på under to måneder havde læst alle mine udgivelser, men nu var der ikke flere.
Selvfølgelig er gode salgstal da også succes, men den respons jeg får fra mine læsere. Det at de tager sig tid til at skrive til mig for at fortælle noget privat om dem selv, som ikke engang deres sammenleverske ved. Det er succes!

Og ja, jeg skal jo også have brød på bordet. Det får jeg også. Selvom jeg har udgivet 25 bøger, er jeg ikke rig, men jeg kan leve af forfatterskabet. Det er både bibliotekspengene og streamingtjenesterne, der sørger for, at jeg ikke går sulten i seng.

Jeg lever af mit forfatterskab i dag, ja, men i flere år har jeg også haft en arbejdsuge på de 80 timer, og en lønseddel der nogle måneder har været på 0 kr. fordi der skulle være til tryk, indlæser, redaktør, korrektur, og jeg kunne blive ved.
Men … det her liv jeg har i dag, vil jeg ikke bytte for noget som helst.

Det jeg synes, der har været mest hårdt i denne branche, er den del med at tro på sig selv samtidig med, at man skal få andre til at tro på en.

Hvad skriver du på aktuelt?

Jeg håber, at jeg snart kan rive nogle måneder ud af kalenderen, så jeg kan skrive min Adult fantasy serie færdig. Når de sidste 5 bøger er skrevet, udgiver jeg dem alle på en gang. Normalt plejer jeg er tilrettelægge det. F.eks. på streamingtjenesterne har jeg fundet ud, at det er godt at vente mere end 4 måneder, før den næste bog i en serie udgives. Venter man så længe, kan læseren ikke huske den tidligere bog og læser den igen, før de kaster sig over den nye. Det betyder lidt mere løn til forfatteren, haha ...

Så at få færdiggjort min adult fantasy er min store drøm, men som jeg sagde tidligere, er det ikke den, der giver mig brød på bordet, så den skriver jeg kun på i fritiden. Og det har jeg ikke meget af!

Det der optager mig disse dage, er min bestseller-serie Feisty Ladies. Der er udgivet 5 bøger i serien. Nr. 6 ligger til korrektur og jeg er halvt igennem nr. 7. Jeg håber, at jeg kan springe direkte videre til den ottende, for så er den serie helt slut. Det kommer nok ikke til at ske, for de første 100 sider på en enkeltstående bog er skrevet, og selvom jeg havde lagt den væk, efter der ikke var flere ideer til den, er den begyndt at ”tale” til mig igen.