Bogbrancheguidens forfatterinterviews skal især være til inspiration for andre som skriver, driver forlag eller arbejder med forfattere. Vi har fokus på hvordan forfattere arbejder med idéer og tekster, udgiver, markedsfører og lever af og med deres bøger.

Forfatterinterview med Wenche Thinnesen Vogtmann

i forbindelse med udgivelsen af novellesamlingen ’Os, når vi er sammen’ den 5. februar 2024

af Karsten Pers og Sarah Jacobsen

Wenche Thinnesen Vogtmann, født 1972, har skrevet fem romaner til børn og voksne og bidraget til en række antologier, herunder ’Kvindefantasier III, 2021, Politikens forlag’. 

Wenche er uddannet styrmand i handelsflåden, skriveterapeut, coach, mindfulnessinstruktør og uddannelses- og erhvervsvejleder. Til dagligt underviser hun unge forfatterspirer på forfatterlinjen på Vejle Musik- og Kulturskole, og som skrivecoach på skrivekurserne til børn og unge på Forfatterskole.dk.

Wenche elsker at skrive om mennesket, når det er nøgent, både bogstaveligt og i overført betydning. Med sin nye novellesamling ’Os, når vi er sammen’ er det første gang, hun har skrevet erotik til unge.

I februar 2024 udkommer din novellesamling, ’Os, når vi er sammen’. Vil du fortælle lidt om den?

Det en erotisk novellesamling skrevet til unge om unge fra omkring 16 år.

Jeg underviser unge på en Kulturskole i Vejle, og det var dem, der inspirerede mig til at komme i gang med at skrive erotik til unge om unge. Jeg bemærkede nemlig jævnligt, at de boksede med mange ting på nøjagtig samme måde, som da jeg selv var ung.

Det undrede mig, at til trods for SoMe, Google og de mange andre muligheder for at indhente viden, så var de på lige så usikker grund, når det gælder sex, som generationerne før dem. Jeg spurgte, om de var interesseret i, at vi skabte et fortrolighedsrum sammen. Et rum, hvor vi kunne fortælle og snakke om alle de ting, der kan være udfordrende, når det handler om seksualitet og identitet. Det var de med på. Og rummet gjorde, at de delte meget mere end der nok normalt ville blive delt blandt unge i deres spæde start af voksenlivet.

Det de fortalte, overbeviste mig om, at der mangler et tredje fælles, der gør det nemmere at tage de dybere snakke om tvivl, usikkerhed og frygten for at falde for meget udenfor de fællesskaber, som de er en del af.

Novellerne skabte jeg derfor med det for øje, at mangfoldigheden skulle være en primær del af skriveriet samtidig med, at det korte kig ind i de unges liv var mindst lige så vigtigt. Jeg valgte altså at skrive en novellesamling og ikke en roman, fordi det gav mig muligheden for at bringe flere emner og flere former for seksualitet i spil.

Identitetsdannelse og seksuel orientering blandt unge er jo mange ting, og kan være en svær størrelse, når man er uerfaren og kun lige begyndt at finde ud af, hvem jeg gerne vil være og hvilke seksuelle præferencer, der skal være en del af mig.
Det vil jeg gerne bidrage til at bløde op for med den her novellesamling. Den egner sig derfor godt som dialogstarter, da jeg blandt andet kommer omkring emner som sugardating, samtykkeloven, kønsforvirring og sex mellem ikke kun drenge og piger, men også mellem unge af samme køn. Med novellerne som 'det tredje fælles' håber jeg altså, at det vil være nemmere for unge at tage de til tider svære snakke om f.eks. grænser.

Bogen kan nu også sagtens læses alene. At læse om andres seksualitet og udfordringer af forskellig slags kan være med til at oplyse og ikke mindst gøre en klogere på egen identitet og seksualitet.

Hvor kommer inspirationen til dine bøger ellers fra?

