Udgivelser
Har udgivet mere end 10 titler
C. Y. Frostholm står der på mine bøger, men bare kald mig Cyf.
Jeg er forfatter, billedkunstner og oversætter og har udgivet poesi og prosa siden 1985. Senest Laurbærdialogerne (2021).
Og inden længe følger Til den ven jeg aldrig har kendt.
Alle mine bøger er – håber jeg – forskellige og svære at sætte i bås. Ofte et sted mellem poesi, prosa, optegnelse og roman, og i mine nyere værker også suppleret af fotografier. De er eksperimenterende i formen, drevet af nysgerrighed, og hvad der for mig er påtrængende for mig selv, men også i dialog med den verden og tid, jeg lever i.
I de senere år har jeg ofte haft afdøde forfattere som rejsepartnere og ledestjerner: Fernando Pessoa, Georges Perec, Francis Ponge og Hervé Guibert, for at nævne de vigtigste.
Træmuseet (2018), min hidtil største bog, der af flere anmeldere blev kaldt mit hovedværk, modtog Kritikerprisen og blev præmieret af Statens Kunstfond som en af ti af årets bøger. Den blev desuden nomineret til Politikens Litteraturpris.
Paris en brugsanvisning (2013) var indstillet til Montana-prisen og Bukdahls bet. Den udkom i 2022 i 4. oplag.
I 2021 modtog jeg Otto Gelsted Prisen fra Det Danske Akademi og i 2016 Bisballeprisen.
Har udgivet mere end 10 titler
Jeg optræder meget gerne med oplæsning fra mine bøger, eventuelt kombineret med et mindre foredrag eller en samtale, der giver indblik i skriveprocessen eller de emner og forfatterskaber, jeg har skrevet om
Det kan bl.a. være:
– træer og vores forhold til alt det ikke-menneskelige – og forfatterne Fernando Pessoa og Francis Ponge (Træmuseet)
– vores handlingslammelse i forhold til klima/artsdiversitetskrisen (Laurbærdialogerne)
– køn, seksualitet, familien som svært rum, venskab – og forfatteren Hervé Guibert (Til den ven jeg aldrig har mødt, Selvportræt med dyr)
– at få øjnene op for det oversete og skrive byen – og forfatteren Georges Perec (Paris en brugsanvisning)
Eftersom flere af mine nyere bøger også har et fotografisk spor, har jeg ofte inddraget billeder i mine oplæsninger og talks som en ekstra dimension og et fikspunkt for publikum.
Skønlitterære Forfattere
Tredje september, politisk revy, *[asterisk], Gyldendal, Borgen
Til den ven jeg aldrig har kendt (Tredje september 2023)
Laurbærdialogerne (Random Gardens 2021)
Træmuseet (Rævens Sorte Bibliotek – forlaget politisk revy 2018)
Det værste der kunne ske (Random Gardens 2018) m. Simon Bodh Nielsen
Paris en brugsanvisning (* [asterisk] 2013)
Things left behind (Random Gardens 2012)
Selvportræt med dyr (Gyldendal 2011)
Ofte stillede spørgsmål (Afsnit P 2008)
Afrevne ord (Borgen 2004)
Mellem stationerne (Borgen 2000)
Fjernforbindelser (Borgen 1997)
Nature morte (Borgen 1993)
Det uvisse (Borgen 1992)
fuldendelsesfuglene (Borgen 1990)
Det elektriske græs (Borgen 1988)
Farverne brænder (Borgen 1987)
Virvaret – en slags orkester (Borgen 1986)
Forfatteren