Dato for interview
August 2023
Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen
Christoffer Petersen (Chris Paton) er født i England i 1973 og har boet i Danmark siden 2001 - herunder 7 år i Grønland. Christoffer har skrevet og udgivet mere end 150 værker af forskellig længde - primært thrillers og krimier. Han skriver udelukkende på sit modersmål, engelsk, og udgiver primært e-bøger til det amerikanske marked. Christoffer har siden 2018 kunnet ernære sig som fuldtidsforfatter.
Vi har kun delvist korrigeret Christoffers engelsk-dansk i dette interview.
Først skal jeg lige sige, at jeg er engelsk, så mit danske er ikke perfekt. Jeg skriver udelukkende på engelsk, og blandt andet derfor er jeg stort set ukendt i Danmark.
Som så mange andre, har jeg altid haft lyst til at skrive, og da jeg boede i Grønland kom jeg for alvor i gang. Det var omkring 2010 hvor Amazons såkaldte disruption af bogbranchen begyndte at tage fat, og jeg besluttede at hvis jeg skulle udgive noget, så skulle det være af god kvalitet, og derfor tog jeg en Master of Arts (cand.) i Professional Writing fra Falmouth University i England. Jeg blev færdig i 2015. Jeg har levet primært af honorarer fra bogsalg af e-bøger siden januar 2018.
Historien i de fleste af mine bøger forgår i Grønland og arktiske områder. Jeg siger ofte, at hvis Jack London skrev krimier og thrillere, så ville hans fans kunne genkende mine bøger. De er fulde af aktion, og ofte med slædehunde i et barsk miljø.
Jeg boede i Grønland i syv år, og har hentet meget inspiration fra mine oplevelser der. Men jeg er også ofte inspireret af nyhederne, og skrev for eksempel en trilogi om ulve, hvor den første i serien foregår i Danmark, da jeg var interesseret i konflikten mellem mennesket og ulven.
Da jeg kunne mærke at det var muligt at tjene penge ved at udgive bøger på Amazon, og jo flere bøger jo bedre, så begyndte jeg at skrive en del. Det har præget min tilgang til skriveprocessen, og jeg ved for eksempel, at jeg kan skrive et kapitel indenfor halvanden time. Og det er det jeg gør. Dvs. jeg stopper ikke før jeg er færdig med et kapitel, og jeg skriver ofte flere kapitler om dagen.
Jeg har tidligere været enormt afhængig af en plan, hvor jeg har skrevet noter til hvert kapitel. Over tid blev mine noter til bare en enkelt sætning per kapitel, og nu begynder jeg tit bare at skrive uden en plan. Selv med en plan, giver jeg min kreative stemme fuld kontrol, og gang på gang ændrer jeg planen undervejs, og ofte skrotter jeg den totalt, fordi jeg har fundet på noget nyt og bedre.
Jeg bruger aldrig betalæsere. Erfaringerne fra min tid på universitet viser, at alle kan have forskellige meninger om hvad de synes skulle foregå og med hvem, eller hvordan de ville skrive sådan et afsnit. Jeg får sikkert ingen venner ved at sige det, men jeg synes, at når man lytter til en betalæser, så mister man sin kreativitet. Man kan også spørge sig selv hvem man egentlig skriver for. Jeg skriver for mig selv. Nogle kan lide det, jeg skriver. Andre kan ikke. Det er lige meget. Jeg nyder at skrive.
Det nemt bare at sige den nyeste. Men måske den første roman, The Ice Star, som udkom i 2017. Den skrev jeg under min uddannelse. Hovedpersonen er det første kvindelig medlem af Siriuspatruljen, som skal kæmpe imod fremmede agenter i Nordøstgrønland. En af de andre personer i bogen hedder David Maratse, og det er bl.a. bøgerne med ham, som sørger for, at der er mad på bordet hver måned.
Jeg er primært selvudgiver, men jeg kan bedre lige at sige, at jeg er ”indie author”, mest fordi jeg kan lide ordet ”indie”. Men i 2018 fik en redaktør fra et stort, fransk forlag øje på mine bøger på Amazon, og så startede mit eventyr i den traditionelle forlagsverden. Forlaget ville ikke arbejde med mig alene, så jeg skulle finde en agent og endte hos Danmarks måske største agentur. For at sige det kort, var min tid i den traditionelle forlagsverden utrolig spændende og lærerig. Men jeg har ingen plan om at gøre det igen. Agenturet var gode og de behandlede mig godt. Ingen klager herfra. Men jeg er for indie til den traditionelle forlagsverden.