Den kommer mange forskellige steder fra. Jeg kan blive indfanget af noget, jeg hører i fjernsynet. Som regel en problematik med mennesket i centrum. Det kan også være noget, jeg læser i en artikel eller overhører én fortælle. Det være sig hele historier, små brudstykker eller nogle gange helt ned til ganske få ord. På den måde er jeg i grunden altid på arbejde. For det er umuligt for mig at lukke ned for radarfunktionen i mig.

Min tid til søs har givet mig mange oplevelser af andre kulturer, på en anden måde end når man blot tager på en traditionel charterrejse. Og livet om bord på et skib kan samtidig minde om at leve på en øde ø. Der er kun det, der er, med dem der nu engang er der. Mennesker man ikke selv har valgt. Og alt og alle skal fungere med hinanden 24/7. At være en del af sådan et fællesskab, gav mig mange erfaringer, jeg også trækker på.

Min forrige YA bog handler om en ung pige, hvis far er i fængsel. Idéen fik jeg efter at have været på besøg på Fængslet i Horsens, hvor jeg så en udstilling om børn af indsatte. Deres fortællinger gjorde stort indtryk på mig. Min nysgerrighed fik mig til at tune ind på den her oversete gruppe af børn. Jeg begyndte at grave dybere i emnet, og fandt, at der ikke var meget skønlitteratur på markedet om børn af indsatte, og der startede jeg så mit bogprojekt op. Emnet var simpelthen for vigtigt til, at jeg kunne slippe det igen.

Kort efter at bogen udkom, fik jeg kontakt til en ung kvinde, hvis far havde siddet i fængsel i det meste af hendes barndom. Tanken var i første omgang kun, at vi skulle i Go’ Morgen Danmark sammen. Men vi snakkede og snakkede, og det endte med, at vi efter en podcast hos psykolog Malene Hollmann og besøget i Go’ Morgen Danmark, skabte et foredrag sammen, som vi stadig afholder.

Så inspirationen kommer hovedsageligt fra kontakten til andre mennesker, og særligt når jeg giver mig tid til at lytte og virkelig være til stede i de iagttagelser, jeg er så heldig at have mulighed for i samværet med andre.

Hvornår begyndte du at skrive, og er der nogen som særlig har hjulpet dig på vej?

Allerede i folkeskolen elskede jeg at skrive realistiske historier. Særligt det at kunne give taletid til udsatte mennesker lå og ligger mig stadig meget på sinde. Da jeg var barn, sagde jeg altid, at der er to ting, jeg gerne vil være. Nemlig styrmand og forfatter. Og sådan blev det. Jeg startede med at uddanne mig til styrmand og sejlede i den danske handelsflåde. Siden blev jeg forfatter, og har de sidste 10-12 år udelukkende beskæftiget mig med skrivning.

Forfattergerningen startede med, at jeg for en del år siden meldte mig til et online skrivekursus på Forfatterskole.dk for at få en fornemmelse af, om skrivningen skulle forblive en drøm, eller om det var realistisk for mig at blive forfatter. Forløbet var lige det, der skulle til for mig. De anerkendende og lærerige tilbagemeldinger gav mig en tro på, at det sagtens kunne være mig, der blev forfatter til langt mere end kun de skriverier, der var endt i skrivebordsskuffen.

Efter skrivekurserne startede jeg på en novellesamling, hvor jeg fortsat brugte min coach fra Forfatterskole.dk som sparringspartner. I kraft af samspillet og formen ham og mig imellem, blev jeg langt mere bevidst om, hvilken forfatter jeg gerne ville være. Hans evne til at pege på fejl og mangler uden at give sig til kende på subjektiv vis har betydet, at jeg stadig den dag i dag bruger ham som coach til alle mine skriverier.

Jeg har altid mødt kæmpe forståelse fra min mands side. Han er ikke forfatter, men læser alle de ting, jeg skriver, som den første. Han giver sine besyv med, og laver den første korrektur. Den opbakning har stor betydning for, at et bogprojekt lykkes fra start til slut. For det kræver meget tålmodighed at være i et bogprojekt, der strækker sig over adskillelige år. Ikke kun for mig som, men også for ens bedre halvdel.

