af Hans Peter Bech og Karsten Pers

(opdateret nov. 2022)

For ikke mange år siden var der i praksis kun én måde at udkomme på som forfatter, nemlig ved at sende sit manuskript til et forlag og håbe på, at det blev antaget. Det monopol forlagene har haft, og det nåleøje der har været til udgivelse, er med digitaliseringen og udviklingen i trykteknologier fuldstændig forsvundet i dag. De store forlag har stadig betydelig magt og indflydelse, men enhver kan i dag frit udgive sin bog og sætte den til salg i Danmark eller verden over.

Der er i dag tre bredt anvendte veje til at udgive:

• Traditionelle forlag
• Medudgiverforlag
• Selvudgivelse

Hvor selvudgivelse er rimeligt veldefineret, så er der betydelige variationer i, hvad udgivelse på forlag og medudgiverforlag indebærer.

Det traditionelle forlag

I den traditionelle model for udgivelse fremsender forfatteren sit manus til forlaget og venter derefter – ofte meget længe – på at få svar på, om man vil antage manuskriptet. I positivt fald, skrives der en kontrakt, hvor forfatteren overdrager udgivelsesrettighederne til sit værk til forlaget, der herefter står for alt det praktiske med at få manus færdigbearbejdet og bogen produceret, markedsført og sat til salg. De store og gamle forlags kontrakter kræver som regel, at du forlods afgiver dine udgivelsesrettigheder i betydeligt omfang – hvis ikke totalt. Hos mindre og nyere forlag vil du kunne møde mere fleksible modeller, hvor du bevarer mange rettigheder og lettere kan bringe samarbejdet til ophør.

Typisk får forfatteren på forlag omkring 20-25% royalty af den trykte bogs nettopris, men det kan variere betydeligt afhængig af, hvor kendt forfatteren er, og hvor stort et potentiale forlaget mener, at udgivelsen har. Og igen vil du hos mindre og nyere forlag kunne møde andre modeller, eller endda mulighed for at udvikle dem sammen.

De store forlag bruger en venture-kapital strategi. Man udgiver et stort antal bøger og satser på, at tilstrækkeligt mange vil sælge godt nok til at dække udgifterne til forlaget og alle de bøger, som ikke lykkes i markedet. Det er altså den store mængde af udgivelser, som samlet set sikrer at forlaget tjener penge.

Man har fastansatte redaktører inden for en lang række genrer og emner, og de skal alle producere et vist antal nye titler om året. Mange forfattere oplever derfor, at forlaget mister interessen så snart deres bog er udkommet, fordi redaktøren allerede er i gang med at producere nye titler på samme felt, og forlaget afventer om bogen lykkes i markedet. Hvis bogen ikke kommer godt fra start, mister den hurtigt forlagets interesse. Rettighederne fastholder forlaget gerne så længe kontrakten tillader, og det kan være for evigt.

Det er forbløffende svært at forudse en bogs succes på markedet. Det vil sige, at mange af de bøger, der udgives, ikke når de salgstal, som forlag og forfatter håbede på. Det gør forlagene yderst forsigtige. Hvis du er debutant og ukendt, er det svært at få sin bog udgivet på et traditionelt forlag. På den baggrund er der opstået forlagstyper, hvor forfatterne medfinansierer udgivelsen.

Medudgiverforlag

På medudgiverforlag, hvor du selv betaler til forlagsarbejdet, er det naturligvis lettere at få sin bog “antaget”, alene fordi “forlagets” kommercielle risiko på den enkelte udgivelse er begrænset – eller dennes forretning simpelthen er baseret på netop forfatterens betaling og slet ikke på evt. salg af bøger.

Ordet forlægger blev oprindelig brugt om en person som lagde ud for en forfatters bogproduktion. Forlæggeren var altså en slags lånevirksomhed som tog risikoen, der var forbundet med den produktion af et trykt oplag, som før i tiden var helt anderledes kostbart, end den er i dag. Mod en mulig gevinst eller forrentning. Ordet medudgiver-forlag burde derfor kun benyttes, hvor “forlaget” reelt investerer og løber en risiko, og derfor har en tro på og økonomisk interesse i, at bogen får tilstrækkelig succes.

Medudgiverforlag har et blakket ry både blandt mange anmeldere og forfattere. I princippet er der ikke noget odiøst i, at en forfatter medfinansierer udgivelsen af sit værk, men hvis medudgiverforlaget reelt lever af forfatternes indskud og ikke af det efterfølgende bogsalg, så er der ikke alle steder en solid fælles interesse i at skabe en god bog.

Hvis du har sendt dit manus frem til et “forlag” og meget hurtigt får svar om, at de gerne vil udgive din bog, blot du betaler fx 15.000 kr. til delvis dækning af det kostbare forlagsarbejde, skal du altså passe på ikke at blive for begejstret over at være “antaget”.

Der findes mange variationer over fænomenet medudgivere eller fullservice forfattertjenester, og der vil givetvis dukke mange flere op i de kommende år. For det kan være attraktivt for fx engangs-forfattere ikke at skulle etablere sig med eget forlag og sætte sig ind i de mange opgaver med at udgive og sælge bogen.

Når du medfinansierer din bog, og investeringen og risikoen for din udgiver derfor er begrænset, så følger det, at du ikke i nær samme grad som til egentlige forlag bør afgive udgivelsesrettigheder, og at du naturlig skal have en højere royalty end på traditionelle forlag. 

Betaler du for alle opgaver, bør det slet ikke komme på tale at afgive rettigheder eller indtægter på bøgerne. 

Selvudgivelse

Selvudgivelse er af mange etablerede kritikere, medier og forlag gennem årene blevet set ned på og udråbt som amatørernes og de udueliges vej. Et fænomen man faktisk rigtig gerne var helt fri for. Men mange forfattere har godt kunnet se fordelene, og modellen bruges af flere og flere. 

Når du selvudgiver tager du selv hånd om hele processen med din bog – du er din egen forlægger. Du løber hele den økonomiske risiko selv, men når dine hjælpere er betalt, så tjener du også selv hele overskuddet, i stedet for blot en royalty på 20-25% af nettopris. Du bevarer alle dine rettigheder og kan helt selv bestemme, hvordan din bog skal udformes, hvordan du vil sælge den, hvor du vil sælge den og til hvilken pris.

Det kan betyde meget arbejde, og for mange af os er det opgaver, vi slet ikke har erfaring med eller viden om. Men griber man det seriøst an, og sætter sig ind i hvordan bogmarkedet fungerer, så kan det være fordelagtigt. Det betyder også, at man kommer i meget tættere kontakt med dem som køber bøgeren – man får al den viden om salget og streamingen, som et forlag ellers havde sat sig på, og man får endnu bedre forståelse af bogmarkedet. Viden, som kan hjælpe til at udvikle stadigt bedre bøger.

*********

Hans Peter Bech er virksomhedssrådgiver, fagbogsforfatter og blogger om at udgive – www.hpbech.dk

Karsten Pers er fagbogsforfatter og stifter af NewPub-netværket og Bogbrancheguiden – www.karstenpers.dk