Udgivelser
Har udgivet 1-3 titler
Har fået udgivet digte, noveller og en enkelt roman.
I Janniks værker vil man tit finde forsøg på at beskrive hvordan humanistiske værdier såsom empati, kærlighed, identitet og moral (mis)trives i samfund og systemer hvor andre idealer dyrkes. Temaer som fremmedgørelse og meningstab optræder som regel sammen med temaer som håb, ambitioner og idealer og danner en eksistentialistisk klangbund i hans tekster.
Jannik debuterede i 2020 med sci-fi novellen Organisatorisk Borgerskab der er en allegori over det moderne arbejde i store organisationer. Novellen vandt året efter den lille danske pris Niels Klim Prisen.
Samme år udkom Janniks debutroman Elektrisk Blå Som Et 80'er Digt, der er en autofiktiv fortælling om opvæksten på vestegnen. Den handler om fortællerens tætte venskab med vennen Lasse, fra DR-dokumentaren "Mens døden os skiller".
Som voksen får Lasse ALS og dør. Bogen er først og fremmest en undersøgelse af den desillusion og fremmedgørelse som følger sorgen. Men den er også en fremstilling af den tilbøjelighed (nogle) mennesker har, med at tilsidesætte deres drømme for et trygt arbejde i hamsterhjulet. Bogen er skrevet i en nostalgisk og melankolsk tone der vækker genhør i enhver fra Generation X, og selvom den takler svære emner som livskriser og sorg, så er den også en hyldest til venskabet og til menneskets evne til at genopfinde sig selv. Jonathan Elkær fra bandet PHLAKE har skrevet forordet til bogen.
Jannik skriver pt. på et manuskript med arbejdstitlen "Paralleller".
Manuskriptet er en novellesamling med tværgående referencer novellerne i mellem. De fleste af novellerne foregår under den industrielle revolution og oplysningstiden, hvor store tanker og visioner leder menneskeheden, men også hvor storbyen og korruptionen lurer omkring hvert et gadehjørne. Novellesamlingen låner temaer fra den europæiske (ide)historie og krydrer dem med elementer fra science fiction. Novellesamlingen er første bog i en serie af bøger, hvori Jannik forsøger at bygge bro mellem subgenrerne steampunk og cyberpunk.
Når Jannik ikke skriver på egne værker, ja så skriver han alligevel: På sin blog, som skribent på Nyhedsbrevet Fiktioner og for Fantask - den gamle tegneserie og genrelitteraturbutik i København.
Har udgivet 1-3 titler
Jannik holder foredrag om eget forfatterskab, laver skriveworkhops, deltager i paneler og virker desuden som moderator og interviewer.
Han kan bookes via artebooking.dk eller direkte via hans hjemmeside.
Jannik har været på besøg en masse forskellige steder:
Frederikssund Bibliotek, Tårnby Bibliotek, Tønder Bibliotek, Bagsværd Skole, Bakkegårdskolen, Bækkegårdskolen, Bramdrup Skole, Brøndby Strand Skole, Brøndbyøster skole, Charlotteskolen, Ellebjergskole, Paarup Skole, Rundhøjskolen, Sankt Annæ Skole, Susåskolen, Tove Ditlevsens skole, Øster Farimagsgade Skole, Jyderup Højskole, Folkets klimamarch I Holbæk, Sci-fi og Fantasy konferencen Vilde Universer, SKVULP Festival i Holbæk og Litteraturfestivallen Ord Over Fjord i Frederikssund.
NewPub
Forlaget Fjorden, Forlaget Futurum
To digte i Litteraturtidsskriftet uDkAnt #16, 2021
Prosa, We should have seen it in the eighties, 2021, Antologien Global Warming, Poets Choice
Novelle - digital udgivelse, Simulacrumkoden, 2021, Forlaget Futurum
Essay - digital udgivelse, Begivenheden og bogen der fik mig til at skrive, 2020, Modspor
Kortroman, Elektrisk blå som et 80'er digt, 2020, Forlaget Fjorden
Novelle - digital udgivelse, Organisatorisk Borgerskab, Himmelskibet #57, 2019
Forfatteren