Annette Herzog

Vil du kort præsentere dig og dine bøger for os?

Jeg er først og fremmest børne- og ungdomsbogsforfatter. Min første bog udkom, da jeg var 40 år gammel og efter at jeg havde haft fast arbejde i mange år. Jeg havde læst dansk og engelsk i DDR og arbejdet som oversætter indtil murens fald i 1989. To år senere, som 30-årig, flyttede jeg sammen med min familie til Danmark. At skrive bøger – og endda på et fremmed sprog - er ikke noget, jeg troede var muligt, men jeg debuterede faktisk med en dansk børnebog på Forlaget Forum i 2000. I mellemtiden har jeg skrevet ca. 60 bøger til børn og unge i alle aldersgruppe, både på dansk og på tysk.

Hvad udmærker dine bøger sig ved?

Jeg har næsten altid noget på hjertet, et eller andet, der beskæftiger mig, eller som har været svært for mig som ung. For eksempel har jeg skrevet flere bøger om krig. Noget andet, der optager mig, er det med at finde venner. Selvom det kan være alvorlige emner, prøver jeg at skrive let og med humor og uden løftet pegefinger. Jeg har ikke en niche, men skriver i forskellige stilarter og til mange aldersgrupper. Jeg har hørt fra andre, at mine bøger altid er solidariske med børnene, og det passer vist. Og så lægger jeg meget vægt på, at sproget er flydende, rytmisk, musikalsk. Jeg arbejder meget (også meget gerne!) med sproget – måske netop, fordi dansk ikke er mit modersmål. Jeg tumler mig dog mere ubesværet i mit eget sprog.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

I begyndelsen blev jeg mest inspireret af mine børn og hvad de fortalte om den danske skole. Når man kommer til at andet land, ser man undrende på mange ting, som bliver gjort anderledes end der, hvor man kommer fra. Det kom der nogle sjove bøger ud af, f. eks. ”Ludomir Morgenhår.” Jeg bliver også meget inspireret af naturen i Sverige, hvor jeg har et lille, primitivt hus med udedas og vandpumpe. ”Hjertehuset” og pigebogen ”Mysli, myg og ondt i hjertet” indeholder mange af de ting, vi selv har oplevet dér. Også næsten hver krig, der opstod i de sidste 20 år, har affødt en ny bog, fordi min tyske familie har fortalt så tit om deres forfærdelige oplevelser under 2. verdenskrig, at jeg ikke kan tie stille, når det sker igen. Mine bøger er for det meste en blanding af ting, jeg selv har oplevet, fantasi, et moralsk anliggende plus en portion humor der, hvor emnet tillader det. Jeg mangler egentlig ikke idéer, det er mere omvendt: Idéerne står i kø og jeg mangler tid til at omsætte dem.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig - og hvorfor?

Debutbogen ”Man ved aldrig med Emilie” (Forum, 2000) var selvfølgelig den vigtigste. Det var så stort at få antaget sin første bog af et forlag! Og den blev jo begyndelsen på et helt nyt liv som forfatter, en drøm! Jeg har efterfølgende skrevet andre bøger, som jeg er blevet meget glad for. Bl.a. de to graphic novels ”Pssst!” og ”Hjertestorm” (Høst og Søn, fra 10 år) sammen med illustratorerne Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi. Begge bøger var eksperimenterende, og det tætte samarbejde med de to dygtige illustratorer gjorde, at 1+1 ikke bare blev til 2, men til meget mere. Jeg kunne også lide den intellektuelle udfordring at kredse om bøgernes eksistentielle emner (identitet og kærlighed), udforske dem fra forskellige vinkler og gøre dem interessante og relevante for unge læsere i en form, jeg ikke havde prøvet før.

Hvordan har du udgivet dine bøger og hvad er dine overvejelser om det?

Jeg har indtil for nylig altid udgivet mine bøger på forlag. Den første bog, jeg udgav selv, var en bog om mine og mine venners oplevelser i DDR (”DET DER VAR – historier fra den anden side af muren”). Den skulle udkomme i forbindelse med 30-årsdagen for murens fald og senest året efter til 30-årsdagen af Tysklands genforening 2020. Men fordi det var min første bog til voksne, skulle jeg henvende mig til forlag og redaktører, jeg ikke kendte – og de kendte ikke mig. Efter 4 forgæves forsøg indså jeg, at det ville tage for lang tid og besluttede derfor selv at udgive bogen. Det lykkedes og blev en større succes, end jeg havde turdet håbe på. Den kom i 3 oplag. Det var selvfølgelig godt og hjalp med markedsføringen, at den var så aktuel. Den blev anmeldt i nogle af de store aviser.
Efterfølgende har jeg også udgivet nogle af mine børnebøger selv, fordi jeg nu havde lært, hvordan man gjorde. Ikke alle bøger, men nogle af dem, som jeg af erfaring vidste, ikke ville blive udgivet af et dansk forlag, f. eks. nogle af mine tyske bøger, som jeg oversatte til dansk. Danske forlag udgiver ikke mange tyske børnebøger, der er alligevel en ret stor kulturforskel.

