Bogbrancheguidens forfatterinterviews skal især være til inspiration for andre som skriver, driver forlag eller arbejder med forfattere. Vi har fokus på hvordan forfattere arbejder med idéer og tekster, udgiver, markedsfører og lever af og med deres bøger.

Forfatterinterview med Morten Kvistgaard

Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen

Morten Kvistgaard er født 1955 og har arbejdet som nationaløkonom i Rusland, Ukraine, i Centralasien og på Balkan i mere end 30 år, og gør det stadig.

Fortællingerne i de fire historiske romaner i Balkan-serien om den russisk-bosniske familie Tsirkul fra Sarajevo er fiktion, mens det historiske bagtæppe er faktuelt. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder, som de fandt sted i Rusland og i Jugoslavien i den periode fra 1912 til 1996, som romanerne dækker.

Fortæl lidt om baggrunden for din store romanserie.

Jeg begyndte at skrive på min første roman i sommeren 2012. Jeg havde netop afsluttet et job som leder på et stort landbrugsprojekt i Bosnien. Her havde jeg en lokal chauffør fra Sarajevo. Han var russisk-bosnisk og fortalte på vores køreture rundt i landet om sin families skæbne fra første verdenskrig i Rusland til belejringen af Sarajevo i 1990erne. Hans fortælling om familien var chokerende, inspirerende, ja, uimodståelig for mig. Jeg var sikker på, at alle andre ville synes det samme. Derfor gik jeg i gang med projektet, som blev planlagt til tre bøger, men som endte med at blive til fire bøger og 1600 sider om familien Tsirkul fra 1912 til 1996.

Jeg fik mulighed for at fortælle det 20. århundredes vildt dramatiske historie på Balkan set ud fra en konkret families perspektiv. Den første bog hedder ’Alla og klaveret – Den russiske tragedie 1912 til 1924’ og udkom i 2018. Det var en lang og hård proces at skrive en roman, når man som jeg var vant til at skrive faglige rapporter. Jeg tilkøbte en del hjælp fra en professionel coach, ja, faktisk fra to, og var klar til at udgive bogen på Saxo Publish i 2018. Jeg prøvede tidligt i forløbet et par af de store forlag, men blev afvist, og derfor besluttede jeg at få hjælp. Det var godt givet ud. Det var en kæmpeforløsning at få den trykte bog i hånden, og siden vente på læsernes dom.

Hvordan har du helt praktisk arbejdet med manuskriptet?

Selv om jeg har ry for at være meget struktureret i mit faglige arbejde, så var der ikke megen struktur på mit første udkast til ’Alla og klaveret.’ Det fik jeg at vide på den hårde måde af min første coach, og det har jeg taget med mig både i omskrivningen af ’Alla og klaveret’ og i de andre tre bøger. De er alle nu ret stramt strukturerede. ’Langsomt og sikkert udfoldes historien hen over de fire bøger’, som det lyder i en lektørudtalelse.

Jeg har lavet rigtigt meget research. Både om de historiske fakta og om familiens liv. Jeg har rejst både i Ukraine, på Krim, på Balkan og i Italien for at følge spor af relevans for bøgerne. Alle anmeldelser omtaler den store research.

Jeg har brugt testlæsere til alle bøgerne, og det har i alle fire tilfælde givet værdifulde kommentarer, som jeg har brugt til at forbedre manuskripterne. Både ved at føje tekst til, men også ved at stramme op og forkorte passager, som er stukket lidt af for mig, og som læseren ikke nødvendigvis synes er så mange ord værd. Det har været helt uvurderligt for mig.

Tempoet i mine bøger er langsomt. Tror jeg, at jeg må sige. Jeg skriver ikke hæsblæsende thrillers, og kræver nok noget langsommelighed af mine læsere hvad gælder samfundsforhold, politik og økonomi. Emner som musik og kunst spiller også en stor rolle for mig. Jeg bruger gerne musik og beskrivelser af kunst til at formidle en stemningsmæssig dynamik i mine bøger eller til at illustrere modsætninger og spændinger, der vil lede frem til nye situationer.

Har bøgerne i din serie haft forskellig betydning for dig?

Den første bog gav en særlig forløsning. Jeg lykkedes med det efter en hård proces. Jeg var på vej med mit projekt. Men den sidste bog er lige så vigtig. Cirklen er sluttet. Projektet er fuldført. Det er en kæmpe forløsning på sin helt egen måde. Og hvor jeg var nervøs for læsernes dom over de første to bøger, så havde jeg helt ro i maven over de to sidste. Jeg var absolut tilfreds med resultatet.

Fortæl om hvordan du har valgt at udgive bøgerne.

’Alla og klaveret’ blev udgivet på Saxo Publish. Når det nu ikke kunne blive et stort forlag, så havde jeg det helt fint med at gå den vej. Det ressourcemæssigt fornuftige i Print on Demand var tiltalende. Men det var også lidt bøvlet, og jeg havde ikke tid til at stå for alt det praktiske, så det tilkøbte jeg hos freelancere: korrektur, layout, grafik mv. Det fungerede sådan set godt nok, men med de andre tre bøger valgte jeg medudgiver-modellen med Forlaget Forfatterskabet.dk for at få hjælp til at det praktiske med at færdiggøre manuskriptet, design af forsider, trykning, markedsføring og hvad ved jeg. Det har været virkelig godt.

