Site logo
Guide til bogservices

Hvad er det du kan få hjælp til? / Hvad gemmer der sig bag kategorierne?

1. Manuskriptet

Din skrivning

Vi har alle i vores skoletid lært “at skrive”, men få af os har fra ungdommen lært at bruge sproget til at udfolde komplekse historier, skabe karakterer eller dele vores faglige indsigt så den bliver nyttig. Nogle af os kan ikke få hul på ordene, andre af os kan ikke styre ordstrømmen.

Starthjælp og Genre-ekspertise

En ekspertrådgiver kan være stedet at starte, hvis du er i tvivl om hvordan du skal vinkle din historie, har svært ved at få hul på skrivningen, eller hvis fx du skriver i en niche, som ligger uden for det traditionelle bogmarked – alt fra lyrik til din egen branding-bog.

Skriverådgivning og Skrivekurser & -skoler 

Hvad end det handler om lyrik, prosa, faglighed eller erindinger, så er der skriverådgivere som er specialiseret i at hjælpe med at skrive netop din type tekst, og tilbyder indiviuel rådgivning. Og der findes skrivekurser og findes forfatterskoler hvor du kan udvikle din sprogsans, skrivning og tekster i dialog med andre med samme stræben.

Lad andre hjælpe

Har du historien og idéerne, men vil have andre til at skrive eller fx researche og interviewe for dig (eller for din virksomhed), så er der professionelle der kan hjælpe med det hele. 

Ghostwriting og journalistik

Ghostwriteren skriver for dig uden at skulle have sit navn frem, sådan at du kan udgive din tekst eller bog i dit eget navn. Det er almindeligt brugt ved fx erindringer, men kan også gælde andre genrer. Ghostwriteren vil typisk have løbende samtaler med dig.

Har du behov for at der graves i arkiver, interviewes og researches til din bog kan du få professionelle – typisk journalister – til at hjælpe dig.

Tekstbearbejdning

Igennem hele skriveprocessen kan du have behov for friske øjne på din tekst. Og før du udgiver bør du aldrig undlade det. 

Testlæsning / Feedback

Når du er godt i gang med at skrive, kan du få behov for at få feedback – på kapitler, på dit sprog, dit plot, din struktur, dine karakterer osv. Altså ikke redaktion af en færdig tekst, men hjælp med at træffe valg, finde tonen, få friske øjne til at sikre at du er på rette vej. 

Redaktion

Når så du er i mål med (første) gennemskrivning af manuskriptet, er det tid til at få en redaktør til at læse og hjælpe med at gøre den samlede tekst til en god og velskrevet bog. For når du selv har arbejdet med din tekst i måneder eller år, er du komplet blind for hvad der måtte være af problemer, fejl og mangler i den. 

Korrektur

Redaktøren kan hjælpe dig med teksten, strukturen og forløsningen af din idé og ambition, men der skal en korrekturlæser (helst flere!) til at sikre at stavning, tegnsætning, sprogbrug m.m. også er korrekt. Både du og  redaktøren bliver blinde for fejl. Flere runder korrektur er nærmest standard, forlLæsere og anmeldere er meget lidt tolerante overfor dem.  

 

2. Produktionen

Grafisk tilrettelægning

De opgaver alle bøger skal have løst.

Grafisk tilrettelægning

Hvis din bog skal på papir, så skal den laves i en kvalitet, så boghandlere, anmeldere og læsere finder den grafisk tilfredsstillende. Gerne så høj kvalitet, at den ligefrem falder i øjnene, vækker glæde og interesse. Måske du ikke selv synes, at det er så vigtigt, men når du skal sælge din bog, så er det ikke din egen smag og holdning der tæller, men dine kunders og markedets smag. Din bog er en vare, som ikke bare er defineret af din tekst, men i konkurrence med smukke, professionelt udførte bøger i massevis. Så brug en professionel grafisk designer til at sætte din bog op!

Omslagsdesign

Det første bogkædernes indkøbsansvarlige ser og vurderer er bogens omslag. De skal udvælge en brøkdel af alle de bøger som udgives – og vælger kun dem de virkelig tror kunderne vil falde for. Allerede nu kan du have tabt slaget for at få din bog i boghandlen – og overhovedet solgt. Har omslaget ikke et professionelt udtryk, så er det hurtigt at tænke, at så har teksten det nok heller ikke. En professionel omslagsdesigner kan bidrage med grafisk/kunstnerisk kvalitet og en erfaring for hvordan et bogomslag skal kommunikere for at sælge bogen netop din bog. 

 

Illustration

Der er mange måder at illustrere en bog på. Mange typer af illustrationer. 

Illustration og foto

Illustratorer i traditionel forstand arbejder med blyant, pen, maling, saks, papir og alle mulige medier (inkl. computer) og har gerne en klar kunstnerisk stil – de arbejder derfor også typisk med en eller få specifikke genrer af bøger.

Nye og gamle fotos i millionvis kan købes på nettet, men skal du illustrere med mere end nogle enkelte fotos, bør de holde en stil, og så er det en klar fordel at benytte en fotograf  – eller evt. en foto-redaktør, der kan finde og udvælge fotos der vil klæde bogen. 

