Bogbrancheguidens forfatterinterviews skal især være til inspiration for andre som skriver, driver forlag eller arbejder med forfattere. Vi har fokus på, hvordan forfattere arbejder med idéer og tekster, udgiver, markedsfører og lever af og med deres bøger.

Forfatterinterview med Morten Thor Hansen

Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen

Morten Thor Hansen har de seneste 10 år skrevet tre action- og science fiction-romaner og udgiver snart en klassisk krimi. Morten er opvokset i Kerteminde, har boet i Aarhus og bor nu billigt med sin familie udenfor Nyborg og skaber på den måde råderum til at skrive. I dette interview deler han mange erfaringer af interesse for selvstændige forfattere - herunder metoder til at spare tid og fange sproglig gentagelser, og om værdien af at investere i en rigtig god lydbogsoplæser.

Vil du kort præsentere dig og dine bøger for os?

Jeg begyndte for første gang at skrive, da jeg var 32. Det var i 2003. Det var ikke en roman, jeg begyndte på, men et filmmanuskript. En sjov og lærerig oplevelse, men jeg vidste, at hvis jeg skulle have chancen for at komme ud til et publikum, måtte jeg kigge på bogformatet i stedet for. Det blev så ikke før en ferie i Italien i 2012, hvor vi pga. sygdom ikke kunne komme ud i nogle dage, at jeg begyndte at skrive skelettet til min første roman. Den var klar i 2015, og siden har jeg udgivet yderligere to og har en fjerde på vej til efteråret 2023.

Jeg har ingen uddannelsesmæssig eller faglig baggrund for at skrive, er uddannet butiksassistent og IT Supporter, men har altid haft en livlig fantasi.

Hvad udmærker dine bøger sig ved?

Mine bøger er en kombination af flere elementer. Min første, Bernsteins Hemmelighed, er sammen med min tredje, Bernsteins Arv, actiondrevne kriminalromaner med et snert af eventyr og videnskab over sig. Min anden bog, Colombia, er en science fiction-roman blandet med action, politik, krimi og eventyr. Hvor jeg med min kommende, I Broens Skygge, prøver kræfter med en mere traditionel krimiform, hvor action og eventyr er nedtonet til fordel for en mere opklaringsmæssig fremdrift. Jeg skriver meget visuelt og kan lide at beskrive detaljer. Det gør så, at der er en del researchtid involveret i bøgerne, hvilket de på godt og ondt, afhængig af læseren, også bærer præg af. Jeg har måske både bevidst og ubevidst, en forkærlighed for at kæde tidligere begivenheder sammen med nutiden, hvor de har en stor indvirkning på historiernes udvikling.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

Jeg finder inspiration i mine omgivelser, hvor jeg lægger mærke til, om nogle gør eller siger noget, der kunne være interessant i mine bøger.

Bernsteins Hemmelighed udsprang af historien om det forsvundne ravkammer, som nazisterne i 1941 flyttede fra Katharinapaladset til Königsberg, hvor det forsvandt sporløst ved krigens slutning. Jeg skulle bruge nogle klipper til at skjule en ubådsbase, så derfor faldt valget på Bornholm som lokation for en del af historien.

Colombia er en historie, jeg har gået med i hovedet siden midt halvfemserne, og som var en kombination af min fascination af regnskovens mangfoldighed og at min kommende kone, som jeg lige havde mødt dengang, fortalte om sine ophold i Colombia. Arkæologieventyr med overnaturlige elementer spiller også en stor rolle i romanen, hvor de utallige film, jeg har set om det emne - Indiana Jones kommer man ikke uden om - inspirerede mig.

Bernsteins Arv bygger videre på samme karakterer som Bernsteins Hemmelighed, der skulle ud på nye prøvelser. En del af historien omhandler et sporløst forsvundet fly, som jeg fik inspiration til fra den virkelige og tragiske historie om Malaysia Airlines Flight 370, der forsvandt sporløst i 2014. Og en del af historien er inspireret af Thule ulykken i 1968, hvor et amerikansk bombefly med fire atommissiler styrtede ned på den grønlandske is.

Min kommende krimi tager afsæt i mit lokalområde.
Af forfatterinspiration er det helt klart engelskskrivende forfattere, jeg læner mig op ad, som fx Michael Crichton, Clive Cussler, Wilbur Smith, Dan Brown og Stephen King.

