Udgivelser
Har udgivet 1-3 titler
Jeg debuterede i 2017 med den skønlitterære roman Smagen af Fugl, som jeg udgav som en medudgivelse i samarbejde med BoD.
Kort om romanen:
"I efteråret 1990 befinder den 26-årige taxachauffør, Marie, sig i sin lejlighed på Nørrebro med et barn, der ikke er hendes eget.
Marie er ude af sig selv, ingen tvivl om det, hun ved det bare ikke endnu. Da politiet banker på døren, tager hun flugten ned ad bagtrapperne.
I scener fra Maries barndom og tidlige ungdom, trækkes trådene frem til fortællingens nutid og fremad.".
Oplægget kan lyde som en krimi, men genren er psykosocialrealisme og Smagen af Fugl er en fortælling om en ung kvindes ensomme kamp med de forestillinger, hun har om sig selv, om andre og om livet. En fortælling om, hvordan tråde fra barndommen og den tidlige ungdom spinder sig ind i voksenlivet. Det er en fortælling om relationer og skæbner, der flettes sammen og krydser hinanden.
Læsere og anmeldere tog godt mod bogen, som kom på Euromans digitale liste over de bedste romaner udgivet i 2017.
Selv har jeg haft størst glæde af, at møde læsere og diskutere bogens indhold i forskellige læsegrupper. Det har været spændende og lærerigt, at møde læserne.
I skrivende stund arbejder jeg på at færdiggøre en roman i samme genre - den svære to'er.
Har udgivet 1-3 titler
NewPub
BoD
Smagen af Fugl, roman
Hvis månen falder ned, roman
Forfatteren