Dato for interview
Juni 2023
Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen
Claus Holm, født 1976, er skønlitterær forfatter i mange genrer og på både dansk og engelsk. Det er foreløbig blevet til 14 udgivelser. Claus Holm skal ikke forveksles med TV-kokken af samme navn.
Jeg har altid fortalt historier i skrift og tale - lige fra jeg var barn. Men jeg debuterede rigtigt i 2014 med den engelsksprogede novellesamling ”Dreams and Awakenings”, og kort efter udkom kortromanen ”Uplink” på dansk på forlaget EgoLibris. Til dato har jeg udgivet 14 bøger på dansk og engelsk - nogle findes kun på engelsk og andre indtil videre kun på dansk.
Jeg skriver meget forskelligt - fantasy, kærlighed, horror, drama. Jeg bryder mig ikke om at lægge mig fast på en bestemt genre.
Jeg har iøvrigt absolut ingen forudsætninger for at skrive bøger - ingen boglig uddannelse udover Handelsskolens Grunduddannelse. Men jeg var gift med en amerikaner i 9 år og fik et meget indfødt greb om det engelske sprog.
En del dialog. Jeg har især på engelsk fået ros for at kunne ”skrive som folk taler” så det prøver jeg ofte på at få så meget ud af, jeg kan.
Men der er ikke to af mine bøger der ligner hinanden. Jeg prøver mig altid af i nye genrer. Så at læseren kan lide én bog, er ingen garanti for at kunne lide en anden.
Men jeg kan godt lide at skrive bøger med action i – historier, hvor der sker noget, og hovedpersonerne oplever en hel masse. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er Månen over Østerbro, hvor der ikke er nogen rigtig handling, men mere stemningsbilleder.
Min inspiration kommer meget ofte fra drømme. Jeg har lidt af mareridt siden barndommen, og har dem stadig nogle gange om ugen. Mange af de historier, der har noget uhyggeligt i sig, stammer fra noter jeg har skrevet, efter et mareridt.
Men jeg bliver også inspireret af ting jeg ser eller hører, og som jeg ”blander sammen” så det bliver en ny historie. For eksempel kom ideen til Tempus Investigations Season Two fra en bog jeg læste om besættelser, samtidig med at jeg hørte en historie om et barn, der ved et uheld havde hængt sig i et sjippetov. I mit hoved blev de to ting kombineret, og Jim Corrigan havde en ny sag!
Andre gange kan jeg blive inspireret af et stykke musik eller en sang, som for eksempel Månen over Østerbro, der blev inspireret af sangen af samme navn, og som jeg i øvrigt fik kunstnerens tilladelse til at citere i bogen.
Jeg har fuldtidsarbejde, så jeg kan desværre ikke skrive hver dag. Jeg arbejder med mine bøger i weekender og ferier, så det kan godt tage mig 8-12 måneder at skrive en bog færdig.
Når jeg har skrevet mit første udkast, og rettet i det til jeg er tilfreds, så ryger det afsted til en lille kreds af betalæsere. Jeg har brugt dem på en del bøger efterhånden, og de er gode til at give mig konstruktiv feedback. Så retter jeg det, der skal rettes og sender til en redaktør – og som hovedregel retter jeg det, hun beder mig om. Og så er den færdig.
Jeg arbejder ikke med flere manuskripter på en gang, men jeg kan godt fx skrive på en ny historie mens testlæserne er i gang. Oftest noveller.
Med hensyn til research, så er det som regel noget, jeg foretager løbende, mens jeg skriver bøgerne. Det er sjældent, jeg ikke kan finde det, jeg skal bruge på nettet, for jeg har aldrig haft behov for at bruge en hel masse detaljer. Nogle forfattere gør enormt meget ud af fx våbenresearch eller detaljer om en bestemt fugleart, men det gør jeg ikke så meget i. Det er væsentligt nemmere at finde på noget selv. Jeg har dog været både i San Francisco på studietur i forbindelse med Tempus Investigations og besøgt en missil-silo og bunker i Arizona, der optræder i Between Above and Below (De der vogter).