Hvordan arbejder du i praksis med et manuskript?

Nu er jeg ikke så heldig at kunne leve af mit skriveri, så jeg har et fuldtidsjob ved siden af som IT Supporter. Så det er meget begrænset tid og overskud, jeg har i hverdagen til at skrive. Så langt det meste skriveri foregår i weekenderne og gerne så tidligt på dagen som muligt, hvor hovedet er mest friskt.
Rent teknisk, så brugte jeg Word til at skrive min første bog i. Da jeg gik i gang med min anden, fandt jeg Scrivener, som er et super fedt værktøj til at holde styr på kapitlerne, ideer, personer og research.

Et andet værktøj, som jeg har haft stor glæde af, er tekstoplæser, hvor jeg når teksten oplæses, fanger at der er noget galt med endelser, eller ord, der ligner hinanden meget. Når jeg så er så langt, at det skal til redaktør, fører jeg det hele over i et Word dokument, hvor jeg også opsætter det i bogformat til sidst.

Jeg gør det, at jeg først skriver hele historien i stikord, der så fylder otte til ti A4-sider. Det er mest for at få en retning at gå i, men også for at forhindre historien i at løbe ud på et sidespor. Jeg kan sagtens finde på at afvige fra mine stikord, hvis der kommer ny inspiration til, men som udgangspunkt forsøger jeg at holde den røde tråd. Når jeg så går i gang med selve manuskriptet, så skriver jeg hurtigt. Nogle gange går det så stærkt, at når jeg vender tilbage til teksten, så må jeg gætte mig til hvad volapykket egentligt er. Jeg bruger ikke voldsom meget tid på research i det første udkast. Det er af flere grunde. Jeg har en masse ideer, som jeg gerne vil have ud, mens jeg husker det, men også rent praktisk, så vil jeg ikke bruge researchtid på noget, der så alligevel ikke kommer med i den endelige udgave.

Når så første udkast ligger klar, begynder jeg den egentlige research, og i den fase er der en del omskrivning, afhængig af hvor researchen fører mig hen. Der sker også det, at jeg omskriver eller helt sletter afsnit, hvis jeg ikke mener, at de passer ind længere.

Skrivetiden på første udkast er lidt forskellige, men da jeg ikke er bleg for at skrive nogle længere romaner, tager det mig vel omkring 6-8 måneder at få første udkast klar. Dog har den, jeg udkommer med her til efteråret, taget knap tre år at skrive. Jeg oplevede pludselig den ene dag i starten af 2020, at skrivelysten fuldstændig forsvandt midt i et kapitel. Det var en dybt underlig følelse, så jeg lukkede mit skriveprogram ned og åbnede det ikke igen før to år efter. Jeg havde pludselig behov for en pause, efter at have brugt så meget af min fritid siden 2012 på at skrive.

Når jeg så er så langt med mit manuskript, som jeg føler, jeg kan, så sender jeg det normalt til en redaktør, der hjælper med at rette til og fjerne gramattiske fejl m. v. Jeg har dog gjort det med min kommende bog, at jeg før redaktøren fik en professionel betalæser til at komme med en lille rapport over manuskriptet, hvad hun syntes, der var godt, men endnu vigtigere, hvad der skulle arbejdes på. Det gav mig inspiration til at omskrive nogle ting, før den gik videre til redaktøren.

Er der nogle af dine bøger der har særlig betydning for dig - og hvorfor?

Bernsteins Hemmelighed var min første, og hele den oplevelse med både skriveprocessen, redigering, omslagsdesign og ikke mindst at fortælle omverdenen, at man rent faktisk har skrevet en bog, er en speciel oplevelse, man kun oplever én gang. Men Colombia ligger også mit hjerte nært, da det var en historie, jeg gik og bryggede på i mange år, og jeg er selv vældig tilfreds med resultatet.

Hvordan har du udgivet dine bøger - på forlag, medudgiverforlag eller som selvudgiver - og hvad er dine overvejelser om det?

At være selvudgiver er ærligt talt ikke et valg, jeg har gjort ud fra ideen om at være selvstændig og have fuld kontrol og så videre. Jeg ville faktisk elske at have et forlag til at stå for alt det praktiske, og især promoveringen af bøgerne. Min største hurdle er nok, at jeg er dårlig til at sælge mig selv og gøre publikum opmærksom på, at jeg har et godt produkt. Men jeg har dog ikke været så heldig at kunne få et etableret forlag til at se mine guldkorn som noget, de kunne være interesseret i at udgive.

