Jørn Henrik Olsen

Vil du kort præsentere dig og dine bøger for os?

Jeg har haft en næsten ubændig lyst til at skrive fra jeg var 16 år, hvor jeg fra og med gymnasiestarten i Rønne også skrev artikler - som freelance-journalist - til avisen Bornholmeren. I studieårene på Københavns Universitet fortsatte jeg med at skrive til aviser, blade og tidsskrifter. Jeg oversatte også et par bøger, og jeg var redaktør af et teologisk tidsskrift. Flere skriftlige opgaver blev også udgivet i en faglig bogserie på universitetet. Som undervisningsleder i otte år på et teologisk fakultet i Tanzania tog jeg blandt andet initiativ til og var redaktør af et forlag, der udgav fagbøger.

Hele vejen har jeg skrevet et utal af artikler og opsatser. Min ph.d.-afhandling om afrikansk filosofi og teologi er et nok så omfattende pionérarbejde, der har også affødt mange bidrag til faglige antologier og tidsskrifter, også internationale. Flere årtiers virke med undervisning, forskning og ledelsesopgaver har farvet mit forfatterarbejde. De vigtigste udgivelser er nok disse: Kristus i tropisk Afrika – i spændingsfeltet mellem identitet og relevans (2001), Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte (2016), Den brudte skønhed: Essays om sorg, melankoli og kunst (2018), Lystid i mørket: Essays om sorg, ensomhed og livsmod (2019) og Et liv med mellemrum: Korte essays (2020).

Hvad udmærker dine bøger sig ved?

At de bærer en krog til noget i mig selv. Dette er imidlertid også afdækket og beriget gennem andres indsigter, som jeg har tilstræbt at formidle på en måde, der kan omslutte læseren, fremmane en livsverden, som det er muligt at fortabe sig i. Sådan at indsigt og forståelse skaber både berigelse og bevægelse, eksistentielt tolket og vurderet. Jeg har et stærkt ønske om, at mine bøger er velskrevne og velinformerede, hvilket også indebærer, at de er dybe, vedkommende – og et resultat af god formidling.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

Rigtig mange har sikret os fantasibegavet litteratur, og skal jeg fremhæve nogle inspiratorer, må de være disse: Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Dorthe Jørgensen, Fjodor Dostojevskij, Tomas Tranströmer, Owe Wikström, Ole Fogh Kirkeby, Paul Otto Brunstad, Lars H. Svendsen, Henrik Wivel og Hartmut Rosa. De inspirerer mig meget til at sikre en eksistentiel og æstetisk merværdi i mit eget liv og i mine tekster. I tillæg vil jeg gerne fremhæve forskning eller studier i livets smertepunkter og mere almene eksistentielle spørgsmål, som er til stor berigelse. Det samme gælder kunsten, både i form af skønlitteratur og billedkunsten i bred forstand. Kvalitetskunst er meget gavmild i så måde.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig - og hvorfor?

Bøgerne med det stærkeste og mest vedkommende eksistentielle indhold er født i mine egne livsrum. Her bliver jeg nødt til både at nævne Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte og Lystid i mørket: Essays om sorg, ensomhed og livsmod. Der er så meget hjerteblod og tilsvarende personlig lidenskab, som udgør afsættet og formidlingen i disse bøger. Arbejdet med og udgivelsen af dem har også udløst et meget stort antal foredrag og forelæsninger rundt omkring i Danmark, for eksempel på landets folkeuniversiteter, i sognehuse, ved kurser på højskoler og på kommunale temadage.

Hvordan har du udgivet dine bøger og hvad er dine overvejelser om det?

Min respons er her flerdelt: Jeg har udgivet bøger på etablerede, professionelle forlag. Jeg har også bidraget til ganske mange antologier her i landet og internationalt på forskellige anerkendte og faglige forlag. Et enkelt eksempel vil jeg fremhæve her: Det har betydet en del for mine foredrag, forelæsninger og skriveopgaver i øvrigt, at jeg har bidraget til måske den mest velresearchede og vægtige udgivelse om sorg og sorgkultur. Det gælder bogen Giv sorgen ord: Sorgkultur i forandring, udgivet af Munksgaard/Gyldendal (2019). I 2015 etablerede jeg et mikroforlag, Vita Nuova Publisher, hvor jeg således er ’selvudgiver’. Det har jeg primært gjort, fordi jeg derved meget målrettet kunne udgive bøger, som passede godt sammen med mine foredragsemner, men også fordi jeg derved kunne øge indtjeningen gennem direkte salg ved mine mange foredrag. Det sidste har betydet meget. Jeg har solgt rigtig pænt og dermed fået mere ud af det. Forleden holdt jeg et onlineforedrag for Athenas (for ca. 800 deltagere), og jeg kan se, at der blev solgt et pænt antal eksemplarer af den relevante bog. Det samme er sket et par andre gange i den forgangne måned, hvor jeg efter et foredrag har solgt mere end 20 eksemplarer af en bestemt bog. Så det virker altså! Samtidig har jeg som selvudgiver kunnet sætte barren højt med henblik på udgivelsernes kvalitet, hvad angår grafisk design, papir, omslag etc.

