Den økonomiske vækst i Jugoslavien aftager med udgangen af 1960erne. Samtidig øges den politiske undertrykkelse og censur. Ved indgangen til 1970erne tiltager den økonomiske krise og med den også ønskerne om politiske reformer. En ny forfatning i 1974 giver mere magt til delrepublikkerne i håb om, at den økonomiske og institutionelle krise kan imødegås. Men det mislykkes. I stedet er det nationalistiske monster sluppet ud af flasken.
Titos død i 1980 efterlader et Jugoslavien i chok. Hans ideal om Broderskab og Enhed kollapser og erstattes af en falsk nationalistisk sandhed om Dem og Os: Serbere mod kroater, muslimer mod ortodokse. Alle mod alle.
Familien Tsirkul oplever på egen hånd, hvordan de etniske og religiøse spændinger kommer til udtryk op gennem 1980erne.
I 1990 starter nedsmeltningen med krigene i Slovenien og Kroatien. Sandheden skildres profetisk i Leilas og Amiras apokalyptiske kunstværk Hysteria. For familien Tsirkul er krigens brutalitet stadig noget, der finder sted i det fjerne. Men det er en stakket frist. Krigen når til Bosnien, og tragedien rammer. Belejringen af Sarajevo fra april 1992 til februar 1996 presser familien til det yderste. Alle drømmene om frihed og demokrati, vækst og udvikling fortæres af de løgne, der er fortalt under kommunismen.
Med fredens genkomst i 1996 tør familien igen se fremad. De tilbageværende familiemedlemmer håber og tror på en lykkelig fremtid for dem alle og for et uovervindeligt Sarajevo.
Da drømmene levede – Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969 