Site logo
No Image Available

UD HVER DAG

$0
 Forfatter: Lenette Schunck Svendsen  Genre: Fagbog / brugsbog  Forlag: Muusmann Forlag  Udgivelse: 29. maj 2024  Mød og kontakt forfatteren
 Om bogen:

Både forældre og pædagoger kender til, at det kan være svært at komme ud med børnene, men har nok også oplevelsen af, at det er skønt, når man først ér ude. Der er mange barrierer: vejret, tiden og ikke mindst overvejelser om, hvad vi skal lave?

Læseren får 365 enkle og konkrete idéer til lege og sanselige oplevelser, som ligger lige udenfor døren.

Der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at komme UD HVER DAG – bare 10 minutter.

I en tid, hvor skærme fylder mere og mere tilbydes der i bogen sjove og alsidige naturaktiviteter, der er kilde til fælles oplevelser. Idéerne spænder vidt over lege, bevægelse, opdagelse, undersøgelser, jagt og sankning.

Grib bogen, slå op på den relevante måned og bliv inspireret til dagens udflugt. Det handler ikke om at være ude i timevis, men om at tage det første skridt, blive opslugt og ikke ville ind igen.

Ofte sker det, at uplanlagte oplevelser fanger opmærksomheden – det er præcist dét naturen kan. Hver dag byder på en ny overraskelse.

Den daglige tur ud af huset styrker både kroppen og vores mentale helbred, og formålet er derfor at vise, hvad man kan forundres over ude i naturen, så den daglige fællestur ud bliver uundværlig.

Bogen er rigt illustreret med skønne fotos fra den danske natur, som giver lyst til selv at komme ud og udforske livet.

Om forfatteren

For 20 år siden tog Naturvejleder Lenette Schunck selv springet fra et kontorjob til et udendørsjob.

Både i sit eget liv og gennem sit faglige virke har hun oplevet hvordan den daglige tur ud kan gøre en forskel på både krop og sjæl. Derfor har hun dedikeret sit arbejdsliv til at inspirere børn og voksne til at komme ud for at opleve naturen med alle sanser.

Hun står bag bloggen Fuglellerfisk, og driver Facebook-siden Udeliv med indlevelse, hvor følgerne bliver inspireret til oplevelser i naturen. Tidligere har hun været en del af Naturvejledning Danmarks Krible Krable-projekt, hvor hun skrev inspirationsmaterialer til hele landets pædagoger og indskolingslærere.


 Retur til Nye bøger ...