Karsten:
Giv os et indtryk af hvordan sådan nogle arrangementer forløber hjemme hos læserne.

Anne-Pia:
Det foregår næsten altid på en hverdagsaften og typisk med start kl. 19. Jeg kommer lidt før og hilser på værten og de andre deltagere, som er kommet, og så bærer jeg bogkasser ind og lægger mine bøger frem på et bord sammen med prisskilte.

Nogle gange sidder vi i en rundkreds i dagligstuen, nogle gange er der stolerækker og andre gange sidder vi omkring et bord. Det fungerer lige fint alt sammen. 

Jeg har altid talt med værten på forhånd om, hvad gruppen ønsker at tale om. Om det f.eks. er en bestemt bog de har læst, eller om det er ’hele’ mit forfatterskab. Og altså, da jeg startede, havde jeg kun udgivet to romaner, så det er ikke nødvendigt med en større værkliste.

Når gæsterne så er samlede, starter jeg normalt med at sige, at vi har aftalt at tale om den her bog, og så fortæller jeg kort om hvordan den blev til, og så læser jeg op fra den. Når jeg har læst, fortæller jeg mere både om idéerne bag, om skrivefasen, hvordan forsiden f.eks. blev til, og gerne nogle anekdoter – sådan nogle lidt sjove og overraskende oplevelser fra arbejdet med bogen. Det synes folk er sjovt. Måske jeg læser en passage mere.

Grupperne vil også altid gerne have en længere introduktion af mig 🙂 De kan lide den personlige vinkel.

“Da jeg startede, havde jeg kun udgivet to romaner”

Karsten: 
Hvor lang tid varer sådan en aften typisk?

Anne-Pia: 
Min ‘optræden’ tager som regel en times tid alt i alt, og så er der tid til spørgsmål. Og de kan både være om bøgerne, handlingen, research og typisk også om at skrive og være forfatter. Spørgerunden varer sjældent mere end 20-30 minutter, så ebber det naturligt ud. 

Hvis det er forfatterskabet, gruppen har bedt mig tale om, så har jeg mere fokus på hvordan jeg kom i gang, hvordan det er at skrive og være forfatter. Og der er altid en til stede, som selv har en skrivedrøm og kommer på banen med spørgsmål om f.eks. at udgive på forlag vs. at selvudgive, om streamingafregning og alt muligt om bogarbejde ‘bag kulissen’.

Det er virkelig mit råd at holde sig til den dialog, læserne ønsker – du skal ikke prøve at styre eller at sælge noget!

Når spørgsmålene er slut, så siger jeg tak for en dejlig oplevelse, og så fortæller jeg, at de er meget velkommen til at kigge i bøgerne, og at de naturligvis meget gerne må købe bøger, og at jeg også gerne signerer og dedikerer eksemplarer. Der kan godt gå 5 minutter, før der er en som kommer over og kigger, men som regel ender jeg med at sælge mellem 6 og 12 bøger. En enkelt gang solgte jeg kun én bog. 

Karsten:
Og her vil det så fremover også være oplagt også at fortælle, at man kan finde mange andre tilknyttede forfattere på Bogbrancheguiden.dk. 

Anne-Pia: 
Ja, det vil jo være fantastisk, hvis vi bliver en masse forfattere, som kan dele vores netværk på den måde.  Jeg er sikker på at nogle af de steder jeg har været ude, ville de være glade for at kunne invitere forfattere med mellemrum.  

” det vil jo være fantastisk, hvis vi bliver en masse forfattere, som kan dele det med hver vores netværk”

Karsten:
Ja, og det er jo noget, vi kan etablere på Bogbrancheguiden, og så kan vi markedsføre det meget bredere, hvis vi har mange forfattere med. Jeg tror virkelig på, at det vil ramme et blødt punkt i tiden.

Men fortæl mig gerne, hvem det er, som tager kontakt, og hvordan møderne konkret planlægges.

Anne-Pia:
Som regel er det en fra f.eks. en læsegruppe, som kontakter mig. De svarer på Facebook eller Messenger, at de har set opslaget og er interesserede. De er som regel meget forsigtige. De er mere nervøse over forventningerne til dem, end til mig. Så jeg snakker med dem om, hvad gruppen har lyst til, og hvordan de plejer at mødes. Jeg bruger mest tid på at forsikre dem om, at det nok skal gå fint.  

Typisk tager vi en telefonsamtale på et tidspunkt – især med helt fremmede. Men det er ikke altid.