Hvis du er ‘selvudgiver’, hvordan arbejder du så med produktion og udgivelse?

Jeg har haft eksterne kritikere, redaktører og betalæsere på mine selvudgivelser. Jeg selv arbejdet meget med redaktøropgaver, akademisk vejledning, bedømmelser af specialer, afhandlinger etc., så på den måde er jeg nok også selv ganske hård eller krævende. Da jeg selv er professionel billedkunstner, så har jeg ytret mine ønskemål i et tæt samarbejde med en dygtig grafisk designer. Det har været godt og kreativt sådan.

Hvilket formater har du udgivet i, og hvad har du af erfaringer at dele?

Mine fagbøger er udgivet som fysiske bøger på papir. De fleste udgivelser fra de seneste år har også indeholdt gengivelse af kunstværker og et smukt grafisk design, hvilket også har medvirket til, at jeg ville møde læserne med et æstetisk set godt produkt.

Oplever du at særlige muligheder eller udfordringer gør sig gældende for de genrer du arbejder i?

Tidligere arbejdede jeg kun fagligt i en mere akademisk sammenhæng. Det skete i forbindelse med mine ansættelser på universiteter. I den senere år har jeg arbejdet i en énmandsvirksomhed. Jeg har sat lix-tallet ned og forsøgt at lægge det såkaldte akademiske elfenbenstårn ned. Det er lykkedes at nå meget længere ud, til mange flere mennesker, gennem essays, der kan læses af alle interesserede.

Udgiver du kun i Danmark eller også udlandet - og hvad har dine overvejelser været i den forbindelse?

I forbindelse med konferencer og workshops ved uddannelsesinstitutioner i de nordiske lande eller andre steder i Europa gennem de sidste 25-35 år har jeg ofte leveret ’papers’, forelæsninger, der efterfølgende er blevet udgivet i fagantologier og tidsskrifter. Jeg har ikke udgivet selvstændige bøger på det internationale marked.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Nøglen hedder foredrag, samtaler og digital kommunikation, herunder på de almindelige digitale og sociale platforme. Antallet af foredrag og forelæsninger har været mellem 50 og 130 i løbet af de seneste mange år, hvor jeg har fået en meget god kontakt til mange læsere – og har solgt mange bøger.

Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?

To af udgivelserne fra de seneste år er udkommet i et par oplag (1500-2000 eksemplarer), hvilket er meget tilfredsstillende for bøger med fagligt indhold. Mit eget succeskriterium går mere i retning af, om bøgerne har været læserne til hjælp og støtte. Deres tilbagemeldinger betyder noget – dog ikke alt - i forhold til det stillede spørgsmål.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg har undervejs modtaget en række legater, men ellers er det honorarerne for mine foredrag og forelæsninger plus salg af malerier, der har givet mig mulighed for i perioder at skrive og fokusere på bogudgivelser. Samlet set har det været frugtbart med denne vekselvirkning mellem forskellige opgaver. Fremover vil jeg give mig selv lov til at indlægge lidt længere skriveperioder.

Har du selv noget at tilføje, som kunne gavne kollegerne og nye forfattere?

Jeg skriver netop i planlagte perioder. De er som regel meget intense, målbårne. Tankerne kredser om indholdet i teksterne fra tidlig morgen til sen eftermiddag. En god skrivedag begynder med en svømmetur ud for Østmolen ved Gilleleje Havn. Havet er blevet tankens laboratorium i mit liv og som forfatter. Mine bøger afdækker hvorfor. Forud for mine skriveperioder går der måneder og år med det vigtigste forarbejde, nemlig dette: Læsning og studier. Det indebærer en gradvis opsamling og lagring af viden, så den samlede mængde hele tiden øges. Akkumulation kaldes det også. Den rummer fortætning, intensivering og en del mere på daglig basis. Alt det vigtige noteres og journaliseres! Mine essays forløses bedst gennem en stigende kurve med disse vekselvirkende - også funktionelle - bevægelser mellem eksistens, forskning og skriverier.

Arbejder du aktuelt på en ny bog, så fortæl os gerne lidt om den.

Jeg skriver hver dag en lille opbyggelig klummetekst til Kristeligt Dagblad, hvilket skulle blive til 258 tekster i alt. Ud af disse vil jeg nok lave en kritisk udvælgelse af tekster, så jeg vil kunne udgive en bog med måske 150 eller 200 tekster. Men det vigtigste skriveprojekt i år går i en lidt anden retning: Jeg skriver på en bog med essays om Kierkegaards menneskesyn, hans opfattelse af selvet. Visse spørgsmål og temaer vil blive spejlet i Fjodor Dostojevskijs tro, tænkning og forfatterskab. Målet er at gøre disse tekster livsnære, det vil sige eksistentielt vedkommende for læsere i dag. Og så skeler jeg fortløbende til et større manus til en monografi om kedsomhed. Dette interessante emne har jeg forsket i og holdt mange forelæsninger om de sidste 20 år, men denne monografi er endnu ikke helt forløst, nok fordi jeg kræver lidt for meget af mig selv.