Anne-Mette Riis Rasmussen

Vil du kort præsentere dig og dine bøger for os?

Jeg begyndte at skrive da jeg var i begyndelsen af tyverne. Jeg var meget lukket omkring det og viste det ikke til nogen inden jeg sendte mine første romanforsøg ind til et forlag og fik dem lige i hovedet igen. Så valgte jeg at forsøge mig med et kortere format, i håb om at det kunne lykkes at få noget ud, og det viste sig at være en god ide. Jeg fik min første novelle trykt i Dagbladet Information i 1984.

Det gav mig blod på tanden, og jeg skiftede strategi og meldte mig til et skrivekursus hos forfatteren Bente Clod, hvor jeg skulle præsentere det jeg skrev for andre og høre deres respons. Totalt angstfremkaldende, men også meget givende. Da Forfatterskolen blev oprettet i 1987, søgte jeg ind og blev optaget. Samme dag som skolen blev indviet, debuterede jeg med min første roman ”Havfruer kan ikke drukne” på Gyldendal.

Hvad udmærker dine bøger sig ved?

Mine første bøger kredser meget om den indre verden og er nok det man vil karakterisere som magisk realisme. Der indgår mange elementer af eventyr, myte og fantastik i dem, og de udspiller sig typisk på grænsen mellem drøm og virkelighed. Men jeg kunne mærke at jeg var kørt træt i stilen og fik en følelse af at gentage mig selv hvis jeg fortsatte i samme spor. Jeg havde meget mere lyst til at rette blikket udad i stedet for indad og rent ud sagt beskæftige mig med noget andet end mig selv og mit indre univers …

Og i min nyeste bog, Frie borgere, beskæftiger jeg mig i allerhøjeste grad med den ydre verden og de tendenser der er i samfundet, såsom gennemgribende digitalisering, kunstig intelligens, overvågning, stigende ulighed … og stilen har bevæget sig mere i retning af det satiriske. Jeg ville gerne have noget humor frem, men på en underspillet måde som ligger til mig. Jeg var faktisk ikke sikker på at det var lykkedes, men det kan jeg se på læsernes reaktion at det er, og det er selvfølgelig glædeligt.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

Jeg bliver inspireret af det jeg selv oplever, men også af andres erfaringer, og hvad jeg læser og hører i medierne. Jeg er meget optaget af udviklingen i samfundet, og hvordan den påvirker os mennesker og vores indbyrdes forhold. For eksempel har jeg læst utallige artikler om kunstig intelligens i forbindelse med arbejdet med min nyeste bog.

Jeg henter også inspiration hos andre forfattere, jeg har læst og genlæst en række af de store dystopiske klassikere som 1984 og Fahrenheit 451, men også nyere bøger indenfor genren. Film inspirerer mig også tit, den måde de fortæller en historie på.

Hvordan arbejder du i praksis med et manuskript?

Det starter tit med nogle ret vage ideer som jeg skriver ned, på en blok eller i en notesbog. Hvis det skal komme videre, skal det udmønte sig i nogle scener som jeg kan mærke lever. Faktisk arbejder jeg nok ret filmisk, når jeg tænker over det, i scener som jeg senere kæder sammen. Jeg ved ikke selv hvordan det vil udvikle sig, eller hvordan det ender. De gode ideer opstår typisk mens jeg skriver, under selve skriveprocessen. Jeg forsøger bare at skrive derudad, uden censur og selvkritik. Det kommer først senere.

De første udkast er tit rystende dårlige! Derfor skriver jeg om og om igen. Når jeg synes det begynder at ligne noget jeg kan være bekendt at vise andre, får jeg en læser på. Danske skønlitterære forfattere, som jeg er medlem af, har en mentorordning hvor man kan få et kritisk blik på manuskriptet og vejledning af en professionel forfatter. Det har jeg haft stor glæde af at benytte mig af.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig - og hvorfor?

