Tanja Eskesen

Jeg er sådan én der skriver.

Ikke alt hvad jeg skriver kan bruges til noget. Nogle ting er til mig selv, andet er til senere udgivelse og noget er løsrevne brudstykker, som jeg sjældent ved hvad er til. Derfor kan jeg ikke skrive fra et kalkuleret og målrettet sted i mig, men må bare daggry efter daggry møde op ved havet, lytte indad og være villig til at skrive de ord, der er.

Nogle ord kommer bumlende. Bastante og fyldt med våd muld, mørke og blod, andre sejlende på spidsen af en ravns vinge, andre igen opstår som en tankerække, jeg kan følge. Lysende fodspor, der kalder mig længere ind og dybere ned i mig selv. Ofte tænker jeg, at det at skrive, har været dét der har fremkaldt mig i verden. Jeg har skrevet mig frem fra at leve i sprækkerne mellem verdener til nu at stå I verden. Synligt og med en følelse af eksistensberettigelse. Det er gennem skrivningen, at jeg mærker mig selv, kommer fuldt til sted og kalibrerer mit indre kompas.

Det er foreløbigt blevet til 7 bøger.