Udgivelser
Har udgivet 1-3 titler
LIDT OM MIG/NYT VÆRK bliver udgivet til foråret :-)
Jeg er et evigt skrivende og læsende kvindemenneske, uddannet lærer og journalist. Så er jeg københavner med K, selvom jeg har været glad for at bo flere steder i landet. Nu residerer jeg i Købenavn Ø, hvorfra min verden går.
Og så har jeg haft sådan en fest med med at skrive min roman, som er sendt afsted til bedømmelse "ude i verden".
Mit allerførste ikke-selvudgivne værk, Tre små historier om det meste, som figurerer her på siden, er en samling kortere tekster, som forlaget karakteriserer som en lyrik/prosa-hybrid. Her lever korte nedslag fra et levet liv - fra en barndom og ungdom med konsekvenser.
”En barsk og hjerteskærende historie om at være mærket for livet.
Det fungerer fint, at der både er poesi og prosa i samme historier, de supplerer hinanden fint.”
(uddrag af Lektørudtalelse/DBC)
Vi fødes alle til forskellige livsvilkår og muligheder, men hvad gør det ved et menneske at leve de første mange år af sit liv i utryghed og vold? Hvordan (over)leve det liv? Med hvilke ar og hvilke kræfter? Tre små historier om det meste er om både sorg og skrøbelighed, kærlighed og længsel - og død. #barndom #vold #alkohol #resiliens
NYT VÆRK PÅ VEJ
Jeg har et år skrevet på det, der ser ud til at blive en kortroman, hvor der bliver sagt og talt en hel masse om at være modne kvinder i dag.
UPDATE: Det er nu ganske vist; min roman kommer til foråret! Her skal det afsløres, at den handler om modne kvinders venskaber og derfor om glæde, kærlighed, sorg og smerte. Romanen vil være prydet med værker af kunstneren Niels Reumert (Koloristerne).
Har udgivet 1-3 titler
Jeg læser gerne op hjemme i stuen - også til litteraturarrangementet o. lign, og jeg taler gerne med om, hvad alkohol og vold gør ved børn - og hvad det kan have af konsekvenser for de voksne børn. Og i forbindelse med den kommende udgivelse af min roman, så stiller jeg gerne op og giver os modne kvinder stemme og liv! Tænk, jeg fik skrevet og udgivet en roman "sent i livet"!
'Forfatter i Stuen'
Kære læsegruppe og andre interesserede i "Forfatter i stuen". Jeg ser frem til at komme ud og være med til at levendegøre ord og læseoplevelser. Jeg bor på Østerbro og har ingen bil, så det bliver på cykel eller med de offentlige, at jeg kan nå hjem i stuerne. I kan være seks eller otte personer, så der er mulighed for en god samtale om teksten og måske om både baggrunden for værket og mit arbejde med at skrive.
NewPub
https://www.aliasr.dk/susanne-kjaergaard2
Tre små historier om det meste
Forfatteren