Når det så er sagt, så har jeg valgt at udgive helt selv på mit selvudgiverforlag, og ikke som medudgiver. Der er rigtigt mange, hvor det at betale et medudgiverforlag for mange at de praktiske opgaver er det rigtige. Men da jeg føler, at jeg selv kan udføre tingene og finde redaktører og andre til at hjælpe mig med at få finpudset bogen, så vælger jeg at gøre det, og så selv få den indtjening, der kommer. Den største ulempe, som jeg ser det, er igen min evne til at nå ud med mit budskab. Men bortset fra, at du får bogen med på medudgiverforlagets hjemmeside og nyhedsbrev, så skal du mange gange selv stå for markedsføring.

Hvis du er ‘selvudgiver’, hvordan arbejder du så med produktion og udgivelse?

Som selvudgiver kontakter jeg selv redaktører, der tilbyder en fuld pakke, dvs. både redaktionelt arbejde, men også korrektur. Vi strammer så manuskriptet op i samarbejde. Jeg har indtil videre selv stået for det grafiske arbejde med at udarbejde omslag. Enten ud fra billeder købt hos diverse udbydere af billedmateriale eller som med Colombia, hvor jeg fik en grafiker til at designe et billede ud fra min beskrivelse. Opsætning af bogen, så den er klar til tryk, gør jeg også selv i samarbejde med redaktøren og kontakter selv trykkerier.
Formatering af e-bog har jeg også valgt at gøre selv, da teknikken ikke er så besværlig, når man først har prøvet det et par gange.

Mine lydbøger, der fik jeg med Bernsteins Hemmelighed kontakt til en herre, der havde arbejdet med lyd og musik i mange år og overvejede at prøve lydbogsindlæsning. Han fik så prøvet kræfter med det, og jeg fik en lydbog til en fornuftig pris.

Colombia, der gik jeg all-in og hyrede Torben Sekov, der er skuespiller og har indlæst et ton af lydbøger. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, da den er meget populær på eReolen.
Ved min tredje udgivelse, der ville jeg prøve kræfter med at indlæse selv, så jeg købte en god mikrofon og indrettede mit eget lille lydstudie derhjemme. Men jeg er nok min egen største kritiker, og da jeg aldrig følte, at kvaliteten var god nok, fjernede jeg den fra offentligheden igen. Jeg overvejer at få den indlæst inden længe af en rigtig indlæser.
Min kommende bog har jeg fået indlæst af Heidi Leonhard og er rigtig glad for. Jeg glæder mig meget til at dele den med mit publikum.

Hvilke formater har du udgivet i - papir, ebog, lydbog - og hvad har du af erfaringer at dele?

Mine bøger udgiver jeg som papir, e-bog, og tre af de fire har jeg som lydbog. Papirbogen er stadig en nødvendighed, da mange stadig elsker følelsen af at bladre i en bog, men det er helt klart omkring og lidt efter udgivelsen, at den sælger. Så det er lidt en balancegang at vurdere, hvor mange der skal trykkes, for ikke at brænde inde med for mange.
E-bogen sælger lidt til start, men ikke meget, og det samme gælder salg af lydbog. Der, hvor omkostningerne til produktionen kan tjenes hjem, er klart på udlån hos eReolen, hvor især lydbøgerne bliver udlånt en del, selv her otte år efter første udgivelse.

Oplever du at særlige muligheder eller udfordringer gør sig gældende for de genrer du arbejder i?

Mulighederne er at kunne udfolde sig med den fantasi, man har, med alt hvad det indebærer af mulige og umulige scenarier. Udfordringerne er selvfølgelig at holde sig til den realistiske verden og ikke komme ud på et overdrev, der gør, at læserne finder det urealistisk og mister interessen. Min fordel med mine tre første bøger var, at de var actiondrevne eventyr, hvor jeg godt kunne overdrive lidt og stadig holde en god balance. Med min kommende roman har jeg prøvet kræfter med en lidt mere traditionel krimi-genre. Det gør så, at der er grænser for, hvor meget jeg kan gå uden for virkelighedens rammer, før garvede krimilæsere og fagpersoner rynker på næsen.

Udgiver du kun i Danmark eller også udlandet - og hvad har dine overvejelser været i den forbindelse?

