Udgivelser
Har udgivet 4-9 titler
Susie Kierkegaards passion er at redde insekterne, ved at få flere til at forstå at vi sagtens selv kan gøre en forskel og skabe plads til mere liv, lige der hvor vi bor.
I 2017 stiftede hun Sommerfuglebevægelsen som har to formål: at få flere til at så og plante flere sommerfuglevenlige planter; værtsplanter for larverne og nektarplanter for sommerfuglene, og laver ensomhedsforebyggelse ved at lave inkluderende byrum til gavn for både mennesker og insekter. Det seneste er et stop på Inger Christensens digterrute på Østre Kirkegård i Vejle, hvor der både er et sommerfuglebed og et vildengbed.
Susie Kierkegaard har skrevet i mange år; digte, blogindlæg, indlæg i andres bøger og udgav i 2022 børnebogen Sofia & Stjernekatten, billedfagbogen Linea - den sortplettede blåfugl, udkom i marts 2024. Til december kommer Tak - er også en bøn, som er en lille bitte bog om taksigelser.
Susie har flere års erfaring med at holde foredrag, siden 2017 har det ofte været om ”Biodiversitet – og hvad du selv kan gøre for at få mere liv i din have”.
Susie Kierkegaard er uddannet socialpædagog, psykoterapeut MPF, har læst Projektinnovation Kunst & Erhverv og læst et par moduler på en master i ’Naturen som ressource for behandling og sundhedsfremme’ på Københavns Universitet.
Har udgivet 4-9 titler
Foredrag om Sommerfuglebevægelsen, biodiversitet og hvad du selv kan gøre hjemme i din have.
Oplæsning.
Forfatter i stuen - om mit forfatterskab.
'Forfatter i Stuen'
1)
Jeg bor i Vejle, har bil og vil gerne have omkostningerne til transport dækket.
Min. 6 deltagere og maks. 10.
2)
Har skrevet/skriver alt fra digte, til læserbreve, blogindlæg og bordbønner, fantasy børnebøger og fagbøger om biodiversitet.
Naturforbundethed og hvordan vi får mennesker til at holde af naturen, så de vil passe på den, optager mig.
Da foredrag om Sommerfuglebevægelsen og biodiversitet er mit erhverv, kører jeg kun uden honorar til små grupper i mine nærområder. Er der flere end 10 deltagere eller er man en forening, så vil jeg gerne have honorar.
NewPub
Kroghs forlag og Vision4women
Tak - er også en bøn, 2024
Linea - den sortplettede blåfugl, 2024
Sofia & Stjernekatten, 2022
Forfatteren