Special Effects

Skal din bog være særlig flot, kan du finde hjælp til specielle effekter som pop-up, udstansninger, duftark m.m

Medier

Der er i dag tre nærmest ligestillede medier for bøger: Trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 

Bogryk og print

Papirbøger kan trykkes og printes på mange måder og i mange kvaliteter. Traditionelt er de fleste bøger blevet produceret på offset maskiner med brug af trykplader. En metode der er i høj kvalitet, har stor fleksibilitet og er billig ved større oplag, men langsommere og dyrere ved mindre oplag. I dag produceres mange bøger på digitale printere, og nogle trykkerier tilbyder løbende tryk i meget små oplag (Print on Demand). 

E-bog

Tekstbøger kan man ret enkelt lære selv at lave til e-bøger, meget klares med at bruge de rigtige værktøjer og tjenester, men skal det være smukt og fejlfrit, eller er tekst og billeder som skal falde rigtigt på siderne, så kan der være brug for professionel e-bogs-service. 

Lydbog

Brugen af lydbøger og streamingtjenester er i hurtig vækst. Du kan leje et studie, opbygge dit eget eller gå efter en professionel indtaling og lydproduktion. Find hjælp til din lydbog her. 

 

3. Forretningen

Forretningen

Brancherådgivning og kontrakthjælp

Hvordan fungerer det danske bogmarked, hvordan er det klogest at gribe dit bogprojekt an, hvordan skal du vælge at udgive. Der er rådgivere der kan vejlede dig i netop din situation.

Uanset om du ønsker at udgive på et traditionelt forlag eller at oprette eget forlag, kan det være godt at have en ekspert at sparre med om fx etablering, drift, kalkuler og branchens dos and dont’s.

Det er også her, du kan få din kontrakt  læst igennem af en kyndig – i jura og især i forretningsaftaler. Få også hjælp til selv at udvikle gode og fair aftaler med fx medforfattere, samarbejdspartnere, leverandører osv.

Hjemmeside & webshop

Du er nødt til at have en hjemmeside til din bog, hvis du skal gøre dig håb om at bl.a. biblioteker, anmeldere og journalister skal tage bogen og dig seriøst. Sådan er det blevet. Og måske du også med fordel kan sælge dine bøger og evt. andre ting direkte fra hjemmesiden. Du kan gøre rigtig meget selv, men mange gør dog brug af professionel hjælp.

Distribution
Ønsker du din bog til salg i fysiske boghandler og online-butikker er du reelt nød til at benytte en af de to store distributører Dafolo og DBK. E-bøger og lydbøger distribueres kun et sted fra til det danske marked. Læs vores ekspert-artikler om distribution*.

 

Salg og markedsføring

Markedsføringen af din bog bør begynde længe inden den udkommer (læs Start Smart-artiklerne), og markedsføring af såvel din bog, som dit forfatterskab eller dit forlag bør være en vedvarende aktivitet. 

PR, salg og markedsføring

Det er ikke let at trænge igennem til medierne og få den omtale af bog og forfatter mange drømmer om. PR-rådgivere har erfaring for hvordan din historie kan vinkles til medierne, og et netværk at gå til.  

Der kan være mange spørgsmål om, hvordan en bog skal sælges når den først er blevet fremstillet. Hvordan når man kunder, hvad hedder indkøberne, hvilken rabat skal man vælge. Hvilken metode er bedst at henvende sig på? Hvordan laver man egentlig en salgsplan eller en marketingplan? Skal den se ud på en bestemt måde, så jeg også kan tiltrække nye forfattere.

Find her markedsføringseksperter i så forskellige ting som at bruge Sociale Medier, opbygge følgere, Amazon-optimering, algoritmer og traditionel reklame.

Tryk, print og Reklameartikler

Hvis du fx skal på messe med din bog, kan du få brug for sådan noget som plakater, postkort, foldere, bannere, og ”give-aways”– find de der kan hjælpe her. 

 

Internationalt

Oversættelse

Har du ambitioner om at udkomme på andre sprog end dansk (og evt. andre modersmål), så har du brug for en professionel oversætter. Selvom du er nok så habil til engelsk, tysk eller andre sprog, er det sjældent nogen fordel at gøre ”grundarbejdet” før der kommer oversætter på. Det er meget lettere for den professionelle at oversætte fra et godt og præcist danksk, end at skulle slås med et mindre nuanceret andet-sprog.

Udlandet – Amazon

Amazon er verdens største boghandel (og meget mere end det). Og det er muligt at selv at sætte sine bøger til salg på deres platform. Men det kræver stort indblik og fingeren på pulsen, at gøre det på måder, så ens bog kan lykkes blandt de ca. 50 millioner titler de forhandler. Det er er der folk der eksperter i. 

*** 

Find mere detaljeret information i vores ekspert-artikler.

Er du professionel i bogbranchen?

Få dit eget opslag
– lige nu med 50 % intro-rabat!