Hvordan arbejder du med research til dine manuskripter?

Jeg bruger som regel meget tid på research. Jeg elsker nemlig at skrive i 1. person. Det betyder, at jeg både er nødt til at vide rigtig meget om et givet emne og om de fiktive personers indre følelsesliv og tanker for at kunne beskrive det.

Min research består ofte af, at jeg finder mennesker, der har været udsat for det, jeg gerne vil beskæftige mig med. De snakke jeg har med dem, lægger bunden til det, der skal være rammen i min fortælling. Samtidig eller efterfølgende indhenter jeg al den faktaviden, jeg har brug for. Det være sig på SoMe, artikler jeg googler mig frem til eller bøger der er skrevet om emnet.

Senest har jeg ligefrem taget et vikarjob i 13 måneder på et krisecenter, for at forstå hverdagen sådan et sted. Informationer jeg skal bruge i den roman, jeg skriver på.

Er der noget der særligt kendetegner dine bøger?

Hmm ja, hvad kendetegner mine bøger? Jeg tror, at det må være, at mennesket altid er i centrum i mine fortællinger uanset emne. Historierne er samtidig så realistiske, at flere gennem årene har troet, at der enten er noget selvbiografisk over dem, alternativt at jeg har været ghostwriter for andre. Men nej. Alle mine historier er opdigtede.
Selv når jeg skriver erotik, er det tanken om mennesket, der rører og interesserer mig. Det erotiske er blot en kulisse, der giver mig muligheden for at beskrive et menneske i en sårbar og meget privat situation. For mig er det, når et menneske er nøgent, at personen bliver særlig interessant at arbejde med.

Og så kan jeg lide at give taletid til børn. Enten ved deres erindringer eller direkte i form af, at de taler til læseren i forhold til deres faktiske alder.

Mange af mine karakterer bliver levende for mig, og jeg kan til tider have svært ved at slippe dem igen. De følger med mig, som var de virkelige. Jeg bliver ældre og ældre, mens de forbliver på det alderstrin, de havde, da jeg satte det sidste punktum. De fleste af dem, holder jeg meget af, og det er måske også grunden til, at de er svære at slippe igen. Og så selvfølgelig ligeledes fordi jeg har tilbragt utrolig meget tid sammen med dem. Jeg har i mange tilfælde været mere sammen med dem end mine virkelige venner. Og langt hen ad vejen kender jeg dem derfor også bedre. Så selvom mine historier altid er opdigtede, så er realismedelen i historierne medvirkende til, at selv jeg som forfatter til dem, kan have svært ved at lade dem forblive fiktive.

Du har prøvet at udgive både på traditionelt forlag, på medudgiver forlag og nu også som selvudgiver. Hvordan oplever du de forskellige typer?

Ja, jeg har prøvet alle tre versioner, og der er fordele og ulemper ved alle tre.

’Os, når vi er sammen’ er første bog, jeg prøver at selvudgive. Og der er noget virkelig tilfredsstillende ved at have fingrene med i alle dele af udgivelsen. Det er dejligt helt selv at bestemme, hvem man vil samarbejde med i alle aspekter af bogen og udgivelsen. Ulempen er, at det er meget mere tidskrævende, end hvis der er et forlag, der tager sig af f.eks. opsætning og andre praktiske ting.

Mine år i bogbranchen har dog betydet, at der i mit netværk er alle de personer, jeg gerne vil arbejde sammen med, og det har udelukkende været en fornøjelse at kunne få alle ender til at gå op med de personer, jeg har lyst til at tilbringe min arbejdstid sammen med. Så bag redaktionen, korrekturen, coveret og lydbogen gemmer der sig udelukkende personer, som jeg selv har ønsket at samarbejde med, og som jeg sætter stor pris på.

Selvom selvudgivelse lige nu er det mest tiltalende, tænker jeg alligevel, at hver udgivelsesform kan noget, der gør, at jeg ikke vil udelukke, at de alle tre kan komme i spil fremadrettet.