Colombia, har jeg maskinoversat og fået en engelsksproget tidligere lærer til at gennemgå og rette til for mig. Den er til salg hos Amazon og hos Google bøger, hvor den også er indlæst af Googles Auto-narrated Voice. Det er langtfra lige så godt som hvis det var menneskeoversat og indlæst, men alligevel imponerende hvor langt teknologien er nået. Jeg overvejede kort at betale en professionel oversætter, men ville aldrig kunne tjene de penge hjem igen, som det ville koste.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Som jeg nævnte tidligere, er det nok en væsentlig større udfordring for mig at promovere mig selv, end at finde på noget at skrive om. Jeg bruger de sociale medier, så meget jeg kan, men føler, at der er en vis grænse for, hvor meget man kan poste om det samme, uden det bliver trivielt for følgerne. Jeg har prøvet med annoncering via Facebook og Google Ads, men har ikke følelsen af, at det giver noget. Foruden det, har jeg haft min egen stand på Krimimessen i Horsens og var i 2019 med i NewPub fællesstanden på bogmessen i Forum.

Hvis folk googler interesseret efter mig, finder de også min hjemmeside, som jeg løbende holder opdateret.

De lokale boghandlere og biblioteker bliver også kontaktet, og jeg har et par gange omkring udgivelse stået med en lille stand hos boghandleren i Nyborg.
I forbindelse med bibliotekerne er der et kæmpe potentiale i at nå ud til læserne, og jeg har da også været så heldig at få lektørudtalelse på mine tre første bøger. Det betyder, at jeg har solgt en pæn portion bøger til bibliotekerne.
Lokalaviserne har også været flinke til at skrive om mig, blandt andet en større artikel i Fyens Stiftstidende i forbindelse med Colombia.

Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?

Kigger man salgstal og økonomi alene, ja, så er jeg jo nok ikke voldsom succesfuld. Selvom jeg dog er nået så langt, at de bibliotekspenge m.v., jeg får ind nu, finansiere mit kommende projekt. Det, jeg som hobbyforfatter måler min succes i, er helt klart den feedback, jeg får fra mine læsere. Intet varmer mit hjerte, som når jeg får en besked fra en læser om, hvor meget de nød at læse min bog og næsten ikke kan vente til den næste. Og gode anmeldelser fra aviser og bogbloggere gør, at jeg får motivation til at fortsætte. I den anden grøft er der selvfølgelig også mindre flatterende anmeldelser. De gør mig naturligvis trist, men er også en hjælp til, hvad jeg kan gøre bedre næste gang.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg bor i et parcelhus i en mindre by, Ullerslev, nær Nyborg. Der bor jeg sammen med min kone gennem 22 år og de to yngste af vores tre børn. Så selvom vi selvfølgelig har omkostninger til realkredit og forbrug, så bor vi ikke et sted, hvor det er overdrevet dyrt, som fx i København. Det gør, at jeg har økonomisk råderum til at dyrke mine hobbies, som at skrive og læse, men også se film. Jeg har min egen hjemmebiograf med biografstole, surround system, projektor og stort lærred. Som nævnt tidligere, så har jeg fuldtidsjob, der gør, at jeg ikke kan hellige mig skriveriet i hverdagen. Det betyder så, at jeg må tage primært weekenderne i brug, hvilket min familie heldigvis viser meget forståelse for. Men det er en balancegang, med både at få tid til at skrive og holde hus, bil, have og bruge tid med familien.

Arbejder du aktuelt på en ny bog, så fortæl os gerne lidt om den.

Til oktober udkommer jeg med en krimi, hvor jeg for første gang sætter afsæt i mit lokalområde. Den handler om en ung nyuddannet betjent, Sofie, der kommer hjem til Fyn efter uddannelse i København. Hun havner midt i en stribe mord, der begås i hendes barndomsby, Nyborg. Hun bliver mere involveret, da hun bliver bedt om at bistå efterforskerne, der mangler mandskab. Men selvfølgelig er der både personlige og arbejdsmæssige udfordringer, som langsomt trækker hende ned mod et mørkere sted.
Normalt skriver jeg lange bøger, mellem 130-160.000 ord, men denne gang har jeg forsøgt at begrænse mig og holde den nede på omkring 75.000 ord. Det i sig selv er en kæmpe udfordring.