Slangerne i skabet er en erindringsfortælling om konsekvensen af en ufortalt tragedie i en familie. Om fortielse og uforsonlighed i en slægt. Men også en munter beretning om et internationalt erhvervseventyr i 1970’erne og en ukuelig vilje til liv.
“Som barn legede jeg med slanger…
Hvad er det, der ligger bag lommetørklæder og undertøj?
Tre gummislanger. En blå, en grøn, en rød.
I forskellig længde og tykkelse.
Pludselig lyder mors trin på trappen: – Roder du i din fars skab? Dorte dog! Vil du så komme væk!
Jeg stivner og forsikrer grådkvalt: – Jamen, jeg så ikke noget. På æresord, jeg så ikke noget.”
(uddrag fra bogen)
Henning Kirk, dr.med. seniorkonsulent, udtaler om bogen:
“Den natronlud, forfatterens far som lille kom til at sluge fra en flaske i et ubevogtet øjeblik, førte til livslange følger af en ætsende forsnævring af spiserøret. Ætsende har det også været i perioder i forholdet mellem enebarnet og de til tider meget kontrollerende forældre i den velstillede familie. Men kærligheden overtrumfer konflikterne, selv da forfatteren som ung kvinde kommer i opposition til det patriarkalske samfund. Sådan som man også har set det beskrevet hos Annie Ernaux i hendes roman Årene.”