Site logo

Ard er: et kunstnerisk udtryk i ord for ar (på krop og sjæl).

Ard er den samlende betegnelse for de to digtsamlinger Hav af plapren og Flod af ord, der udgør en helhed; et konceptalbum, sagt med en rockterm. Ard er et begreb; jeg har kreeret til lejligheden.

Hav af plapren er en odyssé i 18 digte; en beskrivelse af en rejse, der primært er en søgen efter et sprog, der kan fortælle og rumme virkeligheden.

Hav af plapren er inspireret af Homer, James Joyce, Bob Dylan, Shakespeare og mange flere.

Hvor Odysseen følger Odysseus’ rejse mod hjemmet, og Ulysses beskriver Leopold Blooms vandring én dag i én by, er Hav af plapren beretningen om Ingen, der som det moderne menneske er på rejse i en tid og verden præget af kriser og kaos. I håb om at blive Nogen.

I en verden af ord er gudernes rolle overtaget af forfatterne.

Floden er af mange forfattere brugt som et symbol på livet. Her er Flod af ord baseret på den tankegang, at livet og virkeligheden kan beskrives subjektivt på mange forskellige måder. At vores forståelse af virkeligheden først bliver til, når vi sætter ord på.

Flod af ord er en digtsamling i fire dele med i alt 11 kapitler. Nedslag i menneskers rejse fra fødsel til død, hvor der trækkes på mange genrer: underbevidsthedens plapren, børnerim, onkelhumor, blues, rock, country, folkemusik, knækprosa. Temaerne er lige så mangfoldige: barndommen, ungdommen, skoletiden, forældrerollen, forholdet forældre/børn, kærlighed, identitet, køn, seksualitet, politik, klima, krig, corona, psyke, kunst, sprog.

Ard har mange inspirationskilder, og der er mange referencer. Jeg har for god ordens skyld samlet en så fuldstændig liste som muligt over disse i et efterskrift.

Hvor fanden skal jeg hen?
Fører det til noget?
Men det giver mig et liv
At liv får liv i sproget

Sociale medier
Udgivelser

Første bog er på vej

Jeg kan bookes til

Oplæsning

Medlem af

NewPub, Dansk Journalistforbund

Forlag forfatteren har udgivet på

Skriveforlaget

Titler

Ard: Hav af plapren & Flod af ord. Digte. Skriveforlaget. 16.06.2023.

Kontaktinfo er til:

Forfatteren

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.