Genrer og form:
Faglitteratur (generelt), – Biografi o.l., – Kultur, kunst, historie, sprog o.l., – Samfund, erhverv o.l., – Akademisk faglitteratur, Undervisningbøger og læremidler, Fotobøger o.l.
Faglitteratur (generelt), – Biografi o.l., – Kultur, kunst, historie, sprog o.l., – Samfund, erhverv o.l., – Akademisk faglitteratur, Undervisningbøger og læremidler, Fotobøger o.l.
50+
Nye danske titler
Non-fiktion, manuskript, Non-fiktion, idé / synopsis
Danske Forlag
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55 5230 Odense M
65501740
1966
Syddansk Universitetsforlag tror på bogens fremtid i universitets- og forskningsverdenen. Bøger kan noget, som tidsskriftsartikler ikke kan. I en bog kan man afhandle et emne i dybden, og bogen er en af forskningens vigtigste kanaler til det omgivende samfund.
Nogle bøger er specialiserede og kommer ikke ud over forskningens egne kredse, andre sætter nye dagsordener i den offentlige debat og kommer ud til et bredere publikum. Syddansk Universitetsforlag har blik for dette og anerkender sin forpligtelse over for begge slags bøger.
Syddansk Universitetsforlag er et af landets to store universitetsforlag, og vi ser det som vores overordnede opgave at fastholde den position. Vi arbejder konkret ud fra en ambition om, at vi skal være landets foretrukne forlag for videnskabelige bøger og lærebøger.
• Vores centrale værdi er et gennemgående fokus på kvalitet – både kvaliteten af bøgernes indhold og kvaliteten af forlagets arbejde. Vi vil fortsat arbejde for at sikre udgivelse af vigtige bøger – også dem, der er henvendt til et smalt publikum.
• Det redaktionelle arbejde fokuseres på at fremme den enkelte bogs særlige idé. Det betyder også, at vi må sige nej tak til andre manuskripter, som ikke vurderes at være udgivelsesværdige.
• Vi ønsker effektivitet og hurtighed i parløbet med forfatterne. Vi prioriterer højt at undgå forsinkelser i produktionerne og evaluerer løbende de interne procedurer for at sikre dette.
• Vi prioriterer i de kommende år ressourcer til en styrket markedsføringsindsats for de enkelte udgivelser og øger inddragelsen af forfattere og netværk.
• Vi ønsker fortsat et konkurrencedygtigt prisniveau på vores bogproduktioner. Hovedparten af vore udgivelser finansieres af eksterne fondsmidler. Af hensyn til både forfattere og fonde skal der ikke rejses flere midler end nødvendigt til den enkelte bog.
• Vi sikrer en løbende udbygning af forlagets omfattende netværk i forsknings- og uddannelsesverdenen.
• Lærebogsmarkedet er vigtigt for forlaget. Vi er åbne over for alle fagområder på alle niveauer af de videregående uddannelser. Lærebogsforfattere sikres en konkurrencedygtig del af bogens overskud.
• Vi har i de kommende år et øget fokus på e-bøger og e-bogsløsninger, og antallet af e-titler øges markant.
• Vi har løbende fokus på tiltag inden for Open Access og Open Education, så vi kan tilbyde vores kunder og forfattere tidssvarende løsninger.