Hvordan søger du at udvide kendskabet til dine bøger?

Det har jeg ikke et entydigt svar på. Som for så mange andre forfattere oplever, er det også svært for mig at favne og nå omkring og ikke mindst ud til alle potentielle læsere.  Men jeg prøver blandt andet ved at tage på bogmesser samt holde foredrag. Og ikke mindst ved at stille op til podcast og andre medierelaterede ting i det omfang, det er muligt.
I forbindelse med den nye novellesamling, har jeg betalt HistorieAgenten for at stå for pressemeddelelsen og kontakten til medierne.

Jeg har derudover ansat en ung kvinde til at undervise mig i SoMe. For at forstå diverse platformes algoritmer bedre, og for at gøre mine opslag mere synlige og interessante. Hendes store viden og naturlighed i forhold til SoMe qua sin alder, har gjort det mindre skræmmende for mig at skulle give mig i kast med det.

Jeg har også indtalt bogen som lydbog, med hende som lydproducer og redaktør. Vi tilhører hver vores generation, og jeg kan varmt anbefale andre forfattere at alliere sig med ungdommen. Det er berigende og lærerigt.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg lever ikke af mit forfatterskab, men det som det har bragt med sig. Jeg har flere jobs, der tilsammen giver mig en indtægt, som jeg kan leve af. Jeg underviser på et forfatterhold for unge forfatterspirer på Vejle Musik- og Kulturskole og fungerer samtidig som coach på skrivekurserne for børn og unge på Forfatterskole.dk. Og så skal jeg stå for endnu et længerevarende skriveværksted for voksne under Bedre Psykiatri for Pårørende i Vejle fra august 2024. Og sidst men ikke mindst holder jeg foredrag og kører forfatterforløb på f.eks. folkeskoler, sideløbende med at jeg fungerer som lægdommer i retten i Kolding.

Hvad synes du er det bedste og det værste ved at skrive bøger/være forfatter?

Det bedste er, at man helt selv bestemmer, hvad man vil skabe og på hvilken måde. Ens fantasi kan få frit spil, og det at skabe noget, der ikke er her endnu, er en tilfredsstillelse, der er svær at forklare. Det kreative fra idé til færdigt produkt er en lang proces, der aldrig holder op med at fascinere mig.

Som forfatter møder jeg spændende mennesker, der på forskellig vis beriger mig. Jeg får et kig ind i flere forskellige brancher, og de mennesker der er knyttet dertil.

Det værste er, at det store arbejde ikke helt giver det afkast, som de sindssyg mange timer, der ligger gemt i en bog, burde afstedkomme. Det er i hvert fald aldrig lykkedes mig at kunne hive et passende afkast ud af mit forfatterskab og mine bøger i forhold til de timer, jeg har lagt i det. Kun mine jobs ved siden af forfatterskabet giver nok til, at jeg kan få smør på brødet.
Så dilemmaet mellem det kreative i én og det faktum, at der skal tjenes penge for at kunne overleve er et indre dilemma, der aldrig ophører.

Når det så er sagt, elsker jeg alle de ting, jeg laver. Det kan bare til tider være svært at finde tid til alle enkeltdelene, og få både jobs og egne bogprojekter til at snakke sammen på bedste vis. Muligheden for at fordybe mig hundrede procent i mine egne historier er sjældent muligt. Derfor tager hver bog også virkelig lang tid at få i hus. Den tid kunne jeg godt tænke mig at få nedsat, men det er ikke helt muligt for mig, når jeg også skal tænke i indtægt.

Omvendt føler jeg mig privilegeret over, at jeg kan få lov til at give unge forfatterspirer en masse gode ting med til deres videre liv. Her tænker jeg ikke kun på skrivetekniske ting, men også på det menneskelige plan. Tænk at få lov til at præge et ungt menneskes liv. Ja, det holder jeg aldrig op med at elske, og sætte pris på. Der er intet som at blive lukket ind i et ungt menneskes liv og vide, at ikke kun de, men også jeg lærer af samværet.

***