Marianne Christensen

Min første digtsamling udkom i 2018 på opfordring fra forfatterkolleger. Indtil da var jeg historiefortæller og havde kun udgivet små essays og korte historier i forskellige antologier.
Jeg er stadig historiefortæller og nu også forfatter.
Den første digtsamling, Blå måne skinner hvidt lys, blev godt modtaget, så jeg udgav en mere, Fløjtende ligegyldige bekymringer.
Derefter skrev jeg sammen med Dorte Roholte en interviewbog om et liv uden børn, der udkom i februar 2020! Det sidste led - et liv uden børn.
En digtsamling mere, Hvor blå kan man bli', blev udgivet under epidemien med en række digte, der var skrevet med henblik på at læse dem op til bluesmusik på vores lokale spillested i Vordingborg, hvor der i en årrække var bluesjam en gang om måneden.
Min seneste digtsamling blev korte digte, hvor jeg var blevet inspireret af den engelske lyriker Brian Bilston og den danske forfatter Lawrence Lindhardt Christensen. Jeg kaldte samlingen for 'Alligevel', fordi jeg egentlig havde tænkt, at jeg ikke skulle skrive flere digte, men inspirationen var altså for stærk til at lade det ligge.
For tiden er jeg i gang med at lave en podcast om den nordfalsterske forfatter Helene Strange (1874-1943), som også var folkemindesamler og foregangskvinde i mange sammenhænge.
Jeg skriver på en bog om kvinder, som fortæller erotiske historier.
Hvornår den bliver færdig er ikke til at sige.

Mine udgivelser er tilgængelige på nettet.