Lone Mikkelsen

Vil du kort præsentere dig og dine bøger for os?

Indtil videre har jeg skrevet historiske romaner. De foregår i vidt forskellige perioder. Det er mest de kulturelle aspekter i historiens forløb, jeg har interesseret mig for. Hvad tror mine personer på, hvilke kunstneriske udtryk har de, og hvordan er traditionerne og mulighederne i deres samtid? Hvilke fordomme er de oppe imod? I romanerne skriver jeg mig ind i de myter, samtidige fortællinger og overleveringer, som mine personer møder og rammes af. Det er spændende at dykke ned i, synes jeg.

Jeg debuterede i 1998. I flere år havde jeg skrevet mig frem til romanen Solo for Cecilia. Undervejs fik jeg en del afslag, men endelig blev den antaget på Forlaget Samleren.
I mange år derefter arbejdede jeg sideløbende som gymnasielærer i musik og dansk. Mine romaner fortsatte med at udkomme på Samleren. Efterhånden fik jeg bedre økonomi i projekterne, og sammen med min mands indtægt løb det rundt. Så endelig i 2007 fik jeg modet til at sige op. Jeg har netop udgivet min tolvte titel.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

Jeg har altid læst meget, og jeg læser alle genrer og typer. Det er nok de vigtigste inspirationskilder. Men andre kunstudtryk betyder også meget. Klassisk musik ligger det naturligt for mig at opsøge, men billedkunst og teater er lige så vigtige kilder. Når jeg ser hen over mine romaner, så er der altid et tema med at skabe kunst. Jeg er meget optaget af, hvad der giver kunsten. Hvad sker der med en bunke farver og et lærred, når et menneske med en idé tager fat på det?

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig - og hvorfor?

Jeg kan se, at jeg er i årenes løb blevet dygtigere til at få mine ideer frem. Forstået på den måde, at jeg får mere med ind i skriften, samtidig med jeg skriver mere stramt.
Det vil sige, at min seneste roman Offervilje er den, jeg er gladest for. Den har været mange år undervejs, jeg har skrevet og fået udgivet andet ind imellem, men nu kan jeg se, at der er flere og dybere lag i den, end hvis jeg havde fået den udgivet i begyndelsen. Og jeg kan se, at der er elementer fra mine tidligere bøger, som er forløst bedre her.

Hvordan har du udgivet dine bøger og hvad er dine overvejelser om det?

Som sagt udgav jeg længe på Samleren, men efterhånden begyndte de at give afslag til mine manuskripter. Der var altid noget i vejen. Den roman, som hedder En bedragers Dagbog ville de ikke udgive, så længe jeg ikke skrev den om til en tredjepersons-fortælling. Det ville jeg ikke, så jeg begyndte at sende manuskriptet til andre forlag. Turbine antog den, og den udkom i 2016. Samleren havde også sagt nej tak til en idé, jeg havde om at skrive et tredje bind til min Ragnhild-serie. Turbine antog også Ragnhild Hestehov. Jeg følte det blev en naturlig afslutning på min sagaidé.

Min næste roman Offervilje ville Turbine ikke udgive. Jeg lod den ligge et par år, mens jeg tænkte på, hvad jeg kunne gøre. Senere skrev jeg den om og begyndte en rundtur med at sende til forskellige forlag. Fire afslag i træk fik jeg, og så henvendte jeg mig til Attika. Rundturen havde varet næsten et år, og kun et af de fire forlag sendte et afslag, jeg kunne bruge til at forbedre et enkelt aspekt. De andre sendte standardskrivelser, som ikke bringer én videre.

Offervilje er min første udgivelse, hvor jeg ikke har et forlag i ryggen. Attika stod for alt det teknisk-praktiske. Det var nervepirrende, men også en dejligt udfordrende at se ind i processen bag en udgivelse. Jeg har haft god hjælp af en PR-agent, Anne Zenon, som jeg betalte for at skrive pressetekst og i det hele taget hjælpe mig med at udvælge, hvad jeg med fordel kunne gøre, hvor jeg kunne sende bogen hen osv. Jeg havde absolut ingen ideer om den slags i begyndelsen. Jeg er glad for, at jeg nu har fået nogen erfaring. Ikke alt er gået lige godt. Men min roman er da heller ikke helt overset. Måske bliver salget nogenlunde, måske bliver det en fiasko, men bogen ligger der.

