Jeg er filmmager og forfatter, og har i mange år lavet kort- og dokumentarfilm samt forskellige videoprojekter hos Fenris Film & Multimedia ApS.
Jeg debuterede som romanforfatter i 2015 med auto-faktionen ”Bacon i Bagagen, og min seneste solo-bogudgivelse er den personlige musikguide, “Tom Waits og Mig” (nov. 2019). Ellers kan man nu om dage især finde mine tekster hos internetmagasinet POV International, mens min forskellige bogprojekter kan følges på min hjemmeside.
Jeg arbejder en del med både erindring og identitetsdannelse men ofte på en lidt bagvendt måde. Jeg har som regel også en meget personlig tilgang til mit stof, men prøver gerne at opretholde en humoristisk indfaldsvinkel. Eller udfaldsvinkel. Jeg har forsøgt mig med decideret genre-litteratur, men ellers skriver jeg en del auto-faktion (ja, med 'a'), som jeg vil påstå - indtil jeg modtager en stævning - er et begreb, jeg selv har opfundet.