Min nyeste bog vil altid være den jeg er mest optaget af, og som har størst betydning for mig lige nu. Jeg har som sagt foretaget et stort spring i stil og emne i forhold til tidligere bøger i forbindelse med Frie borgere. Bogen viser min seneste udvikling som forfatter.

Hvordan har du udgivet dine bøger og hvad er dine overvejelser om det?

Mine bøger er kommet på flere forskellige forlag, store og små, og en enkelt har jeg selv udgivet fordi ingen andre ville. Det var spændende og lærerigt at udgive en bog selv, og det gik sådan set udmærket, bogen blev både anmeldt i aviserne og fik en flot udtalelse fra bibliotekerne, men jeg foretrækker klart at udkomme på et forlag, hvor man får hjælp og sparring i forbindelse med udgivelsen.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med en god redaktør som virkelig kan være med til at løfte manuskriptet det sidste stykke. Det vigtigste jeg lærte på Forfatterskolen var at se på teksten udefra og modtage kritik uden at tage det personligt. Jeg opfatter det som en stor gave når redaktøren går ind i min tekst og forholder sig til den, både på et overordnet niveau, struktur, indhold, personkarakteristik etc., og helt ned i detaljen, på sætningsniveau og enkeltord. Det er selvfølgelig mig der i sidste ende bestemmer over min tekst, men jeg kan altid mærke når redaktøren har ret, og så ændrer jeg glad og gerne, så teksten kan blive så god som mulig.

Og så er der jo også alt det praktiske, trykning, salgsarbejde, PR … det er altså ikke min stærkeste side, så det er skønt hvis andre vil tage sig af det.

Hvilket formater har du udgivet i og hvad har du af erfaringer at dele?

Jeg har primært udgivet papirbøger, og det er også det format jeg selv foretrækker, men min forrige bog er også kommet som lydbog, der er et populært format hos mange, og på den måde når bogen ud til flere end den ellers ville. Min nyeste bog er foreløbig kun kommet på papir og som e-bog, men jeg håber den også kommer som lydbog på et tidspunkt. For mig er den trykte bog den primære, men jeg synes det er fint at supplere med de digitale formater som kan være praktiske under transport, på rejser og lignende.

Hvordan søger du at skabe forbindelse til dine læsere - og til at udvide din læserskare?

Som alle andre forsøger jeg at gøre opmærksom på min nye bog på sociale medier, primært Facebook og Instagram, og jeg har en hjemmeside hvor man kan læse om mine bøger og finde kontaktoplysninger. Jeg vil meget gerne ud og læse op og fortælle om mit forfatterskab for på den måde komme i direkte kontakt og dialog med læserne.

Hvordan måler eller oplever du succes med dine bøger?

Den respons jeg får fra læsere og anmeldere betyder meget for mig. Formålet med at udgive en bog er jo at blive læst. Jeg skriver for at kommunikere og dele tanker og følelser i litterær form, og jeg håber at mine bøger også sætter noget i gang hos andre. Når jeg i mødet med læserne kan høre, at jeg har ramt noget der også optager og bevæger dem, giver det mig en følelse af mening. For det betyder, at det jeg har kæmpet med at give sprog, også har værdi for andre. Det er en stor glæde og tilfredsstillelse.

Jeg vil selvfølgelig også gerne sælge nogle bøger, men det vigtigste er at blive læst.

Hvordan kombinerer du at skrive med at tjene til dagen og vejen?

Jeg er uddannet bibliotekar og har i mange år kombineret det at skrive med et deltidsarbejde hos DR. Det fungerer fint for mig at forene det at sidde alene derhjemme og skrive med et arbejde, hvor jeg er en del af et arbejdsfællesskab med gode kolleger. I mange år drømte jeg om at blive fuldtidsforfatter, men jeg tror det er godt for mig at det ikke lykkedes. Jeg har brug for det sociale element man får forærende ved at gå på arbejde. Jeg kunne næppe heller have skrevet min sidste bog hvis jeg ikke kendte noget til omgangsformer og dynamikker på en arbejdsplads. Det giver mig også en fast indtægt, så jeg ikke skal bekymre mig om økonomien.