Site logo

Jeg er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut. Jeg debuterede som forfatter i 2019 med romanen Hjertefejl, der tager udgangspunkt i mine egne oplevelser med fysisk og psykisk vold i et parforhold.

Siden blev det til to romaner mere, henholdsvis Bornholmermordet fra 2020 og Sjæleheleren fra 2022.

Min passion er at skrive romaner, der får dig til at grine, gyse og grunde over livets mærkværdigheder. Jeg forsøger at komme helt ind under huden på mine karakterer og give dem frihed til at præge handlingen. Jeg ved derfor aldrig, hvad romanen ender med, når jeg starter skriveprocessen.

I Hjertefejl er Lises og Kasems dagligdag præget af voldsomme konflikter. De styrer langsomt, men uundgåeligt mod afgrunden i længslen efter det trygge og kærlighedsfulde parforhold, som de hver især er ude af stand til at begå sig i. Men ingen af dem kan opgive håbet om kærlighed. Det har konsekvenser for parret og, ikke mindst, for deres lille datter.

I Bornholmermordet møder man Asta, en kvinde i overgangsalderen, hvis ægtemand Ivan forlader hende til fordel for en yngre model. Det bliver startskuddet til en raffineret og grusom hævn over Ivan, der sender Asta ud på randen af fornuften. Men da hun først har sat sin plan i værk, er der ingen vej tilbage.

I Sjæleheleren følger man den 13-årige Ellie, der, i et forsøg på at flygte fra en uudholdelig hverdag, finder vejen ind til en anden verden. I denne anden verden finder hun venskab og kærlighed, men også her er der destruktive kræfter på spil. Ellie får en vigtig rolle i at bekæmpe disse kræfter, der truer med at ødelægge denne anden verden. Det kræver dog, at hun tør stå ansigt til ansigt med ondskaben.

Der er flere romaner på vej, men da skrivningen skal tilpasses et fuldtidsjob som socialrådgiver, er det ikke til at sige, hvornår den næste roman rammer gaden.

Sociale medier
Udgivelser

Har udgivet 1-3 titler

Jeg kan bookes til

"DEN USYNLIGE VOLD - et foredrag om psykisk partnervold."
Jeg holder foredrag om psykisk partnervold. Et personligt og levende foredrag om, hvordan det er at leve med psykisk vold og stalking, konsekvenser af den psykiske vold og hvordan det inspirerede mig til at skrive romanen "Hjertefejl".
Skriv til mig i kontaktformularen, hvis du vil høre nærmere.

Medlem af

NewPub

Forlag forfatteren har udgivet på

Forlaget Platform

Titler

Hjertefejl, 2019, Forlaget Platform
Bornholmermordet, 2020, Forlaget Platform
Sjæleheleren, 2022, Forlaget Platform

Kontaktinfo er til:

Forfatteren

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.