Hvilket formater har du udgivet i og hvad har du af erfaringer at dele?

Papir- og e-bøger er de formater, mine bøger er udkommet i. Jeg har tænkt meget på, om jeg skulle kaste mig over at udgive lydbøger, også. Måske er det en idé, men så skal jeg først finde en hjælper. Jeg har ingen intention om selv at stå for det tekniske.
Jeg tror, at alt dette med selv at stå for tingene for mig kan sammenfattes i, at jeg mest er til at skrive. Jeg føler ikke, at jeg selv har flair for alt det praktisk-tekniske eller salgsarbejdet. Man skal have en stor selvtillid for at kunne sælge en roman på den måde, og jeg beundrer de selvudgivere, som kaster sig ud i det.

Oplever du at særlige muligheder eller udfordringer gør sig gældende for de genrer du arbejder i?

Det er ikke blevet nemmere at udgive skønlitteratur i de senere år. Når man som jeg er en ældre mellemlagsforfatter, er der efterhånden ikke mange forlag tilbage, hvor jeg kan gå hen. Ét af de afslag, jeg fik, da jeg sendte rundt, var, at jeg var for ambitiøs med manuskriptet. Den lader jeg meget gerne hænge i luften.

Der findes mange dygtige redaktører på forlagene, som gerne vil være hjælper, så manuskriptet bliver bedre. Men jeg har også oplevet, at der bagved redaktøren nogle gange sidder en reklameafdeling, som ikke vil støtte et manuskript, som måske kun sælger omkring tusind eksemplarer. Jeg har oplevet et par gange, at redaktøren har sagt ja til et manuskript. Hvorefter der et stykke tid, måske endda flere måneder efter, kommer krav fra anden side om, at det lige skal gøres mere strømlinet. Og hvis man som forfatter tøver eller ikke forstår at gøre det rigtige, bliver bogen ikke antaget alligevel.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Jeg har denne gang forsøgt at udvide min læserskare ved at være lidt mere udadvendt på FaceBook og LinkedIn. Og så er det med at udvide sit netværk via f.eks. Bogbrancheguiden. Jeg er blevet mere bevidst om, hvor jeg kan lægge min profil. Jeg har skrevet og fået trykt en kronik om musikken bag Offervilje. Så er der bibliotekerne at håbe på. Jeg har meldt mig til et par Bogmesser, hvor man kan sælge sine bøger. Det er lige det, jeg kan overskue. For mange år siden blev jeg ofte indbudt til at holde foredrag. Det var jeg meget glad for, men det marked er der desværre heller ikke meget mere af for mellemlagsforfattere.

Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?

At jeg hører fra læsere, som fortæller om deres oplevelse ved én af mine bøger. Sådan en mail eller besked kan redde en dag for mig. Jeg er stolt af, at det trods alt er lykkedes mig at få stablet et forfatterskab på benene. Det er i sig selv en meget stor succes for mig.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

I mange år arbejdede jeg på deltid, mens jeg skrev. Nu er jeg pensionist og er derfor fri af helt vilde økonomiske bekymringer. Men der er endnu lang vej til, at jeg kan få overskud på min lille forretning.

Arbejder du aktuelt på en ny bog, så fortæl os gerne lidt om den.

Jeg er måske ved at forlade de historiske universer. Lige nu skriver jeg på en roman, som er tæt knyttet til et mytisk univers, samtidig med den foregår i nutiden. Det er helt nyt og spændende for mig. Om det bliver til selvudgivelse, eller om jeg kan være så heldig at finde et forlag, aner jeg ikke. Der findes selvfølgelig forlag derude, som sætter kvaliteten og forfatterens kunstneriske ambitioner højere end store oplag. Det kan bare være svært at finde et, som netop synes om det, jeg skriver. Men jeg er ikke færdig med at håbe, fordi det for mig tager så megen energi at skulle stå for det hele selv.