Thomas Haugaard Jørgensen

Jeg er uddannet Cand.mag i Nordisk sprog og litteratur med Græsk og Oldtidskundskab som sidefag. Mit speciale blev en form for poetik med mit bud på, hvordan en historie skal fortælles i det nye årtusinde. Nemlig med en bevidsthed om sig selv, en bevidsthed om sin egen form, sin egen måde at blive fortalt på. Så gerne masser af interessant indhold og dette kombineret med en eller anden form for position i forhold til det at være en fortælling. Sådan på et generelt niveau vil jeg kalde det nødvendigheden af et metaniveau. Og herfra må de så bare stå, som de historier de er – jeg har ikke nogen overstemme at kommentere dem ud fra. Nu bliver de givet ud til læserne/lytterne via et forlag – forventeligt i andet halvår af 2022…

Samtidig med mit forfattervirke arbejder jeg også med at tage imod ny dansk litteratur i en funktion som anmelder. For mig er der en klar sammenhæng mellem at skrive og at læse – konkret har jeg læst på universitetet i sin tid og skriver det ud nu så at sige i mine egne historier. Og for at bibeholde dette forhold mellem at læse og at skrive tager jeg litteratur ind i min virksomhed og behandler den professionelt i form af anmeldelser. Spillende coach/træner kan man sige – en nødvendig rolle for mig i forhold til det litterære. Måske jeg på et tidspunkt skal anmelde mit eget litterære arbejde… Et eksempel på mit anmeldervirke kommer her: https://bogmarkedet.dk/anmeldelser/anmeldelse-vener-af-fie-frydendal-sigersted/

I mine 20 år i det private erhvervsliv har jeg specialiseret mig i retning af via dialog at hjælpe mennesker i forhold til at finde eller skabe meningsfuldheder i deres liv. Omtrent midtvejs gennemførte jeg en certificeret coachuddannelse, som primært gav mig styrken til at acceptere, at arbejds-, livs- og levevilkår kan opleves som vanskelige og at bringe den accept ind i dialogen som et autentisk afsæt til at forsøge at trække livet derhen, hvor det giver mening. Og min oplevelse er, at det kræver hårdt arbejde at flytte ord, ønsker og håb over i konkret handling i livet. Og træningsmetaforen har ofte givet mening her; at der skal trænes, at man skal øve sig – ikke forstået således at fysisk aktivitet nødvendigvis er vejen/midlet, men at der ligesom ved fysisk aktivitet også ved andre aktiviteter og her altså aktiviteten mod et liv, der giver mening med de værdier, man ønsker at bære ind i det, at der i sådanne ”mentale” forehavender kræves vedvarende øvelse, måske livslang øvelse…

Glæden ved at komme i naturen og bruge sig selv fysisk fik jeg for alvor øjnene op for i min soldatertid på Bornholm. Vi øvede og øvede os uden (heldigvis) nogensinde at få brug for kompetencerne og netop den tilstand over tid at få arbejdet ind i systemerne, at vi godt kunne, hvis nu…, flyttede efterhånden ind i os som enkeltindivider og fik et eget værd for os som enhed. Så træning som målet i sig selv har jeg taget med mig. Og det har været en stor glæde for mig at få koblet noget viden på denne tilgang via et kompetenceløft til outdoor træner (certificering tilvejebragt marts 2021).