Hvis du er ‘selvudgiver’, hvordan arbejder du så med produktion og udgivelse?

En af mine største udfordringer er, at dansk ikke er mit modersmål, så jeg er virkelig afhængig af en god redaktør og korrekturlæser. Under skriveprocessen bruger jeg indimellem venner og forfatterkolleger som prøvelæsere, og jeg er meget taknemmelig for deres hjælp. Når det kommer til udgivelsen, vil jeg dog ikke misbruge dem og køber mig til professionel hjælp. Jeg betaler for at få lavet en god forside og samarbejder med en dygtig layouter. Jeg har sat mig ind i de forskellige papirtyper og detaljer mht. tryk. Som læser skal man ikke kunne se forskel mellem de bøger, jeg selv udgiver, og dem, der udkommer på et stort forlag. Det har allerhøjeste prioritet for mig, at bøgerne i hver henseende, både indholdsmæssigt, sprogligt og visuelt, har en høj kvalitet. Det gælder både papirbøger, e-bøger og lydbøger.

Hvilket formater har du udgivet i - papir, ebog, lydbog - og hvad har du af erfaringer at dele?

Jeg har udgivet alle mine bøger som papirbøger og efterfølgende som ebog og lydbog. Jeg får hjælp med at få lavet trykfilerne om til e-pub-filer. Jeg har prøvet det selv, men det er bøvlet, og resultatet er ikke helt tilfredsstillende, specielt når det drejer sig om bøger med mange billeder. Lydbøgerne bliver lavet af Swann Studio, og her kan jeg godt lide, at jeg selv må vælge, hvem der indtaler dem. Både lydbøgerne og e-bøgerne bliver distribueret til eReolen og diverse streamingtjenester via Publizon, det fungerer godt. Det er selvfølgelig ikke gratis at få lavet en e-bog og indtalt en lydbog, men min erfaring er, at det i de fleste tilfælde godt kan betale sig. Måske lige bortset fra billedbøger, hvor udlånet ikke er særlig højt.

Udgiver du kun i Danmark eller også udlandet - og hvad har dine overvejelser været i den forbindelse?

Mine bøger udkommer også i Tyskland, men kun på forlag. Deres salgssystem er helt anderledes end i Danmark, hvor bibliotekerne spiller en mindre rolle. Forlagene har alle en forlagsrepræsentant, der rejser landet rundt og sælger (papir)bøgerne til boghandlerne. Jeg har ikke haft tid til at sætte mig ind i, hvordan man udgiver bøger som e-bog eller lydbog i Tyskland. Det kan man godt, men jeg vil jo allerhelst skrive.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Det med at blive synlig er min største udfordring. Jeg kan ikke lide at lave reklame for mig selv. Jeg har heller ikke lyst til at være meget på de sociale medier. Jeg ved godt, at det er forkert, når man gerne vil sælge bøger, men indtil videre stoler jeg mest på lektørudtalelsen og det efterfølgende salg til bibliotekerne. Og så holder jeg gerne foredrag, når jeg bliver inviteret. Jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig opsøgende.

Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?

Jeg er glad for hver bog, der udkommer. Det er en succes i sig selv. Jeg bliver ekstra glad, når en bog får mange læsere, og når nogle af dem efterfølgende skriver, at de har haft en god oplevelse. Det sker oftest med min voksenbog ”DET DER VAR - historier fra den anden side af muren.” Mange læsere beretter så om deres egne oplevelser i DDR. Ja – og så skader det selvfølgelig ikke, hvis nogle enkelte titler år eller bliver nomineret til priser og bliver oversat til udlandet – det kan man da kun være rigtig, rigtig glad for! Som selvudgiver er der naturligvis også penge på spil. Her er det også et succeskriterium for mig, at bøgerne tjener sig ind og giver et vist overskud. Jeg lever jo af at skrive.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Efter så mange år som forfatter får jeg en del bibliotekspenge, royalties og indimellem også et arbejdslegat. Mine børn er voksne og jeg har ikke brug for luksus, så jeg kan godt leve af at skrive.

Arbejder du aktuelt på en ny bog, så fortæl os gerne lidt om den.

Jeg er lige gået i gang med at skrive en tredje graphic novel sammen med Katrine Clante. Den første handlede om identitet, den anden om den første kærlighed, og den nye skal undersøge døden og livets cyklus.
En anden bog er endnu en bog til voksne, en slags fortsættelse af ”DET DER VAR”, som sluttede med murens fald. Fortsættelsen skal begynde med murens fald og fortælle, hvordan vi taklede omstillingen fra det ene samfund til et helt nyt samfundssystem, som ingen af os kendte.