af Karsten Pers
Du ved selvfølgelig udmærket, at der findes bøger i mange formater og størrelser, at mange bøger fås som e-bøger – nogle udelukkende som e-bøger, og at mange læsere faktisk helst lytter til lydbøger. Men hvis du skal beskrive, hvad en bog er, hvordan ser den så ud?
De fleste af os vil stadig få indre billeder af en bog som noget, der er mellem A4 og A5 i format, er 1-3 centimeter tyk og nok på 2-300 sider.
Og mange af os vil nok have det format for øje, når vi sætter os til at skrive “en bog”. For nogle af os – for nogle bøger og genrer – vil det være helt rigtigt at udfylde et klassisk format, men for andre af os, for andre formål og idéer, er formatet en unødvendig spændetrøje.
Vores idéer om hvad en bog er, er stærkt påvirket af den måde næsten alle bøger har været produceret, distribueret og solgt på i generationer. Boghandlen – den gammeldags nede på hovedgaden var – indtil for ikke mange år siden – nærmest den eneste kanal for bogsalg. Og en bog skulle passe praktisk ind på hylderne i en boghandel. Ryggen skulle helst være bred nok til, at man kunne se en tydelig titel på den; små bøger forsvandt mellem de større og var svære at sælge til en pris, der gav boghandleren tilstrækkelig avance. Store formater måtte henvises til særlige hylder, væk fra hvor de øvrige bøger i samme genre stod. Det at producere bøger har altså indtil for nylig været underlagt en række formmæssige krav, som ikke nødvendigvis tjente indholdet og læseren, men var vigtige for at bøger kunne fungere som en praktisk, fysisk handelsvare.
Men verden er forandret. Bøger forhandles i stadig større omfang fra onlinebutikker eller ligger på streamingtjenester, hvor bogens fysiske størrelse ingen rolle spiller. E-bøger og lydbøger udgør voksende andele af bogforbruget. Nye formater udvikles løbende – prøv en føljeton, download et enkelt kapitel, modtag en sms-novelle …
Der er næsten ingen formmæssige begrænsninger længere. Alle bøger og formater – om de er trykte eller digitale, udgivet af store forlag eller forfatterne selv – præsenteres med et forsidebillede i samme størrelse og link til indkøbskurven. Og bøgerne findes ved nøgleordssøgning og anbefalinger, snarere end ved at vi oser gennem genrer og hylder.
Bøgernes nye virkelighed fritager forfatteren fra at skulle tilpasse sin idé til det klassiske bogformat. Du kan skrive som du vil. Som det optimalt tjener din idé og din læser. Du kan udgive en bog på 35 sider, du kan bruge spiralryg, indtale en lydbog, starte en føljeton – og du kan producere en bog i ét eksemplar til én læser.
Du skal også vide, at hvor gerne du end vil have din bog ind i de klassiske boghandler, så er det forsvindende få nye bøger, som i dag finder vej til deres hylder. Langt de fleste klassiske boghandler har et ganske lille sortiment i forhold til de mange titler, der udgives, og er – tvunget af konkurrencen fra de mange nye salgskanaler – tiltagende nødt til at satse på brede og let salgbare titler foruden papirvarer, spil og alt muligt andet.
Det kan dog stadig rumme en helt særlig lykkefølelse at modtage kassen med ens egen papirbog fra trykkeriet. At se den på hylderne på biblioteket, i boghandlen og hjemme hos venner og kolleger. At have den med under armen når man holder foredrag, kurser osv. Jeg prøver ikke at tale dig fra at lave en trykt bog – kun at åbne dine øjne for, at bøgernes verden er forandret. Mulighederne større end nogensinde før.
(foto: Firmbee.com)
