Anne von Holck: Helt konkret laver den grafiske tilrettelægger en opsætning af alle bogens sider. Oftest i programmet Indesign. Og afleverer bogen som en færdig tryk-klar pdf.
Den grafiske tilrettelægger bidrager gennem sin viden om formgivning, æstetik og formidling til en succesfuld brugeroplevelse af bogen og teksten. Og de værktøjer, vi benytter, er f.eks. typografi, skrift-fonte, grafiske elementer, størrelser, farver, billeder og papirvalg.
Isabel Søndergaaard: Typografisk kigger grafikeren blandt andet på at udvælge skrifter, der er velegnet til bogens indhold og målgruppe. Grafikeren sørger også for at satsen – altså teksten som helhed på en side – står pænest muligt. Det kan f.eks. handle om at undgå linjer, der står for sig selv, eller uhensigtsmæssige orddelinger.
Æstetisk sørger grafikeren for, at bogen er let og behagelig at læse. Der tages højde for skrifttyper, skriftstørrelse og linjeafstand.
Teknisk sørger grafikeren for, at bogen og omslaget sættes op, så der kan laves trykklare pdf-filer, der er sat op efter trykkeriets anvisninger i forhold til eksportindstillinger og farveprofiler. Og grafikeren sørger f.eks. også for at Indesign-dokumentet er sat op, så din bog er klar til at kunne blive lavet om til en ebog – reflowable epub, hvor bogens tekst tilpasser sig den skærm, læseren sidder med.
Mons René Andersen: Vores opgave er at strukturere og formidle information, så det er nemt at forstå. Sommetider – som ved omslagsdesign – handler det om at varedeklarere.
Er der forskel på grafisk tilrettelægning af skøn- og faglitteratur?
Isabel Søndergaaard: Skønlitteratur er jo som oftest rene tekstbøger, og derfor nemmere og hurtigere at ombryde og layoute end bøger med mange billeder, modeller og diagrammer – altså typisk fagbøger. Her skal hver side layoutes individuelt, og det tager jo længere tid. Og der skal oprettes og håndteres flere typografier til alt fra brødtekster, overskrifter, tal- og bulletlister, tabeller og lignende. Så en fagbog eller bøger med grafiske elementer vil også være dyrere at få sat op.
Anne von Holck: I fag- og undervisningsbøger skal der arbejdes med samspillet af mange elementer og med den formidlingsmæssige og pædagogiske opstilling af dem. Specielt fag- og undervisningsbøger kalder på grafikere med erfaring på det område.
Isabel Søndergaaard: Og lige et tip: Laver du en fagbog med stikordsregister eller indeks, så skal du være opmærksom på at tagge dine indeksord i Word, når du skriver din bog. De her tags – som er en slags kode – kommer så automatisk med over, når grafikeren importerer din Word-fil ind i Indesign. Det kan tage lang tid at finde og markere indeksord, så få det gjort før du overdrager tekstfilen til grafikeren.
Mons René Andersen: Hvis vi lige må berøre omslagsdesign, så er der jo en markant forskel her. En faglitterær bog er et svar på et konkret spørgsmål eller problem. Og omslaget skal have fat i dem, der genkender problemet og samtidig give en idé om hvordan løsningen ser ud. Skønlitterære omslag skal gå balancen mellem at bruge genreklicheer og pirre nysgerrigheden med lidt af handlingen uden at afsløre for meget. Ved skønlitteratur skal der i særlig grad tales til følelserne.
Isabel Søndergaaard: Ja, en grafikers værktøjskasse består ikke kun af redskaber til teknisk korrekt opsætning, men også af strategiske redskaber. Der skal analyseres på bogens målgruppe og det marked, bogen skal ud og konkurrere i, og findes virkemidler der kan tages i brug, for at bogen kan fungere kommercielt.
Hvorfor er professionel grafisk tilrettelægning vigtig?
Anne von Holck: For at højne bogens kvalitet med hensyn til form, funktion, udførelse og æstetik. I forhold til forfatterens eller udgiverens tidsforbrug vil et samarbejde med en professionel grafiker også være en stor gevinst. Den professionelle grafiker har erfaring med, hvordan hele processen gribes mest effektivt an, hvordan tingene skal forberedes til tryk, og hvad der forventes fra trykkeriets side. Grafikeren kan også pege på nye muligheder og alternative løsninger, som forfatteren ikke selv havde tænkt over. Den professionelle grafiker styrer opgaven gennem alle faser og sørger for, at deadlines bliver overholdt, og at kvaliteten er i top.
Isabel Søndergaaard: Bogen skal kunne stå distancen blandt tusinder af andre udgivelser og her har bogen en langt bedre chance, hvis den er udformet af en professionel. Som forfatter er du ekspert på dit område. Grafikeren er ekspert på sit område. Ved at benytte en professionel grafiker, sikrer du at bogen ikke bare i sit indhold, men også visuelt, teknisk og kommercielt står stærkt i den hårde konkurrence, der er på bogmarkedet.
Mons René Andersen: Og fordi grafisk design handler om meget mere end bare at få ting til at se pæne ud. Vi bliver tæppebombet med æstetik, og det er nemt at tro, at det er målet i sig selv. Der er software, der gør det nemt at lave æstetiske løsninger til næsten hvad som helst. Men der er så mange andre redskaber og håndværk, der indgår i professionel grafisk design, f.eks. målgruppeanalyse, skriftforståelse, designhistorie, billedforståelse, genrekendskab osv. osv.
Find og kontakt Anne von Holck, Isabel Søndergaard og Mons René Andersen og mange andre redaktører – her på Bogbrancheguiden.