Jeg tror, at Tempus Investigations – Season Three er den bog, der har betydet mest for mig, både på grund af min studierejse til San Francisco for at opleve de steder, bogen skulle foregå, men også fordi det efter min egen mening er min bedste bog. Den har det hele, og den formår at slutte trilogien af på en rigtigt god måde. Det var figurer, jeg havde haft i hovedet i over 10 år.
Og så Slaget om Kejserstaden, som var den bog jeg skrev på, da min mor døde, og som det var utroligt svært at blive færdig med. Min mor havde læst bind 1, og glædede sig sådan til bog 2 ville udkomme nogle måneder senere, og jeg havde ikke fortalte hende slutningen. Og så døde hun uden varsel, og fik altså aldrig læst historien til ende. Det gjorde mig frygtelig ked af det. Det var svært at færdiggøre den. Men det ville være som at svigte hendes minde, hvis jeg ikke fik bundet knude på de sidste løse ender og sat punktum for historien.
Jeg har udgivet både på traditionelle forlag og som selvudgiver. Generelt vil jeg sige, at jeg har haft det svært med de traditionelle forlag, fordi de kunne stille krav, jeg ikke var enig i, eller fx fravælge at lave en lydbog, uden at jeg havde noget at skulle have sagt. Det ene forlag havde også en redaktør, jeg havde meget svært ved at samarbejde med.
Som selvudgiver har man fuld kontrol, men det er dyrt. Slaget om Kejserstaden kostede mig over 30.000 kroner at udgive – og det er jo penge, jeg næppe får tjent hjem igen. Men med redaktør, korrektur, grafisk opsætning og forsidedesign så løber det op. Til gengæld er det præcis den bog, du gerne vil have ud, der ender på hylden – du er ikke bundet af andet end din redaktørs vejledning. Det kan jeg godt lide.
Den store udfordring for mig som selvudgiver er, at man kun får den promovering, man selv laver. Og medierne er ikke specielt glade for selvudgivere.
Jeg betaler mig fra det, som sagt. Jeg har en dygtig redaktør, som også arbejder freelance. Jeg køber korrektur hos en korrekturlæser, omslaget hos en grafiker og layoutet hos en grafisk designer. Lydbøger har jeg også andre til at lave. Skyggefjenden-bøgerne kommer til at ligge hos forlaget Lykkedal, mens jeg har fået to amerikanere til at lave lydbøger for Tempus Investigations.
Jeg har udgivet i alle formater – men ikke alle bøgerne findes som lydbøger endnu. På engelsk er det helt klart e-bøger, der sælger mest, mens mine danske bøger sælger langt bedre på papir. Det er nok en kulturel forskel.
At skrive på engelsk er faktisk det mest naturlige for mig. Jeg har lige brugt godt et år på at oversætte Slaget ved Danubris til engelsk for at kunne udgive den internationalt. Jeg vil gerne have mine bøger ud til så mange mennesker, som muligt. Så jeg vil helt klart fortsætte med at udgive i udlandet.
At udgive på et andet sprog end ens modersmål er jo noget, man skal være forsigtig med. Man skal ikke gøre det, hvis man ikke virkelig er dygtig til det, og man skal sørge for at få en indfødt fra det sprog, man skriver på, til at rette fejl bagefter. For det er nemt at lave dumme små ”danismer” i sin tekst.
Jeg har to Facebook-profiler og en Instagram-profil, som jeg prøver at skrive på ofte. Det har jeg virkeligt skulle lære, og jeg er stadig ikke vildt glad for det, men det er jo sådan, man promoverer sig selv i dag. Jeg har dog svoret ikke at gå på fx TikTok – det er jeg simpelthen for gammel til.
Jeg har også prøvet at køre reklamer på sociale medier, og min største jagt på nye læsere var, da jeg lagde lydbogen til Tempus Investigations Season One ud på Spotify til gratis aflytning. Jeg tænkte, at kunne man lide den, ville man måske købe bog 2 og 3. Da vi lagde den ud, fik den over 7300 downloads om ugen, og jeg solgte da flere af serien som e-bog i den periode, men ikke så meget som jeg gerne ville have haft.
