Jens Peter Kaj Jensen

Jeg skriver romaner, noveller, digte, børnelitteratur, filosofisk faglitteratur, sproganalyse, litteraturteori, debatlitteratur, noget om fodbold og kultur – og andet.

Jeg arbejder for tiden fuldtids som tekstforfatter og redaktør for et coachingfirma og deltids med at lave quiz'er til krydsogtværsblade. Indimellem oversætter jeg også. Og så maler jeg for sjov og skriver bøger for alvor.

Når jeg ser et usædvanligt optrin på gaden, begynder min hjerne automatisk at digte videre eller skrive situationen om. Hvad sker der her, når jeg er gået? Når ingen kigger med? Hvad nu hvis det i stedet var foregået i omvendt rækkefølge, eller hvis det havde været en kvinde i stedet for en mand?

Situationer, hvor mennesker gør noget, som ikke forventes af dem, interesserer mig. Endnu mere interesserer det mig, når mennesker gør noget, som de ikke havde ventet af sig selv. Det er også vigtigt (men ikke altid nemt) for mig selv med jævne mellemrum at gøre noget, som jeg ikke havde troet, at jeg ville, kunne eller havde lyst til.

Livsvalg, som er forskellige fra mine egne og fra dem, jeg kender fra venner og familie, interesserer mig. I det hele taget er jeg nysgerrig.

Usædvanlige sætninger interesserer mig. Overraskende replikker. De opstår hele tiden inde i hovedet på mig. Næsten som et tic. Den replik, som under ingen omstændigheder må siges i denne eller hin situation, finder med usvigelig sikkerhed frem til mine tanker og ofte også mit tastatur – og ved særligt uheldige lejligheder til mit stemmebånd.

Smukke sætninger tiltrækker mig lige så meget.

Gåture på bjerget eller ved vandet er, godt, slet og ret. En tur op til den mauriske Alcazaba-borg. Eller en tur gennem byens gamle kerne, en tur på kunstmuseum. Sardiner og fadøl nede på stranden er også godt.

Min grundholdninger skifter ikke fra dag til dag, men udvikler sig og nuanceres hele tiden, fordi folk, jeg er uenig med, også har ret. Jeg har altid været antiautoritær og kritisk, skeptisk over for autoriteter og kritisk over for koncentration af magt. Magten må man gerne drille.

Jeg er ikke religiøs. Ikke engang troende, men respekterer mennesker, der er det. Faktisk lige så meget, som jeg respekterer dem, der tænker lige som mig. Jeg bilder mig ind, at jeg med jævne mellemrum godt kan få øje på, hvor behovet for at have en tro stammer fra, og hvad mennesker får ud af at have og dyrke sådan en.

Fodbold interesserer mig meget. Siden jeg flyttede til Malaga i 2021, har jeg manglet nogen at spille med, så nu nøjes jeg med at se Liverpool og Atletico Madrids kampe på skærmen. Til gengæld er jeg begyndt at spille padel. Jeg kan lide tennis, bordtennis, badminton, håndbold, volley – ja, vist bare noget med en bold. Billard og petanque går også an, men ikke at kigge på. Skak og terningespil, selvom der mangler en bold. Det er også sjovt at quizze.

Og så kan jeg godt lide at lægge tørre citronkerner ned i fugtig jord.

Jeg elsker at lave mad. Jeg ville gerne tegne mere. Jeg synger mest, når jeg forsøger at få min yngste datter til at sove. Når jeg får et lydisoleret hus på landet, vil jeg begynde at spille saxofon igen.

Tidligere har jeg boet i Middelfart, Buerup, Lille Fuglede, Århus, Odense, København og Madrid, men er nu flyttet til Malaga sammen med mine tre børn (født 2007, 2008 og 2014). Jeg er fiskersøn og opvokset ved Tissø.

Den bedste bog, jeg har læst? Det kan du da ikke forlange, jeg skal svare på! Verden er fuld af vidunderlige bøger. Moskvá-Petusjkí af Jeroféjev er en af dem.