Flemming Dalsgaard

Jeg er en mand, der i moden alder begyndte at skrive. Man kan overordnet sige, at jeg har bevæget mig på områder, der normalt forbindes med ret konventionelle romangenrer, men hvor jeg udstyrer persongalleriet med egenskaber, der til gengæld er ret ukonventionelle. Hermed forstår jeg kvinder og mænd, der ikke lægger sig i det normale spor, hvor mænd er mænd, og kvinder er kvinder.
I nyeste udgivelse: "Sig bare Lucy!" har jeg taget springet fuldt ud og skabt en person, der gennemgår en forvandling fra mand til kvinde. Her har jeg taget fantasien til hjælp, og involveret kræfter, som også kendes fra forfattere som Bram Stoker, Stephen King og Anne Rice. Det vil sige opbygget et samfund, hvor en enkelt person udviser egenskaber som ikke kendes fra vor virkelighed, men som ligner "fantasy." Men med involvering af filosofiske og kulturelle elementer, der normalt ikke forbindes med fantasygenren. Samtidig har jeg valgt at tage vores kultur på ordet, idet religionen har en påfaldende lighed med fantasygenren: Man tror på noget, der har kræfter der er menneskene totalt overlegne. Konkret er det Djævelen der tænkes på. Men også denne håndteres på måder der er langt fra sædvanen.
Det litterære univers, der har dannet mig rent sprogligt, ligger temmelig lang tid tilbage. Ikke mindst forfattere som Dostojevskij og Hans Egede Schack har skrevet på måder, som jeg har fundet meget inspirerende. Den gammeldags skrivestil står mit hjerte nær, og jeg lader normalt det grænseoverskrivende komme til udtryk gennem handlingen frem for ordforrådet. Man vil normalt ikke finde mange vulgære udtryk i mine tekster, men derimod vil moral og sociale konventioner ofte udfordres gennem personernes ageren.
Med "Spejlet" har jeg begået en samling af nitten noveller af blandet art. Novelleformen har jeg fundet anvendelig, når afgrænsede problemstillinger har banet sig vej til mine tanker. Desuden er der et antal klassiske eventyr i samlingen, hvor jeg har fabuleret over de mulige, virkelige historier, der hypotetisk kunne ligge bag eventyrdigternes fortællinger. Også her har jeg søgt at vise at eventyr for børn kan rumme forhold, der er meget lidt børnevenlige, når alt det eventyrlige og urealistiske skæres bort, og man står med intriger, der normalt kun angår voksne.
Romanen "Deja-vu" er bygget op som det klassiske engelske herregårdsdrama, med inspiration fra Charlotte Bronté's "Jane Eyre." Igen med personer der er betydeligt "twisted" i forhold til originalerne.
Min første roman hedder Dæmring, og kan i dag kun fås som E-bog. Det er en skæbnefortælling om en ung mand, der ikke kan få styr på sit liv, trods det at heldet smiler til ham. Også i denne er der en undertone af kønsbetonet allegori.