Jeg har skrevet altid. Dagbøger, breve og sådan, som barn og ung, men det egentlige forfatterarbejde starter først i 2004, da jeg vinder en novellekonkurrence, udskrevet af Landbrugets Kulturfond. Så fik jeg blod på tanden, og gik i gang med at skrive flere noveller. Og børnebøger. Senere kom samtidsromanerne og trilogien om De Tavse Vidner, som er historiske 1500-tals romaner.
Jeg er oprindeligt uddannet lærer, jeg elsker at læse og researche, og observere, ikke mindst, på det, der foregår omkring mig.
Jeg har siden 1993 skrevet klummer til Landbrugsavisen, hver 4. uge cirka.
Min titelliste spænder vidt – og jeg har navn på 21 titler, og over 500 klummer.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Jeg skriver og har skrevet meget forskelligt, men hvis der er en rød tråd, så er det, at alle mine bøger tager udgangspunkt på landet. Mine børnebøger og mine novellesamlinger er meget bevidste med udgangspunkt i landbruget, og landsby-kulturen.
Hvor finder du inspiration til dine bøger?
Min største inspiration har altid været verden lige udenfor min dør, landsbyen, kulturen på landet, hvordan vi lever med hinanden i små samfund, hvor alle kender alle. På overfladen i hvert fald.
De historiske bøger tager udgangspunkt på min mands fødegård, som rummer en meget spændende historie, med tråde til den danske adel i 1500-tallet. Jeg plejer at sige, at havde jeg ikke giftet mig med min mand, så havde jeg ikke haft noget som helst at skrive om, haha! Forstået på den måde, at landbruget har givet mig så meget stof, og jeg har måttet dykke ned i kulturen og forhistorien, for at forstå, hvad det er, han er rundet af.
Faktisk kan man vel sige, at det er kærligheden til min bondemand, der har drevet hele mit skriveliv. Og han vil hade mig for at sige sådan, men lad nu det ligge, haha.
Hvordan arbejder du i praksis med et manuskript?
Jeg har ikke noget bestemt, jeg gør, før jeg skriver. Jeg skriver bare. Senere kommer det håndværksmæssige til. Struktur er jeg ikke ret god til, desværre. Jeg laver meget research, mens jeg skriver, og falder nogen gange i et Google-spor, som jeg ikke umiddelbart kan bruge, men det lagrer sig alligevel. Så kan jeg tage det frem fra hjerneviklingerne, og bruge det senere. Jeg joker med, at Google er min bedste ven.
De tavse Vidner-bøgerne så jeg næsten som en film, mens jeg skrev. Det var meget sært, egentlig, for jeg havde ikke nogen plan, det udviklede sig bare undervejs – og jeg tror, det var derfor, det endte med at blive til tre bøger, for jeg kunne ikke slippe mine hovedpersoner, da de først var inde i min hjerne.
Jeg får altid nogen til at læse mine manuskripter, tekstlæsere, inden jeg sender til forlag. Mest for at sikre mig, at jeg har ret i, at det er noget, der er værd at læse for andre.
Jeg har også et par kolleger, som jeg taler med mine ideer om.
Jeg er ofte i gang med flere ting samtidigt… mere eller mindre seriøst. Hvis noget er spændende, eller noget presserende dukker op, så går jeg med det, og lader resten vente. Jeg har også altid en mappe med noveller, som jeg føjer ting til. Så kan jeg på et senere tidspunkt tage det frem og finpudse, og måske, måske ikke, samle til et helt værk. Det har jeg blandt andet gjort med min novellesamling Fællesspisning. Den samlede jeg sammen på i flere år.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig - og hvorfor?
Det må helt klart være trilogien om De Tavse Vidner. Og ja, hvorfor? Fordi det tog så lang tid! Den første udkom i 2015, så 2018 og sidst i 2020. Og var så spændende! Jeg er vild med middelalder, og jeg synes, det er vildt spændende at undersøge, hvordan folk har levet, lige hér hvor jeg er. Det er det bare.
