Der er skrevet meget om kongerne i Danmarks historie, men ikke meget om dronninger indtil vores tid, hvor vi fik dronning Margrethe 2. som regent, indtil hun abdicerede den 14. januar 2024. Dronning Margarethe har haft stor indflydelse i Danmark. Det er der skrevet meget om og mere er på vej til anerkendelse af et storslået velfortjent eftermæle. Vor tids dronning Margarethe har tilføjet den anden til sin titel, for at anerkende sin forgænger Dronning Margarethe den første, som der er skrevet en del om, mest i vores tid.
Dronning Sophie af Mecklenburg, fylder ikke meget i historiebøgerne. Det er til trods for at hun var regent i Danmark og Norge fra 20. juli 1572 til den 4. april 1588. Hendes ældste søn er kong Christian IV. Hendes næstældste datter Anna blev dronning af det forenede England – Skotland. Alle fyrsteslægter i Europa har aner til Sophie. Hendes forretningsevner gjorde hende til Nordeuropas rigeste monark og hun gjorde det muligt for Christian IV at finansiere prægtige bygningsværker.
”Dronning Sophies magt” er efterfølgeren af bogen ”Gøngehøvding i ilden og anden udgave Kongens Gøngehøvding,” idet Mickel Pedersen, der blev kendt som Gøngehøvdingen blev adlet i året 1571 af Sophies ægtefælle Kong Frederik 2.
Mickel Gønge var forsat i dronning Sophies og kong Frederiks 2. tjeneste til hans død i 1588, og er således forsat med i første delen af bogen ”Dronning Sophies magt.”
Romanen er ikke en historiebog, men de historiske personer er skrevet med originale navne, og historien følger den korrekte tidslinje. Kære læser, hvis du har det som mig, at i romaner med mange navne, glemmer jeg let, hvem en person er. Personer, der har en betydende plads i historien, er beskrevet med deres rette navne i det sammenhæng hvor de optræder. Derfra kan du den historiske interesseret læser, slå de historiske navne op og læse mere om romanens personer og hvor de agerede.
