Site logo

I tre år rendte jeg i hælene på mine egne tanker og stemninger, og noterede flittigt ned i håbet om at kortlægge noget substans, noget brugbart. Jeg bemærkede at min melankoli forstærkedes, når jeg frekventerede Facebook, jeg mærkede at hvis jeg lukkede alt andet ude og blot levede, gik i skoven, skabte lidt musik, så fortonede melankolien sig, og det fænomen kaldte på nærmere undersøgelse. For mit liv i sig selv var åbenbart dejligt, men sammenlignede jeg det med mine succesfulde, selfie-eksponerende kolleger på Facebook, skrumpede det ind og fortalte mig at alle mine drømme havde været en illusion, jeg blev hånet af mine indre stemmer, jeg skrev ned og snittede længere ind med min skalpel i håbet om frelse … til helvede med alt det navlepilleri og karriere-flasheri, til helvede med at være den bedste udgave af mig selv. Livet er jo smukt! Vi bærer alle på et indre lys, som let fortoner sig i angst og bestræbelserne efter det perfekte liv, men er det ikke meningen at vi skal blomstre, er det ikke meningen at sprede håb, hvis vi kan? Jo! Jo jo jo! Tiden er inde til at kaste facaden og bare være ærlig. Sådan kan håbet røre på sig igen. Mit Hoved er et Radioteater er et forsøg på at gøre op med den side af mig, der pacer mig til at fremstå mere succesfuld, mindre sensitiv og mere travl, end der er dækning for.
"Bogen er ret vild – komplet genre-nybrud! Jeg er medrevet og dybt underholdt på skift". Kathrine Lilleør, sognepræst

Sociale medier
Udgivelser

Har udgivet 1-3 titler

Jeg kan bookes til

Når jeg optræder med min bog, læser jeg centrale passager op og går således i dialog med mine indre stemmer, for åbent tæppe.
(Stemmerne er ved hjælp af en vocoder, bogstavelig talt forskellige.)

Efterfølgende lægges der op til debat: Hvad gør det ved os mennesker at leve i en narcissistisk kultur, som hylder vækst, berømmelse, succes og perfektion? Er det muligt at se sensitivitet som en styrke, og ikke en svaghed? Kan vi ikke hjælpe vores unge ved at stå frem og slå et slag for det uperfekte?

Oplagte steder at hyre mig:
Ungdomsuddannelser, kunstskoler, kreative uddannelser, gymnasier, psykologi- og psykiatri-sammenhænge

Medlem af

NewPub

Titler

Mit Hoved er et Radioteater

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.