Site logo

Buckle Up! kan give læseren 7-8 års ekstra levetid – hvis anvisningerne følges. Det eneste man har brug for, er et par løbesko. Bogen er målrettet mænd, fordi mænd (desværre!) lever markant kortere end os kvinder. Bogen er også skrevet til mænd, fordi de foretrækker træning der giver blodsmag i munden. Og træning med blodsmag i munden er IKKE den træning, der forlænger livet. Vedholdenhed i træning føjer både år til livet og liv til årene!

At være vedholdende kræver at der trækkes i håndbremsen, under træningen, og bogen beskriver en effektiv træningsmetode til det. Bogen beskriver en så simpel metode, at mange ikke tror på, at dens anvisninger kan give så gode resultater. Resultaterne dokumenteres undervejs i ord og billeder. Christina Schnohr er ekspert i personlig effektivitet og Danmarks mest vindende atletikudøver med 36 danske seniormesterskaber. Siden hun lagde sin elite-atletikkarriere på hylden, har hun gennemført 15 maraton og ultramaratonløb (op til 100 km).

Hun har en ph.d. i sundhedsvidenskab og med Buckle Up! kombinerer Christina sin unikke viden om træning med lavpraktiske metoder, som hjælper mennesker med at få gjort dét de ønsker at gøre. Christina er alenemor til tre og ved hvordan en sund krop i et balanceret sind hjælper i hverdagens udfordringer, og Buckle Up! er til alle dem, der jonglerer roller i familien med et travlt job, hvor tiden er den begrænsende faktor for at få trænet. Med Buckle Up! som bog eller inspirerende foredrag får du Christina som din personlige træner – og det vil være den sidste træner, du nogensinde får brug for.

Udgivelser

Har udgivet 1-3 titler

Jeg kan bookes til

Bogen og dens budskab er oplagt at formidle som et inspirerende foredrag om sundhed i virksomheder med mange "travle typer". Foredraget kan vare ½ eller 1 time, og inddrager de (sørgelige) fakta om livsstilssygdomme, overvægt og dårlig mental sundhed, som vil føre til nedsat trivsel og impotens i fremtiden, hvis der ikke handles. NU!
Hver enkelt medarbejder har ansvaret for sin sundhed, og når man ENDELIG har fri, er sammen med familie og sofaen trækker i én, er træning og langsigtet investering i sin sundhed det sidste man tænker på.
Buckle Up! metode og budskab er så simpelt, at det bliver umuligt ikke at afprøve.
Da det samtidig er det eneste træningsprogram, som har størst fokus på at ændre vaner og "træne" psykologien bag træning, er resultaterne overvældende positive.

Titler

Buckle Up! Træningsmetoden til den travle type

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.