Udgivelser
Har udgivet 4-9 titler
Malene Rossau debuterede i 2013 med bogen EKSAMEN her kommer JEG! Hun er aktuel med den biografiske roman ARV AF STORHED – Et liv i mokkasiner.
Malene er født og opvokset i Slagelse og har en uddannelse som korrespondent i engelsk og spansk samt en ED i engelsk fra CBS. Hun er desuden certificeret indenfor business- og life coaching. Malene har, i en lang årrække, arbejdet i internationale virksomheder, herunder indenfor HR.
Malene er guide ved Hørsholm Egns Museum og afholder kulturvandringer om det smukke Hirschholm Slot, som blev kaldt for Nordens Versailles. Et slot som lå, hvor Hørsholm Kirke ligger i dag, og hvorfra Christian 7.’s livlæge, Struensee, regerede landet i kongens navn.
Allerede fra barnsben går Hakikta billedligt talt i sine egne mokkasiner, og hans konstante nysgerrighed på livet får omgivelserne til at kalde ham for ”det vilde barn”.
Tilværelsen præges af opbrud, afsavn og tab af relationer, og han kæmper en stor del af sit liv med at søge efter svar på, hvem han virkelig er inderst inde.
Bogen fortæller om et menneske, der har en naturlig evne til at trække folk til sig, men også en unik evne til at tilpasse sig – samt vilje til at overleve – selv de mest barske situationer, som livet kan byde på.
Det er en gribende skildring af en stor personlighed, der, på trods af at han går så grueligt meget igennem, lærer sig selv at omsætte sin opnåede livserfaring til vejledning for andre på sin vej.
Biografisk roman om Hakikta Najin Jordan (1941-2011) fra Rosebud-reservatet i South Dakota, USA. Officiel ambassadør for Lakota Nationen (Sicangu) til Danmark og modtager af Bronze Star og Purple Heart fra Vietnamkrigen.
Har udgivet 4-9 titler
MOTIVATEme BOOKS
ARV AF STORHED - Et liv i mokkasiner (biografisk roman)
MANOLO - Det magiske sværd (børnebog)
Land of Sunshine (a children's book)
Solskinslandet (børnebog)
EKSAMEN her kommer JEG! (eksamensteknik)
Forfatteren