Site logo
ISBN – sådan gør du

 

af Karsten Pers

ISBN står for International Standard Book Number. Enhver bogudgivelse skal have et ISBN, og enhver revideret udgave af bogen skal have et nyt ISBN.

Hvis din bog skal sælges hos boghandlerne, skal du dels have et 13-cifret ISBN (EAN-nummer) til den, dels skal du have genereret en stregkode ud fra nummeret, som skal trykkes på bogens omslag.

Du får din egen ISBN-serie ganske gratis ved henvendelse til Dansk ISBN-kontor under Dansk Biblioteks Center. På deres site kan du læse alt om ISBN.

Dernæst skal du ud fra det valgte ISBN have generet en stregkode som påføres bogens omslag. Dette for at boghandleren kan scanne bogen ind ved salg.

Benytter du en grafiker til at lave dit bogomslag, vil denne typisk klare det med at generere stregkoden for dig, blot du leverer et ISBN.

Men du kan også selv – nemt og gratis – danne stregkoder. Der findes mange stregkodegeneratorer online, denne har været benyttet af bogbranchen gennem mange år:

http://www.terryburton.co.uk/barcodewriter/generator/

Vælg ISBN i menuen “Symbology”
Indsæt dit ISBN-13  / EAN-13 i feltet “Contents”
Og klik “Make Barcode”, så får du nederst på siden mulighed for at downloade stregkoden i tre filformater: JPG, PNG og EPS.
OBS du skal vælge EPS-format når du skal bruge stregkoden til tryk! (EPS generer koden som ren sort farve, og står derfor langt skarpere end de to andre formater der benytter raster).

Hvis du vil, kan du allerede inde på siden justere på formatet, før du generer grafikken.

Note om æstetik

Stregkoder er ikke kønne, og du kan godt vælge at sætte den på din bogs omslagsflap, hvis der er sådan en på din bog. Du kan også bede din grafiker arbejde æstetisk med stregkoden, for det er faktisk muligt at scanne koden i mange udformninger. Se eksemplet fra min egen seneste bog herunder (grafiker: Anne Marie Brammer). Undlader du helt at sætte stregkode på omslaget, så kan boghandleren gøre det med et klistermærke i stedet, men det er trods alt bedre at have kontrol over det selv. Og bedre stil overfor boghandleren, ikke at pålægge dem det ekstra arbejde.

 

Læs om Karsten Pers’ rådgivning i at skrive og udgive fagbøger/brugsbøger her

 

Del artiklen

artiklens
forfatter