Tænk sig, vi har centralvarme, rindende vand, gulvvarme, elektricitet. Opvarmede stalde, traktorer. 1500-tallet havde ildsteder, man rejste på hesteryg, i kærre, man sejlede og gik i dagevis, eller uger, for at fragte kreaturer fra nord til syd, man høstede med le, man vævede selv sit tøj, fødte børn og alt muligt, uden at have vores ”sikkerhed”, vores sundhedssystem, infrastruktur og alt, hvad vi tager for givet. Alligevel bor vi i det samme landskab, dyrker de samme marker. Jeg synes, det er SÅ interessant at undersøge, hvordan tidligere beboere i min landsby har klaret sig. Med landbrug og fiskeri og dagligt liv, der skulle leves.
Hvordan har du udgivet dine bøger og hvad er dine overvejelser om det?
Jeg er ikke sådan en selvudgiver-type, der brænder for at gøre det hele selv. Jeg HADER økonomi af et ærligt hjerte, og excel-ark kan give mig hjerteflimmer. Alligevel har jeg udgivet på medudgiver-metode flere gange. Mest fordi jeg har været irriteret over, at ingen ville udgive mine bøger, men også fordi, jeg syntes, det var irriterende, hvis en forlægger skulle ”tjene på mig” og det, jeg synes, mest var mit! Så jeg har faktisk udgivet alle børnebøger som medudgiver, forstået sådan, at jeg selv har skudt penge i projekterne.
Mine voksenbøger har jeg fået udgivet på forlag. Simpelthen fordi, jeg ikke orker tanken om alt muligt ”random”, jeg skal tage stilling til, holde styr på, og iværksætte. Mit hoved er mest kreativt, ikke særlig konkret…
Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?
Jeg har været heldig med, at have en læserskare pga mine klummer i Landbrugsavisen, men jeg gør alt, hvad jeg kan via SOME, for at reklamere for mine bøger. Mit forlag har ikke været særlig aktivt, og det ærgrer mig, at muligheden for at komme ud til endnu flere læsere, ikke udnyttes, fordi man ikke satser på at reklamere i f.eks. dagspresse osv.. Men det er åbenbart for dyrt…
Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?
Jeg bliver simpelthen SÅ glad, når en læser skriver til mig, at vedkommende har læst mine bøger og er begejstret. Det er den bedste følelse! Et decideret mål for succes må være når bibliotekspengene stiger fra år til år – og når jeg fortsat bliver bedt om at komme ud at holde foredrag!
Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?
Jeg holder mange foredrag – og sælger mig selv den vej. Jeg er gift med en bondemand, og det er hans fortjeneste, at jeg har kunnet ”leve af” mine skriverier i snart 20 år. Man kan sige, at jeg har giftet mig hensigtsmæssigt – men jeg har faktisk haft år, hvor min indkomst som forfatter, har svaret til en lærerlønning. Så bliver jeg ekstra stolt, når årsregnskabet tikker ind. Det er sådan en YES-I-fucking-nailed-it-fornemmelse.
Under og efter corona har det været lidt trægt med juhu… men det hænger nok også sammen med, at jeg ikke har udgivet noget nyt, hahaha.
Arbejder du aktuelt på en ny bog, så fortæl os gerne lidt om den.
I øjeblikket arbejder jeg med et manus, som slet ikke ligner noget, jeg tidligere har lavet. Jeg skriver halvt autofiktion og halvt skønlitterært. Det er meget grænseoverskridende at tage udgangspunkt i sin egen familie, men emnet er vigtigt, og meget relevant for rigtigt mange mennesker.
Det handler om at være pårørende til en alkoholiker, og jeg oplever, at når jeg fortæller om det, så er der rigtigt mange, der har en historie, de gerne vil dele, og det bekræfter mig i, at det er den rigtige vej at gå. Der er meget skam, løgn og fortielse, som jeg gerne vil afdække. Jeg har ikke noget forlag, og det er min største bekymring lige nu… for hvad skal jeg: selv-, med- eller ekstern- udgive? Jeg køber mig til betalæsning, har jeg besluttet, inden jeg sender videre til et forlag.