Jeg har også kultiveret et godt forhold til forskellige bloggere, der er søde til at anmelde mine bøger, og her i juni har et par af dem afholdt en såkaldt ”read along” hvor man hver dag læser nogle kapitler og så fortæller de andre om dem på Instagram.
Når jeg møder nogen på en festival, der siger ”Hey, du er da Claus Holm, ikke?” så føler jeg, at jeg har fået succes. Når en læser skriver til mig, at en bog har gjort dem vildt kede af det eller rigtigt glade, så synes jeg, at jeg har fået succes. Og hvis jeg bliver spurgt ”kunne du ikke godt skrive en bog til i serien? Den kan da ikke bare slutte der…” så ved jeg, at jeg har fået succes.
Jeg har fuldtidsarbejde i en kommune, og sidder ved en skærm otte timer om dagen. Det betyder, at jeg ikke skriver i hverdagene. I weekender og på fridag prøver jeg at skrive 1500 ord om dagen.
Min forlovede har heldigvis været sød at lade mig få dage, hvor jeg kan skrive i fred og ro. Jeg skal helst sidde for mig selv med min egen musik i ørene – jeg kan ikke skrive på en cafe eller den slags. Derfor har jeg heller ikke været i skrivegrupper. Jeg duer ikke til at sidde sammen med andre og være kreativ.
Mit arbejde betaler for mit liv, men det er ikke mit liv. Når folk spørger mig, hvad jeg laver, så siger jeg, at jeg er forfatter. Det næste spørgsmål er så altid ”kan du leve af det?” og jeg svarer ”nej, men det er det, jeg er.” Og jeg indrømmer gerne, at de gange, jeg har skulle finansiere en udgivelse, har det tæret på sparegrisen.
Jeg skriver på en fantasy swashbuckler-piratroman, sammen med en anden forfatter, og det er mit første forsøg med sådan et samarbejde, og vi er begge meget spændt på, hvordan det vil udvikle sig. Den handler om to unge, der påmønstrer et piratskib og oplever en hel masse spændende eventyr. Det bliver nok cirka samme målgruppe som Skyggefjenden-bøgerne.
Det kan være enormt ensomt at være forfatter. I rigtigt mange år sad jeg bare alene med mine skriverier, uden at have nogen at tale med om det at skrive og være forfatter. Så opdagede jeg en Facebook-gruppe for forfattere, og derigennem begyndte jeg at tale med folk og senere mødes med dem privat.
Da jeg også begyndte at komme på messer var det en helt ny følelse at møde læserne direkte, og det blev jeg vild med. Så et godt råd til en ny forfatter vil være at prøve at skabe sig et forfatter-netværk, som man kan snakke med. Og prøv at tage din bog med på en messe. Selvom du ikke skal forvente at sælge mange eksemplarer, så er det guld værd at se en læser i øjnene og vise dem bogen. Du vil føle dig som en del af noget større.
Hvis du udgiver på et traditionelt forlag, kan det være at forlaget arrangerer møder med deres andre forfattere. Tag endelig imod det. En hyttetur med et forlag er noget af det hyggeligste, jeg har prøvet.
Lyt altid til din redaktør. De får penge for at gøre din bog så god som muligt – de har højst sandsynligt ret, hvis de siger at noget skal laves om. Når det er sagt – så er det din bog. Og hvis de vil ændre det, du vil sige med den, så find et andet forlag, eller selvudgiv.
Og når du læser en bog, og synes den er god – så fortæl forfatteren det. Skriv til dem på sociale medier eller på deres hjemmeside. Sig det, hvis du ser dem på en bogmesse, eller send dem et gammeldags brev. Der er vist ingen forfattere, der ikke elsker at få at vide, at du har nydt deres bøger.
Juni 2023
Fiktion
Forlag (klassisk), Eget forlag
10+
NewPub