Udgivelser
Har udgivet 1-3 titler
Jeg har skrevet bogen Gå på rov i dit familietræ, som er første bind i serien Glemte Danskere. Det er en bog om alt fra fascinerende DNA test til den mere traditionelle slægtsforskning med kirkebøger.
Slægtsforskning er på mange måder terapeutisk og kan give større forståelse for ens familie. Hvad har fattigdom betydet i familien? Hvad har et alt for tidligt dødsfald betydet for de senere generationer, og hvorfor endte flere brødre på et sindssygehospital?
Jeg er vild med at slægtsforske og fortælle familiehistorier, og det er den bedste hobby, jeg nogensinde har haft. Jeg benytter sig af alt fra mormors gamle breve til hyggelige frokoster med ukendte slægtninge. Slægtninge er nemlig venner, som du endnu ikke har mødt. F.eks. har jeg hjulpet min svenske slægtning Alf med at opstøve hans ukendte og afdøde farfar gennem DNA.
Har udgivet 1-3 titler
Vælg mellem 3 forskellige foredrag om slægtsforskning og få tips til at blive klogere på dig selv og dine rødder:
Foredrag 1: Hvordan bliver du familiens bedste historiefortæller. Gå ombord i DNA-test, stamtræer, rejser til USA, familiens breve og interviews med ældre medlemmer i familien. Masser af tip til, hvordan du gør og spændende eksempler fra virkelighedens verden.
Foredrag 2: Kan DNA-test give svar på familiens hemmeligheder. Drømmer du om at få taget en DNA-test? Er du bange for svarene? Hvordan gør man, hvilken test skal man tage og hør hvad der kan gemme sig bag svarene. Hør bl.a. om en DNA-sag, som trækker tråde til 2.verdenskrig.
Foredrag 3: Dyrk dine udvandrede familierødder. Er du træt af charterferier, så kan du i stedet pakke kufferten og besøge dine slægtninge i USA. Mange amerikanere er meget åbne og elsker at møde slægtninge. Hvordan finder du dine oversøiske slægtninge, hvordan kontakter du dem? Få masser af gode råd fra Dorte Kofoed, som selv har masser af kontakt til sine slægtninge i USA og har været på en tidsrejse til sin tiptipoldefars Utah.
Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund
Wadskjær Forlag
Gå på rov i dit familietræ, 2021, Wadskjær Forlag
Kvinde fortæl din historie, 2024, Wadskjær Forlag
Forfatteren