Jeg bliver ved med at sige den traditionelle forlagsverden, for at skille den ud fra selvudgiver-verdenen. Men jeg oplever at mange selvudgivere i dag er lige så dygtige som traditionelle udgivere. Og med tiden ved jeg ikke om der længere vil findes traditionelle forlag - eller agenter for den sags skyld.
Jeg har udgivet flere bøger på fremmedsprog gennem agenturet. Men jeg beholdt altid mine engelske rettigheder, og i dag hvor jeg har opsagt min kontrakt med agenturet, arbejder jeg selv med oversættere, og har udgivet langt flere bøger på fremmedsprog end der blev tegnet kontrakt for gennem agenturet. Det kan altså sagtens lade sig gøre, og man har mange flere muligheder som selvudgiver, end hvis man er bundet til en kontrakt med et forlag.
Jeg har en proces, som jeg følger hver gang. Når manus er klar bruger jeg Scrivener til at formatere bogen til en e-bog, Adobe Photoshop til at lave omslag, og Word til de fysiske bøger. Mange vil sige, at man skal bruge Adobe InDesign til omslag, men da jeg leger meget med grafikken, giver det mest mening for mig at fortsætte i Photoshop. Der er mange forskellige måder at gøre ting, men jeg synes, at det giver mest mening at arbejde med apps, man er tryg ved.
Jeg bruger Amazon KDP og Draft2Digital til at distribuere mine bøger. Jeg har også brugt Ingram Spark. Amazon er nem at bruge, og D2D er både utroligt hjælpsomme og har bl.a. en såkaldt ”royalty split”, som gør det muligt for mig at udgive sammen med andre hvor D2D ordner det praktiske angående fordeling af honoraret. Jeg har flirtet lidt med Saxo Publish, men det giver ikke økonomisk mening for mig at betale for at udgive mine bøger gennem danske platforme, når mine bøger ikke findes på dansk.
Jeg sælger helt primært e-bøger - på engelsk. Jeg sælger også papirbøger, men ikke meget. Jeg har bygget et lille studio (meget lille) til optagelse af lydbøger, men er endnu ikke kommet i gang. Det giver oftest mest mening for mig at skrive den næste bog.
Det er helt sikkert, at det var smart at begynde med at skrive og udgive krimier. Det er dem, jeg lever af. Men jeg oplever, at det er svært at udgive andre typer bøger under samme forfatternavn, for det er ikke så tit, at de der nyder mine krimier også kan lide de mere fantasifulde bøger, jeg skriver. Mine trofaste læsere er mere villige til at kaste sig over de af mine bøger som for eksempel har med dinosaurer at gøre, hvor nyere læsere bare ryster på hovedet. Men jeg er nødt til at skrive i forskellige genrer for at undgå at køre fast i en bestemt slags bog.
Jeg ville ønske, at jeg var bedre til SoMe, men jeg ved, at jeg ikke ville få skrevet nær så meget, hvis jeg brugte tid der. Så jeg har droppet sociale medier. Jeg bruger heller ikke penge på reklamer. Min webside og en daglig blog er centrale for mig, og det er der, jeg har kontakt med læserne. Jeg er også blevet aktiv på Kickstarter og Patreon det seneste års tid. Mine bøger er mine bedste reklamer, og det er igennem dem, jeg skaber kontakt til mine læsere.
Succes er for mig, hvis jeg kan blive ved med at leve af bogsalg alene. Men, når jeg får e-mails fra fremmede, som bare vil sige hvor meget en bog har betydet for dem, så oplever jeg en anden og måske mere troværdig oplevelse af succes.
Som sagt har jeg levet af at sælge bøger primært via Amazon siden januar 2018. Der har været perioder, hvor jeg har tænkt, at det var ikke rentabelt, men så kom der fart på igen. Så jeg har vært enormt motiveret til at udgive flere og flere bøger. Under pandemien solgte jeg flere bøger end tidligere. Mange var sendt hjem med løn, og de læste. Inflationen har desværre nu fungeret stik modsat. 80% af mine læsere er i USA, og da de også har været ramt af historisk inflation, så kan jeg også mærke det.
Jeg er altid i gang med en roman eller en novelle.
August 2023
Fiktion
Eget forlag
10+
NewPub