Som medudgiver leverer jeg input og forslag til grafisk tilrettelægning, til covers, til kort og illustrationer. Jeg har foreslået indlæser af lydbøgerne. Det er Heidi Keller, der har indlæst alle fire bøger. Det er fantastisk at følge hendes indlæsning gennem de godt og vel 80 år, som bøgerne dækker. Ingen kender familien Tsirkul bedre end Heidi, tror jeg.

Bøgerne er udgivet i alle formater - vil du dele nogle erfaringer?

Ja, alle fire bøger er udgivet i papirformat, som e-bog og som lydbog. Lydbogen giver en anden dimension end papirformatet, når indlæsningen er levende, som det er tilfældet med Heidi Keller. I de to sidste bøger har jeg fået en bosnisk-dansk kunstner Jasmina Malkoc til at lave nogle skønne illustrationer til at supplere teksten. Det gjorde jeg fordi, kunst spiller en stor rolle i de to bøger. Men det var også lidt for at udfordre lydbogsformatet. Illustrationerne giver den trykte bog en lille fordel. Heidi kan jo ikke læse illustrationerne op, forstås, alle hendes styrker ufortalte.

Udgiver du dem også i udlandet?

’Alla og klaveret’ udkom også på engelsk på Amazon, oversat af Billy Oshea, men det har ikke været nogen succes. Billys oversættelse var god, men jeg fik ikke lavet tilstrækkelig markedsføring på Amazon til at få det til at lette. Så det blev ved den ene bog. De andre tre er kun på dansk, selv om der lige nu er en vis interesse for at oversætte dem til bosnisk.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Jeg forsøger at holde liv i mine Facebook- og Instagramprofiler og i min hjemmeside med opslag i forbindelse med særlige begivenheder og historiske mærkedage, og dem er der mange af på Balkan. Så gør jeg lidt reklame for bøgerne. Forlaget gør det også og deler også mine opslag og videoer, hvis de ellers går an for Meta.

Så har jeg deltaget i Bogforum 3 gange. Her var de to første med New Pub og den seneste her i 2023 var på egne ben, så at sige. Når det lykkes at sælge mine bøger på Bogforum, som jeg havde held til i år, med det kæmpe udbud af bøger, der er derude, så har jeg succes, målt med mine egne beskedne alen. Og så er der også alle dem, der kommer forbi min stand for at snakke om Balkan og som måske hellere vil læse bøgerne på e-reolen eller streame dem som lydbøger. Sådan er markedet jo også. Men det er under alle omstændigheder dejligt, når folk kommer forbi og vil snakke om bøgerne.

Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?

Salget af bøger er naturligvis en god indikator, men også udbredelsen på bibliotekerne er vigtig. Jeg scorer ret godt med bibliotekspengene, så det er dejligt. Jeg forsøger også at få anmeldere og bloggere til at omtale bøgerne, bl.a. med konkurrencer men det er svært, så den direkte markedsføring sker primært gennem de miljøer, der har en interesse i historien på Balkan, i de bosniske samfund i Danmark, for eksempel. Og så har jeg jo min profil her på Bogbrancheguiden. Det er da kæmpestort.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg tjener mine penge til dagen og vejen ved at arbejde som konsulent på Balkan. Jeg tjener ikke mange penge ved at skrive og indgive mine bøger, men det er en kæmpemæssig personlig tilfredsstillelse, der ikke kan måles i penge. Og nej, jeg lever ikke på en sten for at skrive, men jeg finder nogle frirum til de tunge og mere komprimerede skriveprocesser, fjorten dage her og der, for eksempel. Så kan jeg hurtigt flytte et manuskript fremad. Men jeg arbejder løbende på ideer, skriver på udkast til scener og på historien i manuskriptet, også selv om jeg arbejder på andre opgaver på Balkan.

Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?

Det bedste er at få lov til at formidle en historie, som de færreste danskere kender til i detaljen. Når læsere anerkender, at min fortælling om familiens skæbne har rørt dem, så er dagen reddet.

Det værste er, at jeg en gang imellem kan føle mig lidt ensom med mine projekter. Så tyer jeg til kolleger og fællesskabet i Dansk Forfatterforening. Det er godt at være medlem der.

Har du en ny bog på vej?

Min Balkan-serie om familien Tsirkul slutter med freden i Bosnien i 1996. Mange især fra det bosniske miljø i Danmark, har efterspurgt en bog, der bringer læseren helt op til i dag. Hvad sker der i Bosnien i disse år? Det laver jeg research på for tiden, og her er Bosniens ambitioner om at blive medlem af EU vigtige. Ikke mindst fordi det bosnisk-serbiske mindretal i Bosnien ikke ønsker at gå den vej. Det giver mange spændinger, som det er meget aktuelt og relevant at forholde sig til. Det gør jeg så. Jeg håber, at jeg kan have en ny bog på gaden om et års tid.