Jeg spørger dem, om der er bøger, de særligt ønsker at skal tale om, eller om det evt. mere er forfatterskabet, de er interesserede i. Og så er jeg meget klar om, at de er nødt til at samle 8 deltagere. Det er flere end der måske er i deres læsegruppe, men så må de invitere nogle venner som læser med. Er de færre end 8, så tror jeg ikke på, at jeg kan sælge nok bøger, til at det giver mening økonomisk.

Jeg har oplevet at have næsten 30 deltagere i et oldekolde fælleshus. Men det er nu ingen garanti for at sælge flere bøger.

“De er mere nervøse over forventningerne til dem, end til mig”

Karsten:
Hvad er så den normale planlægningshorisont?

Anne-Pia:
De spørger først om muligheden for at få mig på besøg, så vender de det i læsegruppen eller med vennerne, og så vender vedkommende tilbage og foreslår nogle mulige datoer. De har typisk brug for en længere tidshorisont end jeg – typisk går der 1-3 måneder fra kontakt til arangement. 

Karsten:
Hvor langt kører du ud i landet for at møde læserne?

Anne-Pia:
Jeg kører faktisk overalt i landet, men er afstanden mere end en god times tid, så siger jeg, at jeg vil vende tilbage, når jeg kan få det til at passe med andre planer eller f.eks. en ferietur. Det har så fungeret ved, at min mand og jeg har skullet på en weekendtur, besøge venner og familie eller sådan. Jeg har aldrig afvist nogen på grund af afstanden, men det kan tage tid før arrangementet kan gennemføres. Hvis det skal være ligetil at sige ja, så skal der ikke være mere end en god times tid at køre hver vej.

Karsten:
Og så skal vi snakke lidt mere om, hvordan du sælger bøgerne. Og om du f.eks. giver rabatter?

Anne-Pia:
Jeg giver ikke nogen rabatter, heller ikke hvis man køber flere. Jeg har brugt tid, og jeg har udgifter til transport, så det, der kunne være rabat, betragter jeg i stedet som dækning af mine omkostninger.

Jeg har altid rigeligt med bøger med, og så lægger jeg laminerede prisskilte frem. Betalingen klarer jeg med MobilePay.

Typisk har de jo allesammen læst den bog, de gerne vil tale om, men nogen har lånt den på biblioteket eller streamet den, og så kan det godt være, de vil have papirbogen, eller de vil købe den som gave, og så er det jo også klogt, at have omtalt eller læst fra andre af sine bøger i aftenens løb, så der kan være interesse for at købe flere af dem.

Karsten:
Har du nogensinde bedt om eller fået tilbudt transportdækning, overnatning eller andet økonomisk bidrag?

Anne-Pia:
Nej. Men jeg har fået tilbudt både at spise med og at overnatte. Det sidste har jeg aldrig benyttet. Når det har været langt hjemmefra, har det altid ligget i forbindelse med en planlagt weekend eller ferie. Men jeg har været med til både middage og et stort sønderjysk kagebord. Og det har været sjovt, men så starter vi typisk en time tidligere, hyggesnakker og gemmer bogsnak til bagefter.

“det har jo også gjort mig dygtigere, når jeg er ude til professionelle arrangementer”

Karsten:
Hvad har dine besøg hos læserne bidraget med til dit forfatterskab – udover at sælge bøger?

Anne-Pia:
Det er virkelig fedt at komme så tæt på sine læsere. Rummet er intimt, og alle kommer til orde – det er godt for læserne, men sandelig også for os forfatteren. Jeg får feedback på historierne – hvad de synes er godt/ikke godt. Jeg lærer om hvordan de oplever bogens omslag, bagsidetekst osv. Hvad det er de især synes er fantastisk, hvad det er for spørgsmål rigtig mange gerne vil have svar på – der er virkelig meget at lære af de møder!

Og det har jo også gjort mig dygtigere, når jeg er ude til professionelle arrangementer og på messer. Jeg ved f.eks. hvad læserne ønsker at høre om, når jeg sidder på en scene.

Og så får man altså nogen helt særlige oplevelser af og til. Der var en læsegruppe, som havde valgt, at vi skulle tale om min anden roman, som forgår på Christiansø. De rejste søreme i samlet trop til Christiansø efter vores møde, for at opleve bogens location. Og de sendte mig skønne hilsner og fotos fra deres tur.

***

Deltag i tråden på NewPub Facebook

Giv os din feedback og fortæl os om du er interesseret i at være med i:

Spørgeskema vedr. besøg hos læserne