Pernille Frost

Et læseprogram og et læsesystem

Efter at have undervist på lærerseminarium i 15 år, har jeg nu været selvstændig konsulent i læsning i 10 år. Mit første projekt var at udvikle et læseprogram sammen med brugerne, nemlig lærerne, læsevejlederne, eleverne og forældrene. Programmet består af 7 hensyn som hver især har dokumenteret effekt, og som tilsammen udgør et fintmasket sikkerhedsnet under alle elever. Når programmet kobles med mestringsteorien og der differentieres i tid og støtte, så kan alle elever få en normal læseudvikling.

Programmet er udviklet og afprøvet på 2 folkeskoler, inden det blev beskrevet i bogen "Sikker læsestart. Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering." (Akademisk Forlag, 2019.)

Programmet blev i sin tid gennemført med eksisterende læsematerialer, men jeg har siden udgivet et materiale som egner sig særlig godt til programmet. Her er den tidlige læseundervisning adskilt fra litteraturundervisningen i to selvstændige spor. Til læsesporet hører 9 underholdende læsebøger med minutiøs progression på alle de sproglige parametre. Læsebøgerne læses individuelt og i forskelligt tempo. Derudover findes der fælles arbejdsbøger, individuelle "spurtebøger" og vejledning til læreren.

Læsefærdigheder bør være en menneskeret

De fleste voksne betragter læsning som en selvfølge. De husker ikke hvordan de selv lærte at læse, for det skete ligesom bare. Med mindre de havde læsevanskeligheder, for så har det sikkert fået afgørende konsekvenser for deres skolegang og karriere, og måske har det oven i købet udfordret deres selvværd. Men det at lære at læse skal tages alvorligt af de voksne, for ingen børn kommer sovende ind i skriftsproget. Der ligger et stort stykke arbejde i at mestre alle bogstavtegnene og bruge deres lyde til at læse med. I starten må man knække hvert eneste ord som en rebus. Gennem træning vokser en mere umiddelbar genkendelse frem, og til sidst læser man ligesom voksne ved at genkende ordene på brøkdele af sekunder, let og ubesværet. Men for alle børn er et stort arbejde at nå dertil, og  for eleverne med de dårligste forudsætninger, fx dem der er disponeret for ordblindhed, er det et slid.

Jeg er derfor ikke begejstret for udtrykket "at knække læsekoden". Det yder ikke eleverne retfærdighed, i og med at det antyder at læsefærdigheder kommer som en åbenbaring, snarere end af en stabil og længerevarende indsats. Sådan et udtryk kan også gøre mange voksne utålmodige og få dem til at sætte elever til at læse på et utilstrækkeligt grundlag.

I dag har vi stor viden om hvordan læsevanskeligheder forebygges, men alligevel når mange elever at udvikle ordblindhed eller andre typer læsevanskeligheder. Mange tror at eleverne allerede er ordblinde ved ankomsten i skolen, men faktisk tager det 3-4 år at udvikle en massiv ordblindhed. Der er rigtignok forskel på hvor gode forudsætninger eleverne har for at lære skriftsproget, men de svageste ankommer altså med risiko for ordblindhed, og det er ikke en naturlov at de skal udvikle ordblindhed, ligesom så mange andre forhold man kan være disponeret for, men ikke nødvendigvis kommer til at lide af.

Jeg arbejder derfor for at rette mere opmærksomhed på de forebyggende indsatser, så vi kan vende skuden og lægge energien i at få alle med fra starten. Og for de allersværeste tilfælde kan vi i det mindste afbøde vanskelighederne væsentligt.

Og fik jeg nævnt at det mest effektive redskab til at bryde den sociale arv